Den enkelte arbejdsløse skal hjælpes mere. Det er grundtanken i anbefalingerne til en ny arbejdsmarkedspolitik fra regeringens ekspertudvalg, Carsten Koch-udvalget. Anbefalingerne fra udvalget skal bruges af regeringen til en reform af hele beskæftigelsessystemet. Udvalgets rapport har netop været til høring hos arbejdsmarkedets parter.
Hovedorganisationerne LO og FTF er positive overfor grundtanken i udvalgets anbefalinger: At den enkelte arbejdsløse skal hjælpes mere. Det skal være slut med standardløsninger, masseaktivering og kurser uden jobtilknytning.
Udvalget lægger bl.a. vægt på, at arbejdsløse uddannes med sigte på reelle jobåbninger. Og for at afklare, hvad den arbejdsløse mere præcist har brug for, foreslås en profilafklaring tidligt i ledighedsforløbet.

Ret til jobrettet uddannelse med det samme
Koch-udvalget foreslår, at ufaglærte arbejdsløse over 30 år får ret til et erhvervsuddannelsesløft straks i ledighedsforløbet på nedsat dagpengesats. Begge organisationer støtter, at arbejdsløse ufaglærte får denne ret – men mener samtidig, at det ikke giver nogen mening, at ufaglærte på uddannelse skal ned på en lavere ydelse.
Alle andre arbejdsløse skal ifølge udvalget vente med et relevant jobrettet uddannelsestilbud til efter seks måneders ledighed. De første seks måneder skal alene bruges til samtaler og jobsøgningsstøtte.
Den model dur ikke, mener LO og FTF i afleveres til regeringen, der forventes at komme med et politisk udspil i løbet af februar.
Du kan læse
Find mere indenfor emnerne: