Samtidig med offentliggørelsen af regeringens forslag til finanslov for 2015 blev Økonomisk Redegørelse offentliggjort. Økonomisk Redegørelse offentliggøres tre gange årligt – i maj, august og december. I redegørelsen kommer regeringen med sin prognose for dansk økonomi de kommende år og således også med denne Økonomiske Redegørelse fra august, hvor regeringens økonomiske skøn for 2014 og 2015 indgår i prognosen.
De seneste års prognoser fra regeringen har stort set alle måttet nedjustere skønnet for BNP-væksten i forhold til den prognose, der lå lige forud. Det er ikke tilfældet denne gang med august redegørelsen. Regeringen tror på at opsvinget har fået fat og regner forsat med en vækst i BNP på 1,4 pct. i 2014 og 2,0 i 2015. I forhold til skønnet for 2014 har regeringen forud for prognosen blandt andet haft de foreløbige Nationalregnskabstal for 1. kvartil i 2014 som grundlag. De viste, at der var en vækst i 1. kvartal på 0,8 pct. Få dage efter offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse viser de reviderede Nationalregnskabstal imidlertid at væksten i 1. kvartal kun var på 0,6 pct., og hvad der er værre, så er der tale om en negativ vækst, hvad angår 2. kvartal. Væksten i BNP blev på – 0,3 pct. i 2. kvartal. Samlet for første halvår 2014 er der tale om en vækst i BNP på 0,5 pct.
Økonomisk Redegørelse regner med en mindre stigning i det private forbrug i augustprognosen end det var tilfældet i maj. Derimod ser regeringen i prognosen at eksporten stiger mere end de regnede med i maj, nemlig med 4,3 pct. mod tidligere 3,8 pct. De faktiske tal fra Nationalregnskabsstatistikken viser imidlertid, at der er tale om et egentligt fald i eksporten i 2. kvartal 2014 i forhold til 1. kvartal, men samlet dog en stigning i 1. halvår målt i forhold til året før. 
Den svage udvikling i eksporten i 2. kvartal hænger formentlig sammen med, at der på vores nærmeste markeder er en tilsvarende svag udvikling i økonomien, hvor Tyskland ligesom Danmark har negativ vækst i BNP, og Sverige har måttet nedjustere deres vækstudsigter for 2014. Den samlede vækst i de europæiske lande har kun været på 0,2 pct. 2. kvartal, en periode, hvor den amerikanske økonomi voksede 1,0 pct.
Udover forventning om at eksporten kunne trække dansk vækst i gang baseret på forventning om mere gang i europæisk økonomi, havde regeringen en forventning om, at det private forbrug ville komme i gang efter en meget lang periode med lave vækstrater. Regeringen har dog nedjusteret forventningen til det private forbrug i august-redegørelsen, hvor de forventer en stigning i det private forbrug på 1,3 pct., mens de i maj-redegørelsen regnede med 1,7 pct. 2. kvartal viser faktisk en stigning i privatforbruget på 0,3 pct. 
Den samlede offentlige efterspørgsel – forbrug plus investeringer – regner regeringen med er stort set uændret i forhold til maj-redegørelsen. Men der er tale om, at regeringen forventer et fald i vækstraten i 2015 i forhold til 2014, primært på grund af negativ udvikling i offentlige investeringer. Regeringen regner med en stigning i den samlede offentlige efterspørgsel i 2014 på 1,4 pct. faldende til 0,4 i 2015. I maj var de tilsvarende forventninger 1,2 pct. i 2014 faldende til 0,2 i 2015.
FTF vurdering
Danmark har nu efterhånden ventet længe på, at økonomien kommer op i omdrejninger igen. Og meget tyder på at opsvinget er særdeles skrøbeligt. Regeringen har med finanslovsforslaget efter egen opfattelse brugt finanspolitikken til grænsen for at støtte opsvinget, idet både det faktiske underskud på den offentlige saldo, og det strukturelle underskud ikke kan blive større uden at reglerne i EU’s Vækst og Stabilitetspagt og budgetloven overtrædes. Det kan i den situation være svært at se, hvordan finanspolitikken kan bruges yderligere, men FTF vil gerne pege på, at regeringen har muligheder i form af aktivt at bekæmpe det offentlige underforbrug, som har været fast del af den offentlige økonomi siden 2011, især i kommunerne. Det giver ikke mening, at reglerne er så rigide, at det betyder at kommuner, regioner og stat ikke anvender de midler, der faktisk er politisk besluttet og bevilliget.
Dertil kommer, at ønsker regeringen, at der for alvor kommer gang i det private forbrug, så bør den arbejde mere aktivt for at genskabe tilliden blandt borgerne til, at der er et socialt sikkerhedsnet, der faktisk virker, når borgerne kommer ud for sociale begivenheder som fx ledighed. Der er behov for, at gøre noget for at hjælpe arbejdsløse, der har mistet retten til dagpenge. Konkret foreslår FTF bl.a., at regeringen gør det muligt at tjene mere uden modregning i de midlertidige ydelser. Desuden må de midlertidige ydelser forlænges, indtil vi har fået en ny samlet dagpengeløsning, ligesom genoptjeningskravet bør forkortes.
Regeringen bør desuden støtte de kræfter i EU, der er fortaler for, at man laver en mere koordineret indsats blandt de økonomisk stærke lande for at få gang i vækst og beskæftigelse, selvom det kortvarigt måtte betyde at reglerne i Vækst- og Stabilitetspagten bliver overskredet. Den meget forskellige udvikling i europæisk og amerikansk økonomi tyder på, at nedskæringer i den offentlige sektor, og sparevejen ikke er den bedste til at skabe vækst.