Den britiske premierminister, David Cameron, går planken ud i spørgsmålet om begrænsninger i den fri bevægelighed i EU, og han synes ikke at få følgeskab af andre. Financial Times har undersøgt retningen på de krav til reformer i EU, der også er i andre EU-lande, og det er ikke i den fri bevægelighed, andre kritiske lande følger i hælene på Cameron.
Den nyudnævnte tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, siger, at Tyskland har draget store fordele af den fri bevægelighed. For tiden kommer mange unge fra Sydeuropa og lærer og studerer i Tyskland. Det er både en fordel for Tyskland og hjemlandene.

Den, der stiller spørgsmålstegn ved det, skader Europa og skader Tyskland, siger Frank-Walter Steinmeier.
Steinmeiers socialdemokratiske parti har ellers sluttet sig til kritikken fra kansler Angela Merkels CDU og ikke mindst CDU’s bayerske søsterparti, CSU, af de muligheder, udlændinge har for at trække på velfærdsydelser . Men hverken i den tyske regering eller de andre kritiske lande i forhold til velfærdsydelser stilles der spørgsmålstegn ved den fri bevægelighed.
I Holland hedder det, at selv om der er problemer med den fri bevægelighed, må de løses ved at give strengere straffe til dem, der bryder regler. På en konference i London arrangeret af den EU-kritiske tænketank Open Europe sagde den irske Europaminister, Pashal Donohoe tilsvarende, at der var behov for reformer i EU, men ikke i spørgsmålet om den fri bevægelighed.
Cameron får ros af Sarkozy-støtte
På konferencen fik Cameron imidlertid støtte af det franske medlem af Europa-Parlamentet Rachida Dati, der sagde, at en mand i Europa har været dristig nok til at efterlyse et andet Europa. Den mand var Cameron.
Rachida Dati er tidligere justitsminister, men blev på det nærmeste sendt til Europa-Parlamentet af den daværende præsident Sarkozy, efter hun fik et barn, som hun nægtede at oplyse faren til. Hun betragtes stadig om en af Sarkozys tætteste støtter. Rachida Dati ønsker omfattende reformer i EU og en stop for optagelse af nye lande i ti år.
En anden reform, som jeg støtter, – og jeg insisterer på det punkt – er begrænsningen af den fri bevægelighed for lønmodtagere. Dette brave forslag fra David Cameron har skabt et reelt ramaskrig i både mit hjemland og i Bruxelles. Men lad mig sige det rent ud, at dette ramaskrig kom fra den elite, der ikke har svært ved at finde job, og som ikke lider under følgerne af konkurrencen fra lave lønninger fra arbejdskraften, der kommer fra Østeuropa, sagde Rachida Dati ifølge britiske the Guardian.
Formanden for det polske parlaments udenrigsudvalg, Agnieszka Pomaska, pegede på, at det i fremtiden ville være slut med, at polakker tog ufaglærte job i Storbritannien, som briterne ikke selv ville have.
Polakker og folk fra andre lande kom her, fordi briterne ikke længere ønskede de job, men nu er polakkerne bedre uddannede og deres kendskab til engelsk er bedre, så nu ser de efter andre muligheder, sagde Pomaska ifølge The Telegraph og lagde dermed op til nye pres på arbejdsmarkederne.
Skepsis i befolkninger
I en række lande står EU-skeptiske partier til markant fremgang ved valgene til Europa-Parlamentet i maj. I Storbritannien er David Camerons konservative regeringsparti trængt af det neoliberale uafhængighedsparti, UKIP, der vil have Storbritannien helt ud af EU. Partiet, der ikke er repræsenteret i det britiske parlament, står i den seneste meningsmåling til at blive vinderen med 27 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet, hvor partiet i dag er repræsenteret med det samme antal medlemmer som Danmark.
Den seneste måling viser samtidig, at 52 procent af briterne ønsker landet ud af EU med det samme og ikke vil vente på den afstemning, som Cameron har lovet i 2017, hvis han vinder valget i 2015.
I Frankrig står det højreradikale Front National til at vinde valget i maj og få den største, franske repræsentation i Europa-Parlamentet. Partiet er modstander af EU og kræver begrænsninger i den fri bevægelighed.
Irland ønsker reformer
Den irske Europaminister, Paschal Donohoe, tog på konferencen i London spørgsmålet om opbakningen til EU op. Han understregede i sin tale, der er lagt ud på den irske regerings hjemmeside, at det måtte stå helt klart, at den demokratiske autoritet kom fra folket. Samspillet mellem institutionerne var det afgørende, men institutionerne måtte direkte eller indirekte bygge på folket.
Donohoe ønskede stadig, at det var EU-Kommissionen, der stillede forslag. Dermed afviste ministeren krav fra Europa-Parlamentet og andre om, at Europa-Parlamentet skulle have mulighed for at komme med forslag.
Irland ønsker derimod i lighed med andre lande, at de nationale parlamenter får mere at sige. Den ret, de nationale parlamenter har til at give EU-Kommissionen et gult kort og kræve, at et nyt forslag tages op til overvejelser, skal udvides.  Forbindelsen mellem EU-Kommissionen og de nationale parlamenter må også styrkes, så de bliver bedre inddraget i arbejdet.
Arbejdet med velfærdsydelser fortsætter
I den britiske industri er der bekymring over, at debatten i Storbritannien er blevet til et for og imod EU og ikke en debat om reformer. Britisk industri ser store fordele ved medlemskabet af EU, men ønsker lovgivningsiveren begrænset. Store dele af det konservative parti er på linje med de synspunkter.
En diplomat fra et af de store EU-lande sagde tilsvarende på London-konferencen til Financial Times, at der var kommet en uheldig populisme ind i debatten, og at der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved de resultater, samarbejdet havde skabt.
Hvor der er misbrug, så lad os bekæmpe dem effektivt med de eksisterende midler, sagde diplomaten.
I Storbritannien er der ligesom i Danmark debat om børnepenge, der udbetales til børn, der ikke bor i Storbritannien. En embedsmand fra Camerons kabinet sagde, at regeringen nu arbejder sammen med Tyskland, Østrig og Holland på, at den fri bevægelighed ikke er det samme som retten til at kræve samme velfærdsgoder.
Kilde: fagligt.eu