I forbindelse med folketingets åbning den 7. oktober 2014 holdt statsminister Helle Thorning-Schmidt sin sidste åbningstale i denne valgperiode.
Generel økonomi
Statsministeren pegede på, at den danske økonomi nu er stærkere end for tre år siden, da regeringen trådte til. Beskæftigelsen er steget og ledigheden faldet. Eksporten er steget, boligmarkedet i bedring og forbrugernes tillid er blevet større.
Statsministeren pegede ligeledes på de tiltag med Vækstplan.dk og høje offentlige investeringer som regeringen har igangsat for at øge beskæftigelsen og gøre virksomhederne konkurrencedygtige.
FTF vurdering
FTF ser også med tilfredshed på at beskæftigelsen er steget og ledigheden faldet. Det er en positiv udvikling og forhåbentlig tegn på, at Danmark er på vej ud af krisen. Men FTF er ligeledes opmærksom på at de seneste år har været præget af, at det forventede opsving er blevet udsat med hver ny prognose for dansk økonomi. Således også i den allerseneste prognose fra de økonomiske vismænd. Det tyder efter FTF’s opfattelse på, at der fortsat er et behov for at sætte gang i tiltag der yderligere styrker vækst og beskæftigelse.
Det er rigtigt at de offentlige investeringer de seneste år har været historisk høje, men til gengæld vil de blive beskåret i 2015. Den finanslov regeringen har fremsat vil bidrage negativt til væksten, og det er efter FTF’s opfattelse en uhensigtsmæssig strategi, når opsvinget ikke for alvor har fat. De økonomiske vismænd har netop peget på, at EU formentlig ikke vil give Danmark en henstilling, hvis budgetunderskuddet et enkelt år overskrider grænsen på 3 pct.  Derfor må regeringens seneste aftale om forbedring af det offentlige underskud ved forlængelse og udvidelse af muligheden for at betaling af skatten på kapitalpensioner og LD-midler også ses som en mulighed for at skaffe rum til vækstfremmende initiativer.

Velfærd og offentlig økonomi
Regeringen vil i forhold til velfærd og den offentlige økonomi afsætte 3 mia. kr. ekstra hvert år, hvilket i statsministerens øjne ikke er luksus, men giver mulighed for indsats i forhold til velfærden, modsat nulvækst, hvor en ekstra indsats et sted vil kræve nedskæring et andet sted.
Som et væsentligt element i forbedringen af velfærden nævnte statsministeren sundhedsområdet herunder at regeringen har afsat 5 mia. kr. til sundhed under overskriften ”jo før, jo bedre”.
FTF vurdering
FTF er helt enig med statsministeren i, at det er nødvendigt at afsætte penge til offentlig velfærd. Selvom der selvfølgelig løbende foretages effektiviseringer og forbedringer, som både medarbejdere og ledere i den offentlige sektor bidrager til, vil alene den demografiske udvikling betyde, at der vil blive behov for flere ressourcer, hvis velfærdsniveauet skal opretholdes.
Herudover mener FTF, at der med aftalen om de syv principper for en tillidsreform fra sidste år er et godt fundament for at videreudvikle en offensiv udviklingsstrategi for den offentlige sektor.
FTF ser også positivt på regeringens sundhedsudspil, som en tidlig indsats så antallet af indlæggelse reduceres og levetiden kan forlænges.
Skat og fradrag for faglige kontingenter
Statsministeren tog også i åbningsredegørelsen afstand fra, at tiden var til at eksperimentere med nye skattelettelser. Regeringen har allerede i finanslovsforslaget lagt op til en vigtig skattelettelse, nemlig ved at hæve loftet for fradrag for faglige kontingenter, således at de, der tager et solidariske ansvar får en skattelettelse.
FTF vurdering
FTF er tilfreds med at regeringen ønsker at hæve loftet for fradrag på faglige kontingenter og dermed er med til at understøtte den danske model.
Samtidig er FTF tilfreds med, at regeringen ikke vil kaste sig ud i at eksperimentere med ufinansierede skattelettelser. Der kan være behov for at omlægge skatten på nogle områder, men det økonomiske grundlag for at finansierer den offentlige velfærd må ikke udhules.
Beskæftigelse og ledighed
Regeringen har indgået aftalte med Venstre, Konservative og DF om en beskæftigelsesreform og har nedsat en dagpengekommission, der skal analysere dagpengesystemet og komme med forslag til et moderne dagpengesystem.
Statsministeren henviser til, at personer der falder ud af dagpengeperioden kan sikre forsørgelse bl.a. ved hjælp af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at Dagpengekommissionen skal arbejde hurtigere så en dagpengereform kan sættes i værk efter folketingsvalget.
FTF vurdering
FTF er tilfreds med at Dagpengekommissionens arbejde er fremrykket, men peger fortsat på, at genoptjeningskravet midlertidig burde nedsættes til 26 uger inden for 3 år indtil en samlet løsning kan findes. I forbindelse med Finanslov 2014 foreslår FTF, at ledige, der modtager den nedsatte arbejdsmarkedsydelse, skal have mulighed for at arbejde uden fradrag i arbejdsmarkedsydelsen indtil det tidligere dagpengeniveau. Det vil gøre det attraktivt at tage selv få timer på arbejdsmarkedet og åbne døre for mere beskæftigelse.
Eftersyn af gymnasiet
Regeringen ønsker at forbedre og forenkle gymnasiet og varsler tre tiltag.
Regeringen vil forenkle studieretningsstrukturen. I dag findes der over 200 studieretninger. Dette antal skal reduceres, for at gøre valget mere overskueligt for eleverne.
Derudover foreslås det at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for flere. Det er et tiltag der sandsynligvis vil reducere behovet for gymnasiale suppleringskurser. Derudover satses på mere vejledning i forbindelse med skriftlige opgaver.
Endelig skal eleverne i 1. og 2. g, hvor der er færre eksamener, have mindre læseferie og mere undervisning.
FTF vurdering
FTF ser positivt på forslaget om forenkling af studieretningsstrukturen. En forenkling af strukturen bør ikke kun omhandle fag og niveauer i studieretningerne. En ny sammensætning af studieretninger bør sikre, at der kan etableres et meningsfyldt tværfagligt samarbejde i alle studieretninger, som kan udfoldes i praksis. 
Det er ligeledes positivt, at flere skal have matematik på B-niveau. På mange professionsbacheloruddannelser er stærke matematiske kompetencer en vigtig faglig forudsætning – også på uddannelser hvor der ikke er et specifikt adgangskrav om matematik. 
Forslaget om en tættere faglig vejledning i forbindelse med skriftlige opgaver vil også være en forbedring af gymnasiet, og FTF anser mere undervisning i 1. og 2. g. som et positivt tiltag, der vil bidrage til en generelt øget kvalitet i gymnasieuddannelsen. Det er dog helt afgørende, at der tilvejebringes det fornødne ressourcegrundlag sådan, at andre dele af uddannelsen ikke udhules af tiltaget.
En forstærket indsats for at forbedre arbejdsmiljøet
Ud fra princippet om at man selvfølgelige ikke skal blive syg af at arbejde, vil regeringen forstærke arbejdsmiljøindsatsen.
Regeringen fastholder de ambitiøse mål, der er aftalt i den arbejdsmiljøstrategi, der er vedtaget af et flertal af partierne i Folketinget og præciserer, at den vil handle for at nå målene.  Regeringen fremhæver, at de alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med en fjerdedel og muskel-/skeletskaderne med 20 pct.
Midlerne er en ændring af tilsynspraksis, så der kommer mere kontrol, hvor der er stor risiko for et dårligt arbejdsmiljø og en forhøjelse af bødeniveau ved gentagne overtrædelser.
FTF vurdering
Det er meget tilfredsstillende, at regeringen vil sætte ekstra ind for at forbedre arbejdsmiljøet og gøre en ekstra indsats for at nå 2020-målene om at reducere overbelastningerne. FTF skal i forlængelse af statsministerens meldinger vedr. ulykker og muskel- skeletskader fremhæve at belastningerne i det psykiske arbejdsmiljø er steget voldsomt i de seneste år. Der er derfor et stort behov for også at rette et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og FTF håber og forventer, at regeringen også her vil opprioritere indsatsen.
Initiativerne om øget målretning af tilsynet og hårdere sanktioner mod gentagne og grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven ligger helt på linje med de anbefalinger, Arbejdsmiljørådet har givet ministeren tidligere i år.
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljømiljørådet har i enighed peget på, at antallet af besøg på grundlag af en risikovurdering af virksomhederne skal øges væsentligt, så Arbejdstilsynets ressourcer anvendes bedst muligt. Men Arbejdsmiljørådet peger samtidig på, at den øgede risikobasering ikke må betyde, at der ikke gennemføres stikprøvekontroller fra tilsynets side.
Det er samtidig afgørende, at det indeks, der ligger til grund for risikovurderingen af de enkelte arbejdspladser, justeres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og antallet af anmeldte arbejdsskader bør indgå i risikovurderingen, ligesom tallene for sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet skal med.
FTF er enig i, at arbejdspladser, der roder med arbejdsmiljøet, får forhøjet bødeniveauet, når de gentagne gange overtræder de samme bestemmelser. Ud over skærpede bøder mener FTF, at regeringen bør indføre et ”forureneren betaler”-princip på arbejdsmiljøområdet, så arbejdspladser, der ikke løser arbejdsmiljøproblemerne efter et besøg af Arbejdstilsynet, selv må betale for tilsynets opfølgende besøg. Det svarer til den nuværende praksis i fødevarekontrollen.
De skærpede sanktioner skal suppleres med indførelsen af en belønningsordning, så arbejdspladser, der prioriterer det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø, kan belønnes for indsatsen.  
Frivilligt arbejde
Ønsket om at udføre frivilligt arbejde i Danmark har været stigenden gennem de seneste år. Men de frivillige har, efter regeringens udsagn, givet udtryk for et ønske om at nedsætte nogle af de lovmæssige begrænsninger, der kan få mange til at opgive det frivillige arbejde. Regeringen vil fx fjerne et krav om et tredages kursus i fødevarehygiejne, når en frivillig laver mad på en café en gang om måneden. Hvis man er på efterløn må man kun udføre 4 timers frivilligt arbejde om ugen, hvis man vil undgå at blive trukket i sin efterløn. Denne grænse bliver sat op til 15 timer.
FTF vurdering 
Det er vigtigt for udviklingen af det frivillige arbejde, at der ikke er for mange lovmæssige krav og begrænsninger som forudsætning for at kunne tilbyde en hjælpende hånd til et arbejde, der ellers ikke ville blive varetaget. FTF støtter derfor regeringens budskab, men vil fortsat være opmærksom på, at frivilligt arbejde altid skal supplere det fagprofessionelle og at frivillige ikke må fortrænge ordinært ansatte.
Social dumping
Statsministeren redegjorde endvidere for regeringens indsats mod social dumping og oplyste blandt andet, at regeringen har brugt mere end 500 millioner kroner på kampen mod social dumping ligesom regeringen har gjort en ihærdig indsats for at udbrede brugen af arbejdsklausuler.
FTF vurdering
FTF kvitterer for regeringens skærpede kurs og indsats i forbindelse med bekæmpelsen af social dumping. Der er fortsat brug for en aktiv indsats herimod. I den forbindelse spiller også arbejdsklausuler og sociale klausuler en vigtig rolle, og FTF opfordrer til, at kommuner og regioner fortsat udbreder anvendelsen af sådanne klausuler med henblik på at imødegå social dumping ved løsning af samfundsopgaver.
Afstemning om retsforbeholdet
Statsministeren bebudede i sin åbningstale, at regeringen er parat til at forpligte sig til en folkeafstemning om retsforbeholdet, så det ændres til en tilvalgsordning, der indebærer, at Danmark selv kan bestemme hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i. Hun henviste til, at Danmark har været en del af det europæiske politisamarbejde i Europol i 16 år, men at Danmark på grund af retsforbeholdet formentlig bliver nødt til at forlade Europol inden for en kort tid.
Regeringen vil sætte et analysearbejde i gang om konsekvenserne af at ændre retsforbeholdet. Analysearbejdet skal være færdigt før sommeren næste år. På baggrund heraf skal der forhandles en politisk aftale, inden der gennemføres en folkeafstemning.
FTF vurdering
FTF er enig med regeringen i, at det er på tide at ændre retsforbeholdet. Danmarks deltagelse i det europæiske politisamarbejde i Europol har været helt afgørende i kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, børneporno, hvidvaskning af penge osv., og det vil være samfundsmæssigt uforsvarligt, hvis Danmark kommer til at stå uden for politisamarbejdet.
Flere regeringer har overvejet at afskaffe eller justere retsforbeholdet, men det er blevet ved overvejelserne. Det er derfor på høje tid, at regeringen og Folketinget lægger op til en ændring af retsforbeholdet gennem en folkeafstemning. Det er naturligvis helt afgørende, at den danske befolkning kender de fulde konsekvenser af en ændring af retsforbeholdet. Derfor er det også naturligt, at processen frem mod en folkeafstemning indledes med et grundigt, men alligevel forholdsvis kortvarigt, analysearbejde.