Kommentaren kommer i anledning af EU-Kommissionens high level konference ?A New Start for Social Dialogue? torsdag den 5. marts i Charlemagne-bygningen i Bruxelles.
Konferencen afholdes i anledning af 30-året for starten på Den Sociale dialog, hvor EU-Kommissionen under den daværende formand Jacques Delors indledte dialog med de europæiske lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.
? Jeg er oprigtig glad for, at Kommissionen har taget initiativ til konferencen. Dialogen mellem Kommissionen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne er helt afgørende for, at der er balance og retfærdighed i EU-lovgivningen. Ikke mindst når det gælder regulering af virksomhederne, siger hun.
Mange år med ubalance
? Og her må jeg være ærlig at sige, at tilliden til Kommissionen har lidt skibbrud de senere år. Fx lod EU-Kommissionen i årevis det såkaldte Stoiber-udvalg løbe løbsk med en række forslag, der helt ensidigt kun varetager virksomhedernes interesser, siger hun.
Forslagene fra udvalget handlede alle om, hvordan virksomhederne skulle slippe for ?administrative byrder?, selv om mange af forslagene ville være til stor skade for både forbrugere og lønmodtagere.
? Udvalget anerkendte på ingen måde de positive sider, der også er ved regulering, herunder beskyttelser af borgerne, siger hun.
Derfor ser Marie-Louise Knuppert frem til at høre, hvordan Kommissionen fremover vil sikre, at regulering fra EU kommer både lønmodtagere og arbejdsgivere til gode.
Dialogen i Danmark er win-win
Hun fremhæver, at samarbejdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i Danmark ofte er win-win for begge parter. Fx når det gælder bestemmelser om arbejdsmiljø.
? Vi ved, at en tredjedel af alt sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. Derfor giver det jo rigtig god mening både for lønmodtagere og virksomheder at indgå forpligtende aftaler om et ordentligt arbejdsmiljø. Det gavner ganske enkelt bundlinjen at have et godt arbejdsmiljø, siger Marie-Louise Knuppert.
Hun nævner desuden, at en revitalisering af Den sociale Dialog kan dæmme op for den omfattende folkelige modstand mod EU blandt Europas befolkninger.
? Det er på høje tid, at den europæiske fagbevægelse, der har dybe rødder i de europæiske befolkninger, inddrages mere i de politiske processer i EU, så befolkningerne oplever, at EU også er til gavn for dem, siger Marie-Louise Knuppert.
Marie-Louise Knuppert taler torsdag eftermiddag på konferencens workshop ?Social dialogue and better regulation?, hvor også den belgiske beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen deltager.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.