Når man i en debat beskylder sin modstander for at tale nonsens, skal man være ret sikker på, at man har styr på egne facts. Skulle mine påstande være nonsens, så må hele Produktivitetskommissionen stå skoleret, for de konkluderer: ”Hvis obligatoriske socialbidrag opfattes som egentlige skatter, er de gennemsnitlige og marginale skattesatser på arbejdsindkomst i Danmark ikke højere end i de fleste af vore nabolande. Det gælder også, når der tages højde for de høje danske forbrugsskatter…”.
Jeg påstår ikke, at Danmark som helhed er et land med lav skat, men det mener jeg heller ikke, at vi bør være. Vi har en effektiv og innovativ offentlig sektor, der hver dag sikrer, at vi har gode skoler, daginstitutioner, sundhedsvæsen, infrastruktur og så videre. Alle ting der gør Danmark til et godt sted at bo, og som jeg vil mene er en af hovedårsagerne til, at vi er verdens lykkeligste folk.
I mange lande kommer kvinderne ikke på arbejdsmarkedet fordi daginstitutioner er for dyre, der er ikke råd til børnenes uddannelse og private sundhedsforsikringer skaber et dyrt og ineffektivt sundhedsvæsen. I den sammenhæng giver vores skattebetalte velfærdsstat meget mere mening.
Når det alligevel er værd at dvæle ved den forholdsvis lave skat på arbejde, er det fordi, at der er et konstant pres for at få skatten yderligere ned. Der må man sige, at vi allerede har sat indkomstskatten meget ned – særligt for de højtlønnede. De skattelettelser har ikke været fuldt finansierede, hvilket er gået hårdt ud over fx normeringen i vores daginstitutioner. Der er derfor ikke brug for flere ufinansierede skattelettelser, da de ting vi får for vores skattekroner, har en enorm betydning både for det at leve i Danmark, men også for den danske konkurrenceevne.
Her kan du læse Berlingske artikel om skat samt et notat, der gennemgår skatteniveauet i Danmark.