På Rigshospitalet kan du få et indblik i morgendagens hospitalsvæsen. Her er kemoterapi f.eks. noget leukæmipatienter kan behandles med på hjemmeadressen, og patienter på Rigshospitalets fertilitetsklinik kan administrere deres hospitalsforløb fra en app på telefonen.
De nye behandlingsmetoder er to ud af i alt 10 projekter udarbejdet af Rigshospitalets egne ansatte. Projekterne er nu ved at blive rullet ud i hospitalets daglige drift.
Bioanalytiker Helle Bendtsen fra Rigshospitalets fertilitetsklinik er idemageren bag den nye app til patienterne, mens sygeplejerske Katrine Seier Fridthjof fra Hæmatologisk Klinik har arbejdet med den nye behandlingsform i hjemmet for hospitalets leukæmipatienter.
Projekterne har de udarbejdet gennem Rigshospitalets innovationsprojekt "IdéRiget", hvor hospitalets egne ansatte støttes i at udvikle nye arbejdsmetoder på hospitalet:
"Hele kernen i IdéRiget har været at gå ud i forreste linje til medarbejderne og spørge ind til deres ideer og udfordringer. Det er dem der virkelig ved, hvad Rigshospitalet har brug for", siger Peter Aagaard Nielsen, udviklingschef på Rigshospitalet.

Samarbejde uden for murene styrkede projekterne
IdéRiget har Rigshospitalet selv stablet på benene. I udvælgelsen af de ansattes ideer har hospitalet oprettet en såkaldt Innovation Board, bestående af fem eksterne og tre interne ledere. De eksterne medlemmer kom bl.a. fra DTU og Coloplast.
Undervejs i IdéRiget har hospitalet samarbejdet med bl.a. DTU Business, der har bistået med undervisning og sparring på de ansattes projekter. Dét samarbejde var en stor motivationsfaktor for de deltagende:
"Jeg blev virkelig motiveret af vores samarbejde med folk udefra. Det var hårdt arbejde, men de var enormt gode til at teste og tilpasse min idé, så den kunne holde til hverdagen på hospitalet", uddyber Katrine Seier Fridthjof.

Ifølge Rigshospitalet, ville forløbet ganske enkelt ikke have været lige så konstruktivt uden folkene udefra:
"De eksterne folk har været gode til at skubbe ideer frem, som vi måske selv ville have droppet. Man kan hurtigt stirre sig blind på sine egne udfordringer, så for os har det været utrolig nyttigt med nogen udefra", vurderer Peter Aagaard Nielsen.
Andre i det offentlige kan gøre det samme
Hvis andre vil gøre Rigshospitalet kunsten efter, skal ledelsen først og fremmest gøre sig klart, hvad formålet er, siger Peter Aagaard Nielsen.
"For os har det handlet mere om procesinnovation, frem for produktinnovation. Det har desuden ikke været et selvstændigt mål med projekterne, at de skulle levere en besparelse. Det har handlet om at lave løsninger, som gør patienternes behandlingsforløb bedre".
Derudover er det afgørende, at de ansatte har motivationen til at deltage. Her er det først og fremmest vigtigt, at det er nemt at deltage, vurderer Helle Bendtsen:
"Det var afgørende, at vi kunne sende vores idé ind, uden at den først skulle godkendes af nogen i ledelsen. Jeg tror, at mange af mine kolleger var faldet fra, hvis de først skulle overtale ledelsen om deres idé".
Arbejdet med IdéRiget har været en fuldtidsbeskæftigelse for de ti ansatte. Derfor lavede Rigshospitalet seks måneders stipendier, hvor de ti ansatte blev frikøbt fra deres stillinger og derefter arbejdede fuldtid med projekterne. Her var det i sidste ende hospitalets direktion, som bakkede afgørende op om projekterne:
"Rigshospitalets direktion har taget et flot ansvar ved at stille penge, tid og faciliteter til rådighed for noget, som er atypisk i forhold til deres sædvanlige måde at gøre tingene på. Nøglen til vores succes har uden tvivl været den organisatoriske opbakning til de ansatte, der kom med ideerne", siger Peter Aagaard Nielsen.
Alternativt kunne Rigshospitalet have sendt opgaven ud af huset til konsulenter, der er vant til at arbejde med innovation. Det mener udviklingschefen imidlertid ikke havde givet de samme brugbare løsninger:
"Det havde været nemmere at beslutte, fordi det er tryghedsskabende. Men det havde ikke været folk med samme viden og indsigt i sundhedsfaglige spørgsmål som vores ansatte. Og de ville ikke have samme lidenskab for at hjælpe patienterne".
IdéRiget slutter ikke her
Rigshospitalets direktion lovede ved IdéRigets start, at man ville støtte implementeringen af de to bedste projekter. Det drejer sig om Katrine Fridtjofs kemoterapi i hjemmet, som støttes med 2,5 millioner kroner og overlæge Helle Pappots projekt om registrering af bivirkninger ved kræftbehandlinger.
Til hospitalets egen overraskelse endte de resterende otte projekter med at være så lovende, at man også arbejder på at få dem implementeret. Helle Bendtsens app udbredes måske senere i et samarbejde med andre hospitalet i Region Hovedstaden, mens to af projekterne har resulteret i opfindelser, der har vakt interesse blandt virksomheder i medicoindustrien.