Der er gode grunde til, at de videregående uddannelsers kvalitet og relevans er under lup for tiden.
De videregående uddannelser står med mange aktuelle udfordringer, hvor behovet for løsninger trænger sig på. Søgningen til de lange videregående uddannelser er fortsat stigende, og samtidig vokser ledigheden hos akademikerne. Der er sat spørgsmålstegn ved, om der faktisk er et behov for de mange nye uddannelser, der er igangsat indenfor de sidste år. Og der er peget på kvalitetsproblemer på uddannelserne.
Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvalg om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, som snart kommer med en række anbefalinger. LO og FTF har netop afleveret en række forslag til udvalget, og hovedbudskabet er klart: De erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser skal gøres til et attraktivt førstevalg for de unge.
”For både de studerende og samfundet er det afgørende, at der kommer et bedre match mellem samfundets behov og uddannelserne. Vil vi styrke vækst og beskæftigelse, er der brug for stærke erhvervsrettede uddannelser med en tæt kobling til virkeligheden”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Arbejdsløshed blandt akademikere
Seneste beregninger fra Uddannelsesministeriet viser, at 27 procent af en ungdomsårgang nu forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse. Regeringen er altså allerede foran målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang i år 2020 gennemfører en lang videregående uddannelse.
Men samtidig er dimittendledigheden på især de akademiske uddannelser steget markant. Og om seks år vil der være 100.000 flere akademikere på arbejdsmarkedet, viser tal fra DA.
”Det er åbenlyst, at der er en betydelig risiko for en overproduktion af kandidater fra universiteterne, som det offentlige og private arbejdsmarked ikke kan aftage til relevante jobfunktioner. Derfor kan det give god mening at overveje modeller for, hvordan man kan inddrage beskæftigelseselementet i fastlæggelse af udbud og dimensionering af de akademiske videregående uddannelser”, siger LO-sekretær Ejnar K. Holst. 
Læs det nye oplæg fra LO og FTF her.
It, produktion, design og service
LO og FTF mener, at der grundlæggende er behov for, at få flere unge til at vælge en erhvervsrettet videregående uddannelse frem for en akademisk uddannelse.
Det kan være erhvervs- og professionsrettede uddannelser som sygeplejerske, lærer, datamatiker, finansøkonom, bygningskonstruktør, jordbrugstekniker samt serviceøkonom, energiteknolog, produktionsteknolog og designteknolog, som alle giver adgang til spændende og udfordrende jobmuligheder og mulighed for videreuddannelse.
Med afsæt i den demografiske udvikling, efterspørgsel efter nye kompetencer og ønsket om at fremme vækst og innovation vil behovet for denne slags praksisrettede uddannelser på videregående niveau nemlig være stigende på såvel det private som offentlige arbejdsmarked.
Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne har allerede i dag en række styrker, hvor især samspillet mellem teori og praksis og den direkte relevans i forhold til konkrete opgaver og professioner spiller en central rolle.
Men skal flere unge vælge en erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse, som deres første valg kræver det, at kvaliteten løftes yderligere. Derfor lancerer LO og FTF en række forslag til kvalitetsforbedringer i det fælles oplæg sendt til regeringens ekspertudvalg, som du kan læse her.