? Med et bredt politisk flertal bag tilbagetrækningsreformen skal vi på den lange bane vænne os til at arbejde 50 år eller mere, og det kræver en enorm forbedring af arbejdsmiljøindsatsen. Men det er ikke nok for folk, der i dag er 50 år, og som har hårde, nedslidende job. De fleste har ikke ret til efterløn, og mange af dem kan ikke holde på fuld tid, indtil de når pensionsalderen på 68 år. Der er behov for en balanceret løsning, så nogle af de grupper med de hårdeste job på arbejdsmarkedet kan trække sig gradvist og værdigt tilbage frem for at forlade det som langtidssyge eller førtidspensionister, siger LO?s næstformand Lizette Risgaard.

Hun opfordrer en kommende regering til hurtigt efter valget at indkalde arbejdsgiverne og fagbevægelsen til at finde en holdbar løsning.

? Vi har en fælles forpligtelse til at sørge for, at mennesker, der har et hårdt og nedslidende arbejde, får bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet før pensionsalderen, siger Lizette Risgaard.

Kun ca. hver tredje af LO?s medlemmer, der i dag er 50 år, kan gå på efterløn. For dem, der er yngre, er det under hver fjerde, som fortsat er med i efterlønsordningen. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort beregning fra LO.

Mange havner i Ingenmandsland
Tilbagetrækningsreformens kombination af efterlønsnedskæringer og levetidsregulering af folkepensionsalder giver udfordringer for de nedslidte på arbejdsmarkedet. I dag har mange kunnet trække sig tilbage, da de var 60 år, men om blot 15 år vil den mulige tilbagetrækningsalder for de fleste være på 68 år.

Tilbagetrækningsreformen indeholdt den ny seniorførtidspension, som skulle give nedslidte hurtigere mulighed for at trække sig tilbage, men indtil nu har kun 180 personer fået tildelt denne pension. Ordningen er heller ikke fleksibel i forhold til gradvis tilbagetrækning.

? Jeg vil ikke lægge mig fast på en ny model, der skal komme lønmodtagere med de hårdeste job til gavn, men jeg kan garantere, at politikerne ikke får fred for fagbevægelsen, før vi i fællesskab har fundet en løsning. Det er uholdbart at tro, at alle folk, der har arbejdet som arbejdsmænd i byggeriet, i rengøring, eller som pædagogmedhjælpere, kan fortsætte på fuldt kraft til de er 68 år, siger hun.

Spørger man de ufaglærte og kortuddannede selv, svarer cirka halvdelen da også, at de ikke kan se sig selv fortsætte i jobbet frem til pensionsalderen. Hver fjerde af 3F?s medlemmer forlader allerede i dag arbejdsmarkedet, når de er 60 år på grund af nedslidning. Nedslidningen forplanter sig i øvrigt videre til de ufaglærtes levetid, der er markant kortere end resten af befolkningens.

Når det derimod gælder akademikere, svarer 70 procent, at de godt mener, at de kan blive på jobbet til pensionsalderen.

Behov for bedre muligheder
? Det er oplagt, at der må findes løsninger målrettet de grupper, der virkelig har brug for det. Hvis det gøres smart, kan det oven i købet betyde, at flere kan se sig selv blive længere tid på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet i dag, siger Lizette Risgaard.

Sideløbende med bedre muligheder for gradvis tilbagetrækning, påpeger Lizette Risgaard behovet for bedre arbejdsmiljø. På den lange bane er bedre arbejdsmiljø helt og aldeles afgørende. Vi kan starte i dag med at indføre en belønningsordning til gode virksomheder, der prioriterer og investerer i et godt arbejdsmiljø, og en økonomisk straf til de dårlige virksomheder, ligesom det er afgørende, at Arbejdstilsynet tilføres flere ressourcer.

Læs notatet ?Tilbagetrækningsalderen stiger kraftigt de næste 10-15 år?

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.