Fortsætter Grækenland med lukkede banker, kan 650.000 firmaer i værste tilfælde dreje nøglen om, frygter den græske erhvervsorganisation ESEE i Piræus. Det kan føre til, at yderligere to millioner grækere bliver arbejdsløse, og dermed mere end en fordobling.
Industriledere har udarbejdet en liste over firmaer, der er i krise, og konstaterer, at firmaer ikke klarer sig uden penge i ret lang til. Formanden for ESEE, Vassilios Korkidis, siger til norske Aftenposten, at virksomhederne klarer sig uden banker ugen ud, men så begynder problemerne.
Vi kan klare problemerne frem til lørdag. Herefter er det kun et spørgsmål om tid, før der vil mangle varer på hylderne, siger Vassilios Korkidis.
Herefter begynder konkurserne for alvor at ramme virksomhederne. De kæmper allerede med, at de må betale forud for at få varer. Udenlandske firmaer kræver fuld betaling, før de sender varer. Uden adgang til kapital er der grænser for, hvor lang tid de græske virksomheder kan klare den situation.
Lederen af lægeforeningen i Piræus, Nikolaos Platanisoitis, siger, at hospitalerne kan klare sig i 30 dage.
Hvad der herefter vil ske, ved vi ikke. Vi kan ende som Nordkorea, siger Nikolaos Platanisoitis.
Medicinalindustrien i Grækenland har også problemer med at få nye forsyninger. Den har fået besked om, at den kun kan købe 70 procent af de varer, den normalt får fra udlandet. Da industrien normalt importerer halvdelen af det, den skal bruge, er det også kun et spørgsmål om tid, før der er mangel på medicinalvarer. Platanisoitis sammenligner situationen med situationen i Argentina i begyndelsen af 00’erne, da landet gik fallit.
For turistindustrien betyder krisen, at folk afbestiller rejser til Grækenland. Lederen af handelsorganisationen for de græske øer, Pavlos Politatakis, siger til bladet, at problemet i første række er, at turister holder sig fra de mindre øer. De, der vil se Akropolis i Athen, tager dertil. Men de holder sig fra de små øer, hvor problemerne er størst.
Den tyske supermarkedskæde Lidl meddeler nu ifølge TO BHMA, at den ikke accepterer kreditkort længere. Også tankstationer melder om problemer.
Merkel og Tsipras har hvert sit nej
Lederne i eurozonen så i går ikke umiddelbart nogen løsning på krisen. De 18 øvrige landes finansministre besluttede, at de venter på resultatet af den græske folkeafstemning på søndag, før de drøfter situationen igen.
Den Europæiske Centralbank har tilsvarende besluttet, at den ikke hæver loftet over nødhjælpen til de nødstedte banker, der foreløbig er på 667 milliarder kroner.
Slovakiets finansminister, Peter Kazimir, sagde i går ifølge Financial Times på Twitter, at han var bange for, at græske banker ikke åbnede igen med euro som valuta.
Den tyske kansler, Angela Merkel, står helt fast på, at der ikke bliver samtaler, før græskerne har stemt ja eller nej til euroen. Hun slår samtidig fast, at der ikke længere er noget tilbud til grækerne. Slutdatoen var 30.juni. Nu skal der forhandles en ny aftale.
Med et statsbudget på omkring 300 milliarder euro (og dermed mindre end den samlede græske gæld) og et tysk bidrag på 88 milliarder euro i eurozonens krisefond – og den største statsgæld i euro af alle landene – vil Merkel have sikkerhed for, at hun ikke bare poster nye skattekroner i den græske kasse.
Merkels nej er dermed lige så klart som det nej, den græske premierminister, Alexis Tsipras, anbefalede til grækerne i går, da han i tv igen talte til folket og anmodede om et nej ved søndagens afstemning, som der er flere og flere bud på, hvad egentlig drejer sig om.
Tsipras går planken ud
Da Tsipras søndag annoncerede folkeafstemningen, var den om det forslag til forlig, som eurogruppen stod bag. Men det forslag er ikke længere på bordet. I sin tale til folket i går sagde Tsipras, at afstemningen heller ikke var om det græske medlemskab af eurozonen.
Det er givet, og ingen skulle stille spørgsmålstegn ved det, sagde Tsipras.
Og så fortsatte han med ordene, at søndagens afstemning var, om grækerne ville acceptere ”institutionernes” aftale (som altså ikke eksisterer længere) eller ikke acceptere den. Med styrken fra folkets beslutning vil vi søge en levedygtig løsning.
Han kom derefter ind på forløbet af dagen, hvor grækerne sendte forskellige signaler ud. Det begyndte med, at regeringen igen var samlet og tilsyneladende igen splittet, da den sendte endnu et forslag til ”institutionerne”, der på afgørende punkter brød med regeringens hidtidige holdninger og var tæt på kreditorernes forslag.
Det skabte straks en så optimistisk stemning, at aktiemarkederne reagere positivt og kurser røg op. Da Tsipras herefter meddelte, at han ville tale til folket, ventede de fleste, at han ville afblæse søndagens referendum og søge forhandling.
I stedet kom han med en nye angreb på ”institutionerne”, men sagde også, at man havde ændret holdning, og at der nu blev forhandling blandt eurozonens finansministre – men at han fastholdt søndagens folkeafstemning og anbefalede et nej.
Det er vigtigt at forstå, NEJ er ikke bare et slogan. NEJ er et beslutsomt skridt frem mod en bedre aftale, som vi har til hensigt at underskrive straks efter søndagens resultat, sagde Tsipras.
Han anklagede samtidig institutionerne for blackmailing.
De ønsker at placere jer ved siden af dem i parlamentet, som hele tiden har sagt JA til alle de forslag, som er skyld i landets byrder. At I skal blive en af dem, sagde Tsipras.
Et nej betød efter hans mening, at der blev et stærkt pres for en økonomisk levedygtig aftale, som løste gældsproblemet, var socialt retfærdig, så de med de stærkeste skuldre også bar de tungeste byrder, og som sikrede, at Grækenland fik adgang til de finansielle markeder, og det var slut med overvågning af Grækenland.
Ønsker ny regering
Mens Merkel holder fast ved, at Tyskland må holde sig til sine demokratiske spilleregler og ikke kan indgå en aftale uden om sit parlament, mente Tsipras, at Europa måtte stoppe med at opføre sig udemokratisk. Og han fortsatte sine angreb på de tidligere græske, politiske ledere, der havde ført landet til fallittens rand.
Tsipras’ tro væbner reformminister Vi er den første, men ikke den sidste venstreorienterede regering i Europa, sagde Katrougalos og nævnte ikke, at et højreorienteret, nationalistiskparti er partneren.
Ledere af det største oppositionsparti, Nyt Demokrati, Antonis Samaras, opfordrede i går regeringen til at træde tilbage og anklagede Tsipras for at både lyve og føre Grækenland ud over fallittens rand.
Samaras kaldte søndagens folkeafstemning en parodi, og at spørgsmålet, grækerne skal svare på, ikke giver mening.
TO BHMA skriver i en leder, at det nu er på tide, at præsidenten kalder de politiske ledere sammen og sikrer en politisk udvikling, der kan redde landet, før det er for sent.
Kilde: fagligt.eu