LO og FTF har modtaget høring vedrørende lovforslag nr. L2 om indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

  • Opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. 
  • Integrationsydelse til ansøgere, der ikke opfylder opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp.
  • Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse som har bestået danskprøve.

Lovforslaget gælder for personer, der tager ophold i Danmark fra den 1. september 2015 og frem.
Integrationsydelse til ansøgere, der ikke opfylder opholdskravet
Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, m-. 7, at retten til uddannelses- eller kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i Danmark i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen.
Personer, der ikke opfylder opholdskravet, kan i stedet modtage integrationsydelse, der tager udgangspunkt i SU-satserne. Regeringens forslag vil ramme flygtninge, indvandrere og familiesammenførte hårdt, og det er usikkert i hvilket omfang, det vil begrænse antallet af flygtninge til Danmark.
Samtidigt bidrager den lave integrationsydelse efter alt at dømme til fattigdom snarere end at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed kan det også blive direkte til skade for integrationen ved, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end danskere og mindre overskud til at søge job.
LO og FTF tager derfor afstand fra indførelsen af denne nye fattigdomsskabende ydelse.  Den nye ydelse vil betyde, at en familie uden børn vil miste 6.000 kr. om måneden, og at en familie med tre børn vil miste cirka 4.000 kr. pr. måned.
Personer, der modtager almindelig kontanthjælp eller uddannelseshjælp, har ret til 5 ugers ferie. Ifølge lovforslaget vil personer på integrationsydelse ikke have ret til 5 ugers ferie, hvilket LO og FTF finder er en urimelig forskelsbehandling. Ifølge gældende ret får personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate (dvs. de ikke-arbejdsmarkedsparate) ret til et aktivitetstillæg. LO og FTF mener, at personer på integrationsydelse, som er aktivitetsparate, også bør kunne modtage et aktivitetstillæg.
Beskæftigelsesministeren har sammenlignet integrationsydelsen med SU. LO og FTF skal bemærke, at det er misvisende at sammenligne de to ydelser. Personer, der modtager SU, har mulighed for at arbejde ved siden af uden modregning, adgang til billige boliger etc. Denne mulighed findes ikke for personer på integrationsydelse.
Forslaget om en lavere integrationsydelse skal også ses i sammenhæng med det bebudede forslag om indførelse af et optjeningsprincip for ret til børne- og ungeydelsen. Den nye lavere børne- og ungeydelse til flygtninge vil medføre, at indførelsen af integrationsydelsen vil ramme endnu hårdere.
Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse som har bestået danskprøve
Det foreslås, at dansktillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog højst et beløb, så personens samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik.
Således vil dansktillægget til uddannelsesparate eller jobparate integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, blive beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats svarende til uddannelseshjælpssatsen for uddannelsesparate. Tillægget udløses ved bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU læsning trin 2 eller tilsvarende eller højere niveau.
LO og FTF bakker som udgangspunkt op om positive incitamenter til at komme i beskæftigelse. Det skal dog bemærkes, at forslaget vil ramme personer der — på trods af en stor indsats — har svært ved at tage en danskprøve. F.eks. må det formodes, at ældre og læse-/stavesvage vil have sværere ved at tage prøven end andre.
Prøven i Dansk 2 eller FVU læsning trin 2 vil utvivlsomt være en for stor udfordring for en del af gruppen af nytilkomne udlændinge, som lovforslaget sigter mod. Disse vil typisk indplaceres på Dansk 1, og vil således umiddelbart være udelukket fra at opnå dansktillægget på 1.500,- kr. jf. s. 28 i fremsættelsesmaterialet. Det er sprogcentrene, der vurderer kursistens indplacering. Personer, der visiteres til danskuddannelse 1, har som udgangspunkt ikke mulighed for at fortsætte på danskuddannelse 2 (eller 3).
LO og FTF finder det dog positivt, at der indføres en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk for opnåelse af tillæg, således at personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse kan få tillæg, hvis de har forsøgt forgæves at bestå prøven.
Dog mener LO og FTF, at kravet til dispensation skal blødes op, idet det ikke bør være et krav, at man har forsøgt at bestå prøven. Det bør være tilstrækkeligt, at man er lægeligt diagnosticeret med funktionsnedsættelse.