Når Bjarne Corydon i et interview den 5. januar udtaler, at han finder kritikken af Finansministeriets brug af konsulentkroner for ”skytttegravspræget”, så viser det, at han befinder sig langt fra velfærdsstatens frontpersonale.

For trods de politiske intentioner om det modsatte, kan vi gang på gang konstatere, at nye ledelses- og styringsregimer med usvigelig sikkerhed ender med smalhals og øgede dokumentationskrav for de faggrupper, som skaber velfærden. Det gælder i sundhedsvæsenet, i ældreplejen, hos politiet, jobcentre osv.
Faktisk er det hele 79 procent af FTF’erne, der i en helt ny stor videnskabelig undersøgelse kan berette om øgede dokumentationskrav inden for de senere år. Og dokumentationskravene øges samtidig med, at mange medlemmer oplever øget arbejdsmængde og dårligere mulighed for at påvirke ledelsens beslutninger. De nye og skræmmende tal findes i undersøgelsen ”Fællesskab før forskelle”, som kan findes på www.ftf.dk.

Det er den virkelighed, som FTF’s medlemmer befinder sig i. Og i den virkelighed er McKinsey og lignende konsulentfirmaer synonymer med et ensidigt fokus på præstation og nye dokumentationskrav. Og hvor faglighed, arbejdsglæde og arbejdsmiljø kommer til kort, fordi det ikke umiddelbart lader sig håndtere i et excell-regneark. Fordi topledelserne rundt på de offentlige arbejdspladser har så forfærdelig svært ved at sige nej, når en konsulentrapport anbefaler, at man får dokumentation for det ene eller det andet. 
Det er derfor, at Finansminister Bjarne Corydon ikke høster de point, han forventer, når han går over åen efter vand hos McKinsey. Der er nemlig ikke nogen offentligt ansatte, der i dag går på arbejde for at ikke-præstere. Tværtimod. Der præsteres dagligt på trods af stigende dokumentationskrav. Og de offentligt ansatte er rigtig trætte af dyre konsulenter og nye koncepter, der alligevel ikke leverer varen.
Det er også en del af baggrunden for, at FTF sammen med regeringen, KL, Danske Regioner, OAO og Akademikerne indgik aftalen om modernisering og udvikling af den offentlige sektor i sommeren 2013. I daglig tale kaldet ”Tillidsreformen”. 
Det var fordi, vi netop gerne vil erstatte den nuværende overstyring med mere plads og tillid til, at ledere og medarbejdere kan bruge deres faglighed til løsning af kerneopgaven i stedet for på bureaukrati og regler. Kun på den måde kan den offentlige sektor opnå bedre resultater. Og kun på den måde får vi mere for pengene – som borgere, politikere, ledere og som medarbejdere.
Medarbejdere og ledere vil rigtig gerne levere gode resultater. Vi vil rigtig gerne udsættes for tillidsskabende og transparent ledelse, og vi vil gerne tage ansvar og byde ind via samarbejdsudvalg og i dagligdagen for at udvikle vores arbejdspladser med plads til fagligheden, så vi også har en effektiv og god offentlig sektor – til glæde for samfundet og dets borgere.
Det er det, vi har aftalt at gøre i Tillidsreformen. Så kære finansminister, gør med glæde vores skepsis til skamme, invitér medarbejderne ombord, brug samarbejdssystemet, involvér tillidsrepræsentanterne og lad os sammen skabe en effektiv offentlig sektor, som leverer varen. Men gør det i virkeligheden sammen med de ansatte og deres organisationer, i stedet for med McKinsey. Samarbejde fremmer forståelsen. Og resultaterne.