Politiske praktikere, som ønsker at vinde større indflydelse med deres politiske budskaber, har fået en ny og banebrydende fagbog. Bogen "Tag bladet fra munden" af Jens Jonatan Steen og Gry Inger Reiter introducerer nemlig som noget nyt begrebet framing i en dansk sammenhæng.
Framing forklares af forfatterne ved, at man sætter en sag ind i en bestemt ramme med sine formuleringer og ordvalg. Det kan ske bevist eller ubevidst. Denne ramme – eller italesættelse – kan så påvirke modtageren til at opfatte sagen på en bestemt måde.
På den måde omfatter framing både samfundsvidenskab, sprogvidenskab og hjerneforskning.

Uheldig framing
Som eksempel på uheldig framing fremhæver forfatterne den tidligere regerings valg af ordet "betalingsring". Med det ord betonede man det negative, nemlig at befolkningen skulle til at betale flere penge, frem for den gode effekt på miljøet og trængslen.
Deres bedste råd til den politiske praktiker er altid at kommunikere ud fra sine egne værdier og holde op med at bruge sine politiske modstanderes frames. Hvis man fx synes at aktivitetstimer i den nye folkeskolereform var en god idé, skal man lade være med at gentage "hulahoptimer" med et "ikke" foran.
Hjernen opfatter ikke ordet "ikke" – og pludselig har du ubevidst ‘købt’ det værdiladede ord. Du er med andre ordet blevet framet. Ved at kalde aktivitetstimer for "hulahoptimer" og SU for "café-penge" har man framet begreberne og sat dagsordenen.
Kommuniker til både følelser og fornuft
Politik handler stadig om fakta, men hverken din eller de andres hjerne er så rationel, som du tror. Nødvendighedens politik findes ikke. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at kommunikere til både følelser og fornuft. Det har både private virksomheder og ikke mindst de blå partier været dygtige til.
Novo Nordisk har fx framet sig selv som en virksomhed, der tager samfundsmæssigt ansvar og bekæmper diabetes. Lars Løkke framer et luksus-velfærdssamfund, når han taler om 800.000 på offentlig forsørgelse – selvom højest en fjerdedel af dem umiddelbart vil kunne arbejde nu og her. "Dovne-Robert" kom også i høj grad til at definere, om vi forstod arbejdsløshed som et spørgsmål om manglende arbejdspladser eller manglende vilje til at påtage sig et arbejde.
KL’s framing af skolekonflikten
Når KL forud for overenskomstforhandlingen i 2013 og den følgende lockout påpegede, at "en lærer underviser mindre end halvdelen af sin arbejdstid", så spillede det på, at vi alle har et billede af, at lærerens arbejde netop er at undervise. Hvis han ikke underviser, så arbejder han slet ikke. Det var med til at danne billedet hos befolkningen af, hvad der var op og ned i denne sag.
Medierne spiller også en central rolle for, hvordan en sag kommer til at fremstå. Det viser et forsøg, hvor den samme sag formidles på to forskellige måder. Hvis man har set indslag på TV om fattigdom, ledsaget af statistikker og kurver, så er man mere tilbøjelig til at tillægge det økonomien, regeringen og samfundsindretningen, hvorimod hvis budskabet er ledsaget af konkrete historier om fattige, ja så tillægger man i stedet det enkelte individ skylden for at han eller hun er fattig.
Ganske tankevækkende, når netop de personlige historier tit efterspørges, for at et politisk spørgsmål kan blive taget op i medierne.
Godt redskab
Forfatterne lykkes langt hen ad vejen med at skrive en bog til både politiske praktikere og til dem, der skal arbejde mere i dybden med analyserne. For bogen henvender sig også til studerende, som vil bruge framing som analyseredskab.
Der er gode råd og huskelister til begge målgrupper. Til de første er der masser af gode praktiske eksempler på bevidst og ubevidst framing. Til de sidste er der korte og gode introduktioner til forskellige typer kvalitative som kvantitative analysetilgange, som kan bruges til at analyse de andres budskaber og der er gode henvisninger, hvis man vil dykke mere ned i de forskellige teoretikeres metoder.
Alt i alt en meget anbefalelsesværdig bog, som giver læseren et meget værdifuldt og praktisk anvendeligt indblik i politisk framing.