I toppen ser det meget balanceret ud. Halvdelen af alle Folketingets partier har kvinder i front, landets to regeringspartier ledes af kvinder, og mændenes andel i Folketinget er siden 1980 støt faldet fra 70 procent til lige over 60 procent i dag. Alligevel har ligestillingen på Christiansborg ikke fundet vej ned til det politiske maskinrum: Folketingets udvalgsarbejde. Her bliver landets politik formet, kommende love bliver diskuteret og tilpasset mellem afstemningerne, og her er kvinder og mænd opdelt efter samme mønster som uden for murene.
Mens hele 72 procent af socialudvalget, 66 procent af ligestillingsudvalget og 58 procent af børne- og undervisningsudvalget består af kvinder, dominerer mændene skatteudvalget, transportudvalget og erhvervs-, vækst- og eksportudvalget. Finansudvalget, der i 2012 havde 18 procent kvindelige medlemmer, består nu udelukkende af mænd. Det viser en gennemgang af udvalgenes kønsfordeling, som FTF har lavet i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts.
I nogle udvalg er kønsfordelingen blevet mere lige siden FTF’s sidste opgørelse i 2012. Mens forsvarsudvalget kun havde 18 procent kvinder i 2011, var andelen i 2012 eksempelvis oppe på 34 procent, og ligger nu på 31 procent. Kønsfordelingen i skatteudvalget er også blevet mere balanceret. Her var 12 procent af medlemmerne kvinder i 2011, mens andelen steg til 24 procent i 2012 og i dag er oppe på 28 procent.

Slå den kønsstyrede automatpilot fra
Ifølge FTF er fordelingen et symptom på det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mange mænd har svært ved at se sig selv som pædagog eller sygeplejerske, og mange kvinder stadig holder sig væk fra traditionelle mandeprofessioner som politibetjent, revisor eller murer.
”Kønsskævheden i Folketingets udvalgsarbejde vidner om, at samfundet – og måske særligt arbejdsmarkedet – er præget af nogle forældede normer om, hvilke områder kvinder og mænd er gode til.  Reel ligestilling kommer ikke af sig selv. Hvis den kønsstyrede automatpilot skal slås fra, når vi vælger uddannelse, job og arbejdsdeling i familien, kræver det, at vi undersøger, hvorfor kønsopdelingen stadig er så udtalt,” siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
Brug for nationalhandlingsplan
FTF har derfor foreslået, at regeringen laver en national handlingsplan for at øge den kønsmæssige balance i unges studie- og erhvervsvalg – og gerne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Udover at afdække, hvorfor der stadig er kønsforskelle på arbejdsmarkedet, bør handlingsplanen også indeholde fremtidige mål for kønsbalancen inden for visse fag og uddannelsesretninger, der er særlig kønsopdelte.
”Handlingsplanen skal naturligvis ikke indskrænke kvinder og mænds frihed til at vælge uddannelse og job. Tværtimod vil et mere kønsbalanceret arbejdsmarked gøre det nemmere for unge kvinder og mænd at se sig selv i alle fag og professioner – og ikke kun i de fag, der traditionelt stemmer overens med deres køn,” siger Bente Sorgenfrey.
Hun er overbevist om, at et mindre kønsopdelt arbejdsmarked vil kunne være med til at udjævne lønforskellene mellem traditionelle kvindefag og mandefag.

Samme tendens i hele Skandinavien
Tendensen til, at kvindelige politikere beskæftiger sig med de borgernære politikområder og mændene med økonomi, logistik og sikkerhedspolitik, findes også i de andre skandinaviske lande. I Sverige har kvinderne flertal i uddannelsesudvalget, socialudvalget og civiludvalget, mens der kun er en fjerdedel kvinder i forsvarsudvalget, skatteudvalget og konstitutionsudvalget, hvis opgave er at holde øje med regeringen.
Danmark er det eneste af de skandinaviske lande med udelukkende mandlige medlemmer i finansudvalget. I Norge er en tredjedel af medlemmerne kvinder, mens det gælder knap en fjerdedel i det svenske finansudvalg.
I Norge har helse- og omsorgsudvalget flest kvindelige medlemmer, efterfulgt af Transport og Kommunikationsudvalget og Kirke-, Uddannelse- og Forskningsudvalget. Herefter kommer de mere tunge udvalg: justitsudvalget og udenrigs- og forsvarsudvalget, der har henholdsvis 42 og 41 procent kvindelige medlemmer.
”At tendensen er gældende i hele Skandinavien vidner om, at den traditionelle opfattelse af, hvad der er kvindeområder og mandeområder, stadig er meget udtalt. Der er ikke tale om tilfældige fordelinger, men derimod stærke samfundsstrukturer, som kræver konkret politisk handling,” siger Bente Sorgenfrey.