Regeringen har indgået aftale med Danske Regioner og KL om hhv. regioner og kommuners økonomi for 2015.  I begge aftaler lægges der op til at fortsætte den stramme styring af økonomien, herunder at anlægsudgifterne både i regioner og kommuner reduceres en smule i forhold til 2014.
Regionernes aftale
De økonomiske rammer i 2015
Med aftalen prioriteres der ca. 1,0 mia.kr. til nye behandlinger og sygehusmedicin. Finansieringen heraf ske via mindre medicintilskud på forventet 500 mio. kr. og et løft i udgifterne på knap 500 mio. kr. Samtidig er der aftalt en stigning i aktiviteten på sygehusene på 2 pct., der skal finansieres via en produktivitetsstigning på 2 pct.
På anlægsområdet fortsættes niveauet for kvalitetsfondsbyggeriet på 4,6 mia. kr. og for anden anlægsaktivitet afsættes 2,4 mia. kr. samlet altså anlægsaktiviteter for 7 mia. kr. i 2015.
FTF vurdering
Det er positivt, at der prioriteres ressourcer til nye behandlingsformer og mere aktivitet, men det er ikke acceptabelt, at det igen til dels finansieres ved at medarbejderne skal løbe stærkere. Krav om årlige produktivitetsstigninger på 2 pct. har været dagligdagen i en lang årrække nu, og det fortsatte pres på sygehusenes medarbejdere risikere at gå ud over kvaliteten og dermed ramme patienterne.
Et anlægsbudget på 7 mia. kr. kan lyde af mange penge, men der skal i den sammenhæng huskes på, at sygehusene er midt i en strukturreform med bygning af nye supersygehuse, som kræver betydelige anlægsinvesteringer. 
Tæt samarbejde og tillid (7 principper)
Regeringen og regionerne vil samarbejde om modernisering af den offentlige sektor. Det sker gennem formulering af 7 principper for samarbejdet mellem regioner og stat og gennem samarbejde om god arbejdsgiveradfærd, hvor parterne blandt andet vil understøtte offentlige arbejdsgivere i at indgå i tillidsfuld dialog og samarbejde med medarbejdere, så de kan opfylde deres kerneopgaver og mål. 
De 7 principper er:
1. Tydeligt opgave- og budgetansvar
2. Styring på mål og resultater 
3. Politisk ansvar og decentralt ledelsesrum 
4. Viden er grundlaget 
5. fælles ansvar for nytænkning og effektivisering 
6. Samspil om vækst og velfærd 
7. Inddragelse og samspil med borgerne 
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen og regionerne i samarbejdet om god arbejdsgiveradfærd, og de 7 principper for deres indbyrdes samarbejde stadfæster de principper og intentioner, som parterne sidste år formulerede i Tillidsreform-aftalen med KL, FTF, Akademikerne og OAO. Hvis regeringen formår at få regionerne til at leve op til principperne i deres indbyrdes aftale, vil der være god basis for at ledelse og medarbejdere, vil kunne udfolde intentionerne bag Tillidsreformen om at modernisere og udvikle den offentlige sektor til gavn for og i samarbejde brugere og borgere. Det er imidlertid afgørende, at regeringen og regionerne i tilstrækkelig grad formår at inddrage ledere, medarbejdere og deres organisationer i en tillidsskabende dialog, hvis intentionerne bag aftalen skal indfris. 
Ved at fokusere på et tydelig opgave- og budgetansvar, styring på mål og resultater lægger parterne det nødvendige fokus på at skabe resultater, kvalitet og effektivitet frem for detailregulering og proceskrav. Det er særligt positivt, at regeringen og regionerne i aftalen lægger afstand til, at enkeltsager ikke i sig selv bør give anledning til ny regulering. Ligesom der er fokus på at skabe rum for en ansvarlig og professionel ledelse, der tilrettelægger styringen, så der sikres en klar rolle- og ansvarsfordeling med vægt på et decentralt og fagligt råderum, der sikrer, at man fastholder det faglige råderum hos det fagprofessionelle personale samtidigt med at den fagligt baserede opgaveløsning, og det faglige råderum forvaltes inden for regionernes ressourcemæssige og organisatoriske rammer.
Det er ligeledes positivt, at regeringen og regionerne med deres aftale bekræfter intentionerne fra Tillidsreformen om, at understøtte læring og udbredelse af de gode eksempler på nye styreformer, herunder partnerskaber mellem offentlige myndigheder, private og frivillige organisationer. FTF mener i den forbindelse, at Center for Offentlig Innovation vil være et oplagt omdrejningspunkt for dette arbejde, og at centret med fordel kan udvides, blandt andet så der er mulighed for etablering af et udvidet antal styringslaboratorier.
Psykiatri
I forlængelse af, at regeringen har fremlagt en plan for psykiatriområdet indgår det i aftalen, at regeringen tilkendegiver, at den vil søge flertal blandt partierne bag satspuljepartierne til at kunne afsætte 100 mio. kr. i 2015 og 400 mio. kr. i 2016og 2017 til forbedring af de fysiske rammer for psykiatrien.
FTF vurdering
Det er positivt, at der sker forbedringer på det psykiatriske område, men FTF er bekymret ved, at regeringen begynder at inddrage satspuljerne til egentlige driftsudgifter frem for specielle tiltag rette mod svage grupper. 
Modernisering og sammenhængende sundhedsvæsen
Under overskriften modernisering har regionerne og regeringen indgået en række aftaler om blandt andet afbureaukratisering, sundheds-IT og digitalisering samt god økonomi styring på sygehusene.
Regeringen og regionerne har aftalt, at der i forbindelse med, at der skal laves nye sundhedsaftaler for perioden 2015 – 2018 sikres bedre sammenhæng i forhandlingsforløb på tværs af sektorerne, og der er aftalt at der prioriteres 250 mio. kr. hertil.
FTF vurdering
FTF glæder sig over, at aftalen også omfatter konkrete forslag til afbureaukratisering på sundhedsområdet. Der er bl.a. igangsat en undersøgelse, af hvordan forskellige styringsredskaber påvirker det daglige arbejde på sygehusene. Undersøgelsen skal munde ud en række anbefalinger, som danner grundlag for at luge ud i statslige, regionale og lokale dokumentationskrav.
OPS
Aftalen omfatter en ny såkaldt deponerings-fritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2015, som betyder at regionerne kan søge om at blive fritaget fra pligten til at deponere et større beløb, når de går i gang med et OPS-projekt.
FTF vurdering
FTF finder det positivt, at aftalen giver et skub til mere Offentlig Privat Samarbejde (OPS). 
Kommunernes aftale
De økonomiske rammer i 2015
Kommunernes serviceudgifter udgør i 2015 234,6 mia. kr. før eventuelle yderligere reguleringer som følge af DUT-princippet. Til investeringer er der i aftalen afsat 17,5 mia. kr.
Kommunerne får i lighed med sidste år et såkaldt balancetilskud på 3 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. er til fordeling blandt alle kommuner og 1 mia. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner. Dertil kommer en lånepulje på 500 mio. kr. til de særligt vanskeligt stillede kommuner.
I henhold til budgetloven og sanktionsbestemmelserne vil 3 mia. kr. af statens bloktilskud til kommunerne være betinget af, at de vedtagne budgetter overholder aftalen. 
I statens bloktilskud til kommunerne for 2015 på 72,9 mia. kr. er der indregnet det tilskud på 600 mio. kr. for 2015, som var en del af aftalen om en folkeskolereform fra sidste år. 
FTF vurdering
Med aftalen om økonomien for 2015 fortsættes den stramme styring af kommunernes økonomi. En styring der siden 2011 faktisk har betydet, at kommunerne ikke har brugt budgettet fuldt ud, således at der nu 3 år i træk har været tale om et underforbrug på 5 mia. kr. primært på grund af regnskabssanktionen. Det er skuffende, at regeringen med aftalen ikke har taget initiativ til tiltag, der kan mindske underforbruget i lyset af, at den samfundsøkonomiske konsekvens også er, at det hæmmer vækst og beskæftigelse.
Kommunale investeringer
Med aftalen fastsættes en ramme for de kommunale investeringer på 17,5 mia. kr. Der er mindre end i sidste års aftale, hvor rammen var på 18,0 mia. kr.
Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2015 til løft af de fysiske rammer i folkeskolen, og kommunerne frisættes fra øvrige bindinger i forbindelse med udmøntning af Kvalitetsfondsmidlerne.
FTF vurdering
FTF kunne umiddelbart være positiv overfor, at der kun sker en mindre beskæring i anlægsudgifterne, men set i lyset af, at der ikke tages initiativ i aftalen til at lempe regnskabssanktionen, som betyder underforbrug på driftsområdet i forhold til det budgetterede, er det bekymrende, at aftalen reelt vil bidrage til dobbelt opbremsning i økonomien i en situation, hvor det begyndende opsving i Danmark endnu ikke er selvbærende. 
Flere opgaver flyttes til udbetaling Danmark
Myndighedsansvaret for internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension overflyttes til udbetaling Danmark.
FTF vurdering
FTF finder, at der kan være meget fornuft i at samle opgaver centralt, som ikke kræver lokal indsats, og hvor der er et generelt regelsæt. Det er dog samtidig vigtigt, at de begrænsninger i ressourcerne som afleveringen af en opgave fra den kommunale område til det centrale område har reelt indhold i forhold til de besparelser, der faktisk kan opnås, så overflytningen ikke bruges til ekstraordinære besparelser.
OPS
Regeringen og KL er enige om, at understøtte kommunernes samarbejde med private aktører ved at etablere et forsøgsprogram, hvor en række kommuner udveksler erfaringer og viden om muligheder for både kommuner og virksomheder ved konkurrence om udbudsegnede opgaver. 
Desuden etableres i forlængelse af tidligere år en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 150 mio. kr., hvor kommunerne kan søge om at blive fritaget fra pligten til at deponere et større beløb, når de går i gang med et OPS-projekt.
FTF vurdering
FTF er positiv overfor, at kommuneaftalen omfatter en støtte til Offentligt-Privat Samarbejde (OPS), som FTF i sit eget vækstoplæg peger på som et vigtigt bidrag til at sætte skub i væksten i Danmark.
Implementering af reformen af førtidspension og fleksjob
Regeringen og KL er enige om at fastholde et stærkt fokus på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob.
FTF vurdering
FTF er enig i, at det er yderst nødvendigt fortsat at have et stærkt fokus på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, specielt med særligt fokus på funktionen af rehabiliteringsteams og kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen i ressourceforløb. Den hidtidige implementering har vist en række svagheder i implementeringen, specielt i forhold til at sikre en bedre tværfaglig og helhedsorienteret.
Borgers ret til behandling af førtidspension
Regeringen og KL er også enige om, at det er unødig bureaukratisk, når borgere, der selv ansøger om førtidspension, men som åbenlyst ikke opfylder betingelserne for det, alligevel skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Det fremgår af aftalen, at regeringen vil søge tilslutning i forligskredsen til at ændre dette.
FTF vurdering
FTF kan ikke tilslutte sig denne del af aftalen, da denne regel er den eneste, hvor borgeren har ret til at få afprøvet sin sag i rehabiliteringsteamet. En afskaffelse af reglen, vil forringe borgerens retssikkerhed, som på det område er svag allerede i dag. 
Beskæftigelse
Aftalen indeholder forventning om at ledelsesmæssig fokus på mål og resultatstyring, digitalisering og mere effektiv arbejdstidsanvendelse kan frigøre i alt 550 mio. kr. som kan anvendes til mere borgerorienteret service. 
FTF vurdering
I det omfang afbureaukratisering kan føre til mere borgerkontakt og større jobfokus er det fornuftigt at omprioritere ressourcerne. FTF anbefaler, at medarbejderne og deres organisationer i Jobcentrene tages med på råd om rational og målrettet anvendelse af arbejdstiden og ressourcerne. Desuden skal det påpeges, at a-kassernes overtagelse af kontaktforløbet de første 6 måneder vil frigøre ca. 140 mio. kr. i forhold til kommunernes driftsudgifter.  Det afgørende moment er imidlertid om beskæftigelsesindsatsen, giver de ledige en individuel tilpasset indsats, der retter sig mod varig beskæftigelse.