”Kompetencemæssigt og vækstmæssigt klarer Danmark sig ikke godt nok i forhold til andre lande. Det er meget alvorligt, og der er derfor behov for investeringer i uddannelse”.
Sådan lød det fra Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, i dag til LO og FTF’s fælles debatarrangement ’Fremtidens Velfærd’ i Folkets hus på folkemødet på Bornholm.
Han, Martin Ågerup fra Cepos og Erik Bjørnsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var mødt op for at debattere fremtidens velfærdssamfund med formand for FTF, Bente Sorgenfrey, og LO-sekretær Ejner K. Holst.
De havde alle fået den opgave at skulle prioritere, hvor samfundet skulle bruge 1 milliard kroner årligt frem mod 2030. De havde fire muligheder: Bruge pengene på sundhed og omsorg, sænke skatten på arbejde, sænke selskabsskatten eller bruge pengene på uddannelse.
Jørn Neergaard meldte klart ud. Ifølge ham bør samtlige 15 milliarder kroner bruges på uddannelse – særligt ungdomsuddannelserne.
”Jeg vil udelukkende bruge pengene på ungdomsuddannelserne. Der er stort behov for, at de unge følger med kompetenceudviklingen i andre lande. Det sker ikke i dag, og det er Danmarks allerstørste problem nu. Ungdomsuddannelsessystemet skal tænkes om, så de unge tager uddannelser, som de private virksomheder og den offentlige sektor har brug for,” sagde han.
Der var generelt stor enighed om, at de ekstra 15 milliarder kroner skulle bruges på mere velfærd.
Erik Bjørsted argumenterede imod skattelettelser og for at bruge penge på børnepasning og uddannelse. Og Ejner K. Holst fra LO pegede ligesom Jørn Neergaard Larsen på, at der skal investeres i uddannelse.
”Selvfølgelig skal vi prioritere velfærdsområder som sundhed, men investeringer i uddannelse sikrer, at der er penge i fremtiden – penge til sundhed og omsorg. Vi skal bruge penge på vores ungdomsuddannelser – det der giver os mulighed for at have et godt velfærdssamfund i fremtiden,” sagde Ejner K. Holst.
Stort potentiale i offentligt privat samarbejde
Martin Ågerup var den eneste, der mente, at pengene skulle bruges på skattelettelser i stedet for velfærd.
”Vi vil få mest ud af at sænke selskabsskatten. Generelt beskatter man ting, som man ikke ønsker mere af. Selskabsskatten er en skat på afkast af investeringer – noget vi rigtig gerne vil have mere af. En afskaffelse af selskabsskatten vil derfor betyde mere produktivitet. Derimod vil ekstra penge på velfærd ikke give særlig meget mere velfærd,” sagde han.
Bente Sorgenfrey understregede, at hun ikke mener, at skattelettelser er vejen frem. I stedet skal vi investere i velfærden, afskaffe bureaukrati ude på arbejdspladserne og i højere grad bruge offentligt privat samarbejde.
”Der er et stort potentiale i offentligt privat samarbejde til at skabe nye produkter og serviceydelser. Jeg er ikke principielt imod udlicitering, men vi har set mange kedelige sager inden for f.eks. ældreomsorgen, hvor kvaliteten ikke har været god nok. Private virksomheder kan have gode ideer til at gøre noget anderledes, som også kan udvikle den offentlige sektor. Men ved ikke at udlicitere beholder den offentlige sektor stadig ansvaret,” sagde Bente Sorgenfrey.

Herudover understregede hun, at vi bør investere i et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
”Velstanden kan øges ved uddannelse, men den kan bestemt også øges ved, at vi tager hånd om den arbejdskraft vi har, og derfor skal vi forbedre arbejdsmiljøet både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Der er rigtig mange penge at hente her – langt mere end den ene milliard kroner om året, som vi debatterer her,” sagde Bente Sorgenfrey.