En stor del af de afgørelser, som kommunerne træffer om at ansætte en arbejdsløs i løntilskud eller virksomhedspraktik, er samlet set så forkerte, at de ville blive enten ændret ved en eventuel behandling i Ankestyrelsen eller henvist til ny behandling i kommunen pga. manglende oplysninger i sagen. 

Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af kommuners praksis, når de bevilger de særlige tilskudsjob til arbejdsløse.

Undersøgelsen omfatter 12 udvalgte kommuner og deres behandling af i alt 111 sager. Ankestyrelsen har i undersøgelsen haft særligt fokus på de regler, der skal forhindre at ordinært ansatte på både det offentlige og private arbejdsmarked fortrænges af ledige i støttede job. 

I hele 42 procent af sagerne er reglerne ikke overholdt. Graden af fejlbehandling er mere eller mindre alvorlig: I syv procent af sagerne, står det så galt til, at lovgivningen decideret ikke er overholdt. I 35 procent af fejlbehandlede sager mangler der væsentlige eller afgørende oplysninger, vurderer Ankestyrelsen. 

Fortrænger ordinært ansatte
Især mangler oplysninger, der kan afsløre om de særlige jobordninger fortrænger ordinært ansatte. Nemlig oplysninger om antallet af ordinært ansatte og antallet af ansatte i løntilskud og virksomhedspraktik. Disse tal kan vise, om virksomheden overholder det såkaldte rimelighedskrav, som sætter grænser for hvor mange støttede job, der må være i en virksomhed i forhold til ordinære job.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener at kommunernes mangelfulde praksis er stærkt bekymrende.

FTF har længe haft en mistanke om, at de støttede jobs fortrænger ansatte i ordinære stillinger, især på de offentlige arbejdspladser.
"Det er helt uforståeligt, at kommunerne ikke administrerer efter de regler, der er vedtaget for netop at sikre ordnede forhold mellem ordinært ansatte og ledige i praktik eller med løntilskud. Ændrer kommunerne ikke praksis, må vi bede beskæftigelsesministeren om at stramme op og stille skrappere krav til kommunerne", siger hun. 

Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse fremsat konkrete bud på, hvordan reglerne yderligere kan præciseres, og dem forvente Bente Sorgenfrey, at kommunerne tager i brug.

”Det giver ikke mening, hvis arbejdsgiverne får lov til at fyre ordinært ansatte med den ene hånd og hyre billig arbejdskraft med den anden”, siger hun. 

Medarbejderne ikke inddraget
I en del af sagerne er medarbejdernes repræsentant ikke blevet hørt: I mere end hver fjerde (27 procent) af sagerne mangler en skriftlig tilkendegivelse fra medarbejdernes repræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. 

Dette er også under al kritik, mener FTF’s formand. 

"Vi har, sammen med arbejdsgiverne, aftalt et medindflydelses system på de danske arbejdspladser, der sikrer, at medarbejderne bliver hørt i spørgsmål, der har indflydelse på de ansattes arbejdsvilkår. Derfor skal medarbejderrepræsentanten inddrages inden virksomheden kan tage imod ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud", siger Bente Sorgenfrey.

Fejlbehandlingen skyldes tilsyneladende ikke, at kommunerne kløjes i paragrafferne. Et stort flertal på 10 ud af de 12 undersøgte kommuner oplyser, at de ikke generelt oplever vanskeligheder ift. at vurdere de enkelte lovkrav ved bevilling af virksomhedspraktik og løntilskud.