En vækstpakke med gode muligheder for at skabe nye job. Der er brug for initiativer, der understøtter den positive udvikling, der så småt er ved at vise sig i dansk økonomi.
Sådan lyder det overordnede skudsmål fra FTF om den rammeaftale for en vækstplan, som regeringen og V netop er blevet enige om.
Parterne er blevet enige om en fælles ramme for en række forhandlinger, der ud over en vækstplan også bl.a. omfatter en beskæftigelsesreform.
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, roser, at rammerne for vækstplanen lægger op til at stimulere virksomhederne på mange forskellige måder – og ikke kun ensidigt ved skattelettelser.
"Vækstplanen giver virksomhederne bedre vilkår. Nu er det helt afgørende, at virksomhederne veksler de bedre vilkår til nye job. De må vise, at de bedre konkurrencevilkår, som de har stillet krav om, rent faktisk bliver brugt til at skabe flere arbejdspladser i Danmark, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Kæmp for mere OPI
At regeringen og Venstre er blevet enige om en ramme betyder, at detaljerne i vækstplan og beskæftigelsesreformen nu skal forhandles på plads også med de andre partier i forligskredsene for at sikre brede aftaler, der kan træde i kraft før næste valg. Bente Sorgenfrey opfordrer regeringen til at udvide vækstplanen med konkrete initiativer, der kan styrke samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder.
"Regeringen har overset nogle oplagte muligheder for at styrke væksten. Der bør bl.a. sættes langt mere skub i offentlig-privat innovation. Danmark bruger mange penge på den offentlige sektor. Det er godt, men den viden, der er i det offentlige, kunne bruges langt bedre til at skabe nye produkter og flere private job", siger Bente Sorgenfrey.

Mere a-kasse ansvar bedre for de ledige
I reformen for beskæftigelsesindsatsen, som parterne er nået frem til, vil der ikke blive ændret ved den nuværende struktur på beskæftigelsesområdet, dvs. at det fortsat er kommunernes jobcentre, der har hovedansvaret for de ledige, mens a-kasserne fastholder den indledende CV-samtale.

"Det er uambitiøst og havde været bedre for de arbejdsløse at give a-kasserne et reelt ansvar for at formidle job. I det mindste sikrer aftalen, at a-kasserne fortsat har en rolle som indgang til beskæftigelsessystemet.", siger Bente Sorgenfrey.
Torn i øjet
Beskæftigelsesreformen giver en række rettigheder til jobrettede uddannelser til faglært og ufaglærte arbejdsløse. Samtidig står ledige med mellemlange uddannelser, fx sygeplejersker, pædagoger og bygningskonstruktører til at miste retten til seks ugers uddannelse – en stor torn i øjet for FTF.
Hun peger på, at det koster 23 mio. ekstra om året at tilbyde jobrettet uddannelse til disse grupper.
"FTF bakker klart op om, at faglært og ufaglærte ledige får nye rettigheder til uddannelse. Men alle ledige burde have den mulighed. Vi ved, at relevant jobrettet uddannelse for ledige også virker for de mellemlangt uddannede. Derfor er det tudetosset at fjerne retten til uddannelse", siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at FTF er tilfreds med, at rammeaftalen omfatter, at den nuværende trainee-ordning for ledige med en mellemlang uddannelse, videreføres i to år.

Aftalen på beskæftigelsesområdet betyder, at refusionssystemet skal omlægges – en omlægning, der forventes at give et overskud i 2018-2020 på 2,1 mia. kr. pga. færre personer på forsørgelsesydelser, flere i job og højere skatteindtægter.
Bente Sorgenfrey siger:
"Vil vil holde et skarpt øje med, om effekten af en omlægning af refusionssystemet giver det forventede overskud og ikke medfører besparelser i beskæftigelsesindsatsen.