Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, ser ikke den indgåede aftale med Tyrkiet som det væsentligste for at løse krisen med det stigende antal flygtninge i EU. Det mest afgørende er at få kontrol med de ydre grænser, sagde Tusk, før EU-landene i går mødtes med Tyrkiet, og parterne indgik en aftale. Tusk mente ikke, at det drejede sig om at outsource kontrollen med de ydre grænser.
Jeg gentager: Uden kontrol med vores ydre grænser vil Schengen blive historie, advarede formanden for Det Europæiske Råd.
Efter mødet, hvor en aftale med Tyrkiet kom i hus, sagde Donald Tusk igen, at EU-landene ikke forventede, at noget andet land skulle vogte EU’s ydre grænse. Den opgave måtte EU-lande selv påtage sig.

Men vi forventer (med aftalen), at der bliver taget et stort skridt frem mod at ændre spillereglerne i spørgsmålet om at dæmme op for tilstrømningen af migranter til EU via Tyrkiet, sagde Tusk.
Med aftalen får Tyrkiet 3 milliarder euro (over 22 milliarder kroner) for at forbedre forholdene for de over 2,2 millioner syriske flygtninge, der opholder sig i landet, og også forbedre kontrollen med grænserne. Det anslås, at der er kommet op mod 700.000 asylansøgere fra Tyrkiet til Grækenland og Bulgarien i år. De fleste asylansøgere søger videre til andre EU-lande som især Tyskland og Sverige.
Aftalen med Tyrkiet forpligter landet til at få bedre kontrol med flygtningene og sikre dem bedre forhold, men også, at Tyrkiet kan tage imod nogle asylansøgere, der er kommet ind i EU via landet.
Med aftalen forsøger parterne at øge kampen mod den illegale migration og vil samarbejde om at bekæmpe den organiserede smugling med mennesker. Det ventes, at samarbejdet også betyder, at EU-lande vil aftale en kvoteordning, så medlemslandene tager imod flygtninge fra Tyrkiet. Netop det spørgsmål er der imidlertid forskellig holdning til i EU-landene.
Minitopmøder før EU-topmødet med Tyrkiet
De forskellige holdninger til Tyrkiet og flygtningekrisen i EU-landene kom således tydeligt frem før mødet i Bruxelles, hvor der var hektisk mødeaktivitet. Lederne fra de såkaldte Visegradlande Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn mødtes før samlingen i Bruxelles og diskuterede netop planerne om at fordele flygtninge i EU.
Lande i Øst- og Centraleuropa er imod aftaler om at fordele flygtninge via kvoter. Både Ungarn og Slovakiet har lagt sager an mod EU ved EU-Domstolen for at få de hidtidige aftaler dømt ulovlige.
Også den tyske kansler Angela Merkel havde indkaldt til et møde med syv andre EU-lande før topmødet med Tyrkiet og understregede dermed, at tiden arbejder for separate møder mellem kredse af EU-lande. På mødet med Merkel deltog ledere fra Sverige, Finland, Østrig, Holland, Luxembourg, Belgien og Grækenland. Målet for mødet var at få skub i den handlingsplan for EU-Tyrkiet-samarbejdet, der var forberedt til mødet med de tyrkiske ledere.
Merkel sagde efter det separate møde, at der ikke var nogen tid at spilde. Landene ville allerede i de kommende dage implementere planen og samarbejde med EU-Kommissionen om opgaven.
Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev i går, at der i landenes oplæg lå, at der skulle fordeles 400.000 af de flygtninge, der nu opholder sig i Tyrkiet. Det tal blev ikke bekræftet efter mødet med Tyrkiet.  Kredsen lægger imidlertid op til, at EU-Kommissionen arbejder videre på gruppens ideer og allerede om to uger og før det kommende møde i det Europæiske Råd lægger planer frem, der ifølge Financial Times kan indeholde forslag om at fordele mellem 300.000 og 500.000 flygtninge.
For at undgå nye konflikter med lande i Øst- og Centraleuropa kan det blive op til EU-landene, hvor mange flygtninge de vil modtage gennem frivillige ordninger. Men står landene udenfor, kan det betyde, at de skal betale en større del af den sum på 3 milliarder euro, som Tyrkiet skal have, og som der endnu ikke er nogen aftale om, hvem der skal betale – hvor meget EU-Kommissionens budget bidrager med, og hvor meget landene må spytte ekstra i kassen.
Nye forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU
Konklusionerne fra mødet mellem Tyrkiet og EU-landene lægger op til et langt tættere samarbejde mellem parterne og øget pres på forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU.
Parterne vil mødes til regelmæssige topmøder og har allerede oprettet grupper på højt niveau, der styrker samarbejde om energi og økonomiske spørgsmål. Der etableres også et egentligt samarbejde om udenrigs- og forsvarsspørgsmål og også terrorisme.
Desuden sættes tempoet op i forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet om tyrkisk EU-medlemskab. I første omgang bliver der åbnet for et nyt kapitel i forhandlingerne, der bliver om især økonomisk samarbejde.
Samtidig forhandles der videre om en aftale om, at tyrkere kan rejse til EU-lande uden visa. Kommissionen ventes at have forslag til en plan for arbejdet klar til marts, og at adgangen til Schengen-lande uden visa kan blive åbnet i oktober næste år.
Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, beskrev mødet i Bruxelles som en ”ny begyndelse” i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Ifølge Financial Times sagde Davutoglu, at forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet nu kom ind på sporet igen og sikrede, at et tyrkisk medlemskab af blokken ikke var en drøm, men en realitet.
Tyrkiets optagelse i EU møder dog stadig modstand i en række EU-lande. Manglende menneskerettigheder i Tyrkiet møder bekymring, og Østrigs statsminister, Werner Faymann sagde ifølge EUObserver direkte til et dagblad lørdag, at en folkeafstemning i landet om en optagelse ville blive et nej.
Kilde: fagligt.eu