Selv på de hårde velfærdsområder som lønadministration er der ingen naturlig logik i, at udlicitering giver besparelser. Tværtimod viser erfaringerne, at det modsatte også kan være tilfældet: Kvaliteten daler, og det bliver dyrere.
En effektanalyse fra 2013 fra af konkurrenceudsættelse af kommunal lønadministration viser, at fire ud af de syv kommuner oplevede dyrere og dårligere kvalitet. Kun to kommuner opnåede både besparelser og kvalitetsforbedringer, mens den sidste kommune oplevede besparelser, men også ringere kvalitet. Det konkluderer ROPS, Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde (tidl. Udbudsrådet.) i en effektanalyse.
”Det er igen et eksempel, der gennemhuller de mange sejlivede myter i debatten om, at udlicitering til private altid er bedre og billigere. Men selv ’hårde velfærdsområder’, som fx lønadministration er altså ikke per automatik godt at udlicitere”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Eksperter glemmer de dårlige erfaringer
Produktivitetskommissions egne eksempler på besparelser på kommunal rengøring på op til 54 procent holder ikke i virkeligheden, viser et faktatjek af kommissionens rapport, som FOA har foretaget.
Tværtimod måtte de private trække sig fra opgaven og efterlod beskidte skoler til eleverne. Med bare et års mellemrum opgav de private firmaer at gøre rent på århusianske skoler.
Alligevel fremhæver eksperter, DI og politikere de århusianske udliciterings-erfaringer som et godt eksempel på op til 54 procents besparelser på rengøring. Eksperterne glemmer blot at følge kvaliteten af rengøringen efter udliciteringen over længere tid. For her daler den ofte.
Kilden til den påståede besparelse er en rapport fra Udbudsrådet i 2012, omtalt i DI’s nye rapport ’Modernisering af den offentlige sektor’, samt i Produktivitetskommissionens rapport.
På side 3 i kommissionens folder skriver kommissionen at:
“Kvaliteten er bl.a. undersøgt i en gennemgang af 11 kommuners udlicitering af rengøringsopgaver. Det viser sig, at der i alle kommunerne er høstet besparelser på mellem 13 og 54 pct. Kvaliteten af rengøringen er enten den samme som før eller bedre. Konkurrence om opgaven har altså øget produktiviteten.” skriver eksperterne i folderen.
Den rapport fra 2012, der påstår, at der er besparelser på 54 procent, uden at rengøringens kvalitet forringes , bliver gennemgået her af OAO her.
Konklusionen er, at netop den udlicitering, der giver 54 procent besparelse, siden er endt i fiasko – med ringere kvalitet til følge.
”Det her er altså et eksempel på, at Produktivitetskommissionen fremhæver en helt urealistisk besparelse på 54 procent, som så viser sig ikke at holde i praksis. Derfor er mit klare budskab: Husk nu at fakta tjekke jeres beregninger og hold dem op imod virkelighedens erfaringer. Velfærd kan ikke udvikles i et regneark. Det skal ske i samarbejde med de ansatte – og også gerne private virksomheder, hvor det giver mening. Løft læsebrillerne fra computeren og kom ud i virkeligheden”, siger Bente Sorgenfrey.

Vil ikke bruge eksempel mere
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som var sekretariat for Udbudsrådet i 2012, oplyser i en pressemeddelelse, at de mener besparelsen på 54 procent holder vand i det øjeblik analysen blev lavet. Men den efterfølgende ringe rengøringskvalitet får nu styrelsen til helt at droppe eksemplet fra Aarhus om påståede besparelser på skolerengøring. 
”De nye oplysninger ændrer ikke ved de overordnede resultater om, at konkurrence om offentlige opgaver i mange tilfælde fremmer produktiviteten, men vi vil fremover undlade at bruge den konkrete case, som nu har vist sig ikke at være et retvisende eksempel”, skriver styrelsen.