Der er talrige af dårlige eksempler på udlicitering af bløde velfærdsopgaver som børnepasning, skoler, ældrepleje og omsorg. Men hverken eksperterne i Produktivitetskommissionen eller politikerne lader til at kunne finde frem til dem.  
Til Ritzau siger finansminister Bjarne Corydon, at ”Det er et bidrag til en bedre offentlig sektor, hvis vi får mere kvalitet for pengene, når vi bruger private til velfærd”. Derfor vil regeringen bruge 4,5 mio. kr. på at hyre konsulentfirmaet McKinsey til at komme med anbefalinger til mere udlicitering af bløde velfærdsopgaver, Kommission efterlyser dårlige eksempler
Produktivitetskommissionen bruger i den nye rapport udelukkende positive eksempler på udlicitering. Formand for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, at "Man kan ikke gå ud og finde tilsvarende dårlige eksempler," på udliciteringer af bløde velfærdsområder.
Men det passer ikke. Som det kan ses af nedenstående liste med eksempler, kræver det ikke mere end Google-søgning at finde talrige negative eksempler.
Forsker Kurt Houlberg efterlyser analyser af udlicitering på det sociale område, men der er allerede lavet Kommissionen skriver faktisk selv i deres nye rapport, at erfaringerne med udlicitering på de bløde velfærdsområder "er mere blandede" og at der "ofte er utilstrækkelig dokumentation af, hvad der sker med kvaliteten". 
Den konklusion står dog i modsætning til kommissionens meget klare anbefaling om, at kommunerne bør sende flere bløde områder i udbud. Der mangler simpelthen dokumentation for, at det skulle være gavnligt for samfundet.
FTF er ikke generelle modstandere af udlicitering
FTF har ingen ideologisk modstand mod udlicitering, understreger formand Bente Sorgenfrey.
”Men sporene skræmmer fra de dårlige eksempler, som produktivitetskommissionen udelader i deres rapport. Og vi frygter, at også regeringen vil glemme at tage højde for de dårlige erfaringer, når man vælger at hyre McKinsey til at finde forslag til udlicitering af ældre- og børneområdet.”
”Udover at det kan ramme kvaliteten og borgerne, risikerer offentligt ansatte at bruge endnu mere tid på bureaukrati, skemaer og kontrol i forbindelse med en udliciteringsproces. Det er tid, der går fra borgerne, og i forvejen bruger offentligt ansatte cirka 60 millioner timer årligt på kontrol og bureaukrati”, siger Bente Sorgenfrey.
”Produktivitetskommissionen er desværre er faldet helt over i den ene grøft, når man i rapporten kun fokuserer på mulige gevinster ved udlicitering, kun bruger gode cases og samtidig vender det blinde øje til de negative erfaringer, der er med udlicitering af bløde områder som børnepasning, skoler, sundhed og ældrepleje mv.”.
Sporene skræmmer fra Sverige, der for nylig oplevede at 40 skoler og gymnasier gik konkurs. Samtidig er Sverige raslet ned i PISA-målingerne. En forklaring kan blandt andet være de private firmaers indtog på skoleområdet og deres krav om overskud. De 40 skoler gik netop konkurs, fordi virksomheden bag, John Bauer-koncernen, trak for mange penge ud af skolernes budgetter. Sverige står nu med store problemer, for hvad gør man lige ved de mange elever, hvis skole pludselig drejer nøglen om?
”Vi har allerede i dag et stort udvalg af private skoler og selvejende institutioner i Danmark. Så det frie valg og alternativ eksisterer allerede. Hvorfor dog eksperimentere med at lade private drive folkeskoler, når sporene fra Sverige skræmmer? Hvorfor lade private firmaer, der skal lave profit overtage og drive daginstitutioner, når der er dårlige erfaringer med ISS?”, spørger Bente Sorgenfrey.
I Danmark kan de private skoler ikke trække overskud ud af skolerne som i Sverige, da en meget stor del af privatskolernes finansiering er offentlige tilskud. Samtidig er det ikke tilladt at udlicitere driften af en folkeskole til private, ligesom det er tilfældet i Sverige, hvor det altså er gået helt galt.