Generel økonomi
Som formandskabets prognose for den danske økonomi viser, er opsvinget langt fra kommet rigtigt i gang. Det har sine årsager i både indenlandske og udenlandske forhold. Samtidig peger formandskabet på, at der bør ske stramninger i finanspolitikken, fordi de grænser for offentlige underskud, som dansk økonomi har valgt at underlægge sig, er tæt på at blive overskredet. Det ser FTF som en meget uheldig kombination. Opsvinget er endnu ikke kommet i gang, selvom forventninger nu i flere år har været, at det var lige om hjørnet. Forventningerne om snarlig bedring af økonomien har formentlig medvirket til, at de nødvendige indsatser for at stimulere opsvinget ikke er blevet igangsat. Tværtimod. Der har været en kraftig styring af den offentlige økonomi, så bidraget herfra til vækst og beskæftigelse er reduceret. Ligeledes er der med finanslovsforslaget for 2015 lagt op til en finanslov med negativ påvirkning af væksten idet den etårige finanseffekt vil blive på -0,1.
Der er derfor grund til bekymring for, at det kommende opsving igen forsinkes i forhold til de tidligere økonomiske forudsigelser. FTF har noteret sig, at forventningen til væksten i 2014 i formandskabets oplæg er nedjusteret fra 1,4 pct. af BNP i foråret til nu 0,5 pct. af BNP.
Det er ikke kun Danmark, men alle EU-lande der er presset af urimelige sparekrav til den offentlige sektor, som er med til at bremse den europæiske økonomi generelt. Det undrer FTF, at den danske regering ikke i EU-sammenhæng presser mere på for en nuancering af de stramme krav til offentlige underskud, som er en del af Vækst- og Stabilitetspagten. Så kan lande, som Danmark, sammen med andre lande der grundlæggende har en sund offentlig økonomi, bidrage til en koordineret indsats med henblik på at fremme europæisk vækst og beskæftigelse. Som formandskabet jo også peger på, vil et enkelt års overskridelse af kravet til offentlig underskud formentlig ikke føre til henstilling fra EU. Derfor må regeringens seneste aftale om forbedring af det offentlige underskud ved forlængelse og udvidelse af muligheden for at betaling af skatten på kapitalpensioner og LD-midler også ses som en mulighed for at skaffe rum til vækstfremmende initiativer.
På det seneste har også OECD rettet kritik mod den ensidige fokusering i EU på offentlige underskud frem for vækst og beskæftigelse. OECD pointerer, at arbejdsløsheden er hovedproblemet i mange af medlemslandene, og at en lempelig økonomisk politik er nøglen til jobskabelse. Det pointeres at fokus på udbudssiden og budgetunderskud er forkert i øjeblikket. Tilsvarende meldinger er kommet fra ECB og IMF.
Underforbrug
FTF ser det som et stort problem, at underforbruget, især i kommunerne, reelt virker negativt på væksten og vil opfordre til, at der bør satses på, at budgetterne bruges som vedtaget. Dels er det et demokratisk problem, at de politisk vedtagne budgetter ikke effektueres og borgerne får den service der er tiltænkt, dels betyder det at den offentlige økonomi ikke bidrager tilstrækkeligt til samfundsøkonomien. FTF er enig med formandskabet i, at der er behov for at ændre reglerne for de kommunale budgetter så overførsel mellem årene bliver muligt, så den økonomiske planlægning i institutionerne optimeres.
FTF har desuden noteret sig, at formandskabet i sin analyse af offentlige underskud frem til 2020 opererer med vækst i det offentlige forbrug på 1,2 pct. med afsæt i det demografiske træk for årene 2019 og 2020. Årene frem til 2018 vil være præget af væsentlige lavere vækstrater i det offentlige forbrug som følge af politiske aftaler. Under forudsætning af, at der ikke er de store forskelle i det demografiske træk må det antages at der er et vist ”efterslæb” i det offentlige forbrug med afsæt i demografien.

Dagpengesystemet
Med specialkapitlet om dagpengesystemet har formandskabet taget startskuddet til at analysere dagpengesystemet, som også Dagpengekommissionen er sat i verden for. Analyserne er relevante i forhold til Dagpengekommissionens arbejde.
Som der peges på, er reformer på dagpengeområdet vanskelige, da valget af indretning af systemet er afvejning mellem forskellige ofte modstridende hensyn. Det drejer sig om hensynet til en rimelig forsikring mod indkomsttab, effekter på beskæftigelse og ledighed og konsekvenser for indkomstfordelingen. Som et yderligere element kan tilføjes ønsket om et enkelt og forståeligt system, som også indgår i kommissionens arbejde.
Dertil kommer, at de snævre bånd, der er lagt på kommissionens arbejde i form af at anbefalingerne samlet set ikke må øge de offentlige udgifter eller forværre den strukturelle ledighed. Forslagene i formandsskabets analyse viser, at ændringer i dagpengesystemet let betyder øgede udgifter.
Forslagene til ændringer er interessante og kan lige som analyserne indgå i Dagpengekommissionens arbejde, hvor det er vigtigt, at man overvejer og gentænker alle dele af dagpengesystemet.
Det er FTF’s opfattelse, at der indtil kommissionens arbejde foreligger, bør findes en løsning på, at mange i den nuværende konjunktursituation, fortsat vil blive ramt af den forkortede dagpengeperiode. FTF har bl.a. foreslået at forlænge den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og lempe genoptjeningskravet.
Formandsskabets analyse viser, at omkostninger til at lempe genoptjeningskravet til 26 uger er forholdsvis begrænsede og kan holdes inden for det råderum som, der er afsat til de igangværende finanslovsforhandlinger. En lempelse af genoptjeningskravet vil øge incitamentet til at finde arbejde af kortere varighed og dermed øge tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det er interessant, at analyserne dokumenterer, at kompensationsgraden har været faldende over en lang årrække. Det er også et aspekt, som fagbevægelsen har slået til lyd for i mange år, og som bør undersøges nærmere i Dagpengekommissionen. Udover at kompensationsgraden kan have betydning for tilslutningen til dagpengesystemet, er kompensationsgraden også et udtryk for den indkomstsikring og tryghed, som dagpengesystemet tilbyder.