En aktiv og forebyggende sundhedsindsats for landets udsatte børn og unge skal hjælpe til at sikre dem et sundt og langt liv, mener LO og FTF, der vil have politikerne til at investere 100 mio. kr. i sundhed og forebyggelse blandt børn og unge, der har det svært. En gruppe, der bliver stadig større, forklarer lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU), Thomas Skovgaard:
”Langt de fleste danske børn trives i deres familier, skole og fritidsliv. De har et godt greb om dem selv, og hvad de gerne vil i livet. Samtidig står vi med et stort mindretal, som er ganske udfordret socialt og på skolearbejdet. I hver skoleklasse er der elever, som ikke har det særlig godt, føler sig udenfor klassefællesskabet og har svært ved at præstere,” siger han og fortsætter: ”Social ulighed starter tidligt i livet. Alene af den grund skal der positivt arbejdes videre med at styrke vores viden og indsatser sådan, at alle børn og unge får mulighed for at blive den bedste version af sig selv uafhængigt af social baggrund.”.
Tidlig vejledning om kost- og motionsvaner samt obligatoriske hjemmebesøg fra sundhedsplejersker, når barnet fylder 3 år, kan gøre en stor forskel for familierne og barnets sundhed og trivsel, viser flere undersøgelser og forsøg i danske kommuner.
Mange problemer kan spores til opvækstvilkår. Fx er 12-13 procent af børnene overvægtige, når de starter i skolen. Og det er ikke bare kosten og manglende motion, den er gal med. Skolebørns-undersøgelsen fra 2010 viser, at 20 procent af de 11-15-årige har et eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv.
Invester i tidlig forebyggelse og forskning
Sundhedsplejersker, dagplejer, pædagogmedhjælpere, pædagoger, socialrådgivere og jordemødre kan forbedre børn og unges trivsel og sundhed via tidlig forebyggelse. Hvis de altså får lov og bliver opmuntret til det, påpeger Thomas Skovgaard:
”Vi har mange dygtige mennesker, som arbejder meget professionelt med vores børn og unge. De skal understøttes og engageres endnu mere i at gøre en forskel i de yngste befolkningsgruppers udvikling. En bred kreds af fagprofessionelle skal have kompetencer og råderum til at spille den rolle, de har potentiale til. Det kræver bl.a. praksisnær forskning og videnudveksling,” siger han.
På den baggrund foreslår LO og FTF, at politikerne bør satse massivt på sund kost og forebyggelse. Af de 100 mio. kr. skal en del af pengene gå til en koordineret indsats herunder forskning i forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge. Alle faggrupper indenfor sundhedsområdet og det sociale og pædagogiske felt, der kan styrke sundheden på deres arbejdsfelt, skal medtænkes i planen.
I Kost og Ernæringsforbundet bakker formand Ghita Parry op forslaget.
”Vores profession danner på mange måder grundlaget for børns helbred – ikke kun nu og her, men også i fremtiden. Børn med rumlende maver kan ikke udforske og erobre verden, men samarbejder vi med pædagogisk uddannede kolleger, løfter maden sig fra tallerkenen og bliver til gode vaner hele livet,” siger hun.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er enig:
”Vi ved, at den forebyggende indsats er vejen frem, og det bakkes op af forskerne. Den amerikanske økonom James Heckmann påviser, at jo tidligere man sætter ind, jo større er udbyttet for samfundet og den enkelte på sigt. Derfor er det helt afgørende, at vi fokuserer på at styrke børns og unges trivsel og mentale sundhed. Det er både til gavn for den enkelte og for samfundet ”, siger hun.
Manglende forskning i konkrete indsatser
Desværre er den forebyggende indsats i dag meget tilfældig og ofte kun midlertidig, oplyser eksperter og fagforbund: Den tidlige sundhedsindsats til børn og unge foregår uden en landsdækkende systematik, lyder kritikken fra flere sider.
Gode projekter nedlægges ofte, da de finansieres tidsbegrænset via midlertidige puljer. Samtidig er der utilstrækkelig forskning i indsatsernes resultater, forklarer Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed. Han bakker derfor op om forslaget fra LO og FTF.
”Der mangler en indsats for børn og unge, hvor de fx lærer at spise ordentligt og dyrke motion i en tidlig alder. Der er i dag sat få penge af til forebyggelse i sundhed. Man fokuserer meget på behandling i sundhedssystemet senere hen og ikke så meget på forebyggelse. Tilmed er de midler, der afsættes, ofte fra private fonde”, siger direktør Morten Grønbæk.
Formand for pædagogerne i BUPL kender til problemerne med manglende koordinering. 

”Der er et stort potentiale for at understøtte de yngre generationer til et sundt og langt liv, men det kræver en koordineret investering, flere initiativer og mere forskning i samordnede metoder til forebyggelse og social indsats for børn og unge,” siger formand for BUPL, Elisa Bergmann.

”Vi har den daglige kontakt med børn og forældre i daginstitutionerne og kender det enkelte barn. Men der er brug for et meget tættere samarbejde mellem sundhedsplejersker, socialrådgivere, pædagoger og forældre om den tidlige indsats for at hjælpe børn fra socialt udsatte familier,” forklarer hun.
Formand for FOAs pædagogiske sektor, Jakob Sølvholm, er enig.
”Når det gælder børn af socialt udsatte forældre, bliver vores tilbud endnu vigtigere. Der er brug for at styrke institutioner i belastede boligområder både med flere personaleressourcer og  gennem et styrket samarbejde med sundhedsplejersker og socialrådgivere,” siger han.
Brug for mere forskning
LO og FTF foreslår – udover hjemmebesøg af sundhedsplejersken ved 3-årsalderen – også flere tværfaglige og tværsektorielle tilbud til børn og unge, der er overvægtige, med udgangspunkt i den såkaldte ”Holbækmodel” bestående af tværfagligt team af ernæringsekspert, sundhedsplejersker og læge. Et andet forslag er sorggrupper for børn og unge i skolealderen, der giver mulighed for støtte og sorgbearbejdning i forbindelse med lange sygdomsforløb eller dødsfald i familien.

Der bør også tilbydes samtaler med et sundhedsfagligt team på ungdomsuddannelserne bestående af en sundhedsplejerske, en børne-ungelæge samt en seksualvejleder, hvor eleverne hver anden uge har mulighed for at få en samtale om emner som mental sundhed, stress, kost, motion, rygning og alkohol.
Arbejdet på tværs af faggrupper er vigtigt, når det gælder udsatte børn og unge, erklærer næstformand i LO Lizette Risgaard:
”Samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, som tager del i de her børns liv, er afgørende for, at vi får mest ud af indsatsen. Så det skal styrkes,” siger hun.
Desuden foreslår LO og FTF, at de to vigtige børnedatabaser fra hhv. Statens Institut for Folkesundhed (Databasen Børns Sundhed) og Sundhedsstyrelsen (Den nationale børnedatabase) skal udbygges, så den tidlige indsats til børn og unge kan videreudvikles på et evidensbaseret grundlag.
En langsigtet og systematisk indsats betaler sig, påpeger formand for FTF Bente Sorgenfrey:
”Det er tankevækkende, hvordan en mindre investering i forebyggelse blandt børn og unge, betaler sig mange gange hjem i sparede udgifter senere hen i livet. For de yngre generationer, der har udsigt til mange årtier på arbejdsmarkedet, er det afgørende at få en sund start på livet. De unges sundhed og trivsel spiller en central rolle i forhold til deres chancer for at gennemføre en uddannelse og i forhold til efterfølgende at kunne varetage et krævende job,” siger hun og bliver bakket op af Thomas Skovgaard.
”Hvis vi ikke griber ind, vil det medføre et værditab for den enkelte unge, fordi de ikke udnytter den kapacitet, de er født med. Samfundet taber også værdi. På kort sigt fordi en stor befolkningsgruppe ikke trives og lære så godt, som de kunne. På længere sigt fordi dårligdomme og usikre livsvilkår, som ofte hænger sammen med begrænset uddannelse, koster i fx sygdomsforløb og sociale ydelser,” siger han.