Efteruddannelse af ledige er alt for dyrt og nytter ikke noget. Sådan lyder en udbredt myte. Men den er forkert. En undersøgelse fra FTF blandt 108.000 forsikrede ledige viser, at ordinær efter- og videreuddannelse får langt flere ledige i job efter et halvt år end de meget udbredte kurser uden et fagligt eller erhvervsrettet indhold fx jobsøgningskurser.
Ordinær efter- og videreuddannelse kan eksempelvis være et AMU-kursus inden for industri eller håndværksområdet, et fagspecifikt kursus for en pædagog i inklusion af børn med særlige behov, et målrettet kursus for en sygeplejerske i psykiatri eller et kursus for ledige lærere i klasserumsledelse eller brug af smartboards.
FTF’s har i den helt nye og endnu ikke offentliggjorte undersøgelse fulgt 108.000 forsikrede ledige. Af dem kom 17.500 personer på et ordinært efter- eller videreuddannelsesforløb, og 47 procent af dem var i beskæftigelse et halvt år efter forløbet. Blandt de resterende ledige – 90.700 personer – der kom på en anden form for kursustilbud, var kun 39 procent beskæftigelse et halvt år efter forløbet.

Forskellen kan ikke forklares med, at den ene gruppe ledige er bedre uddannet eller har mere erhvervserfaring end den anden gruppe. Faktisk er der flere ufaglærte og faglærte blandt de 17.500, der kommer på ordinær uddannelse, end i gruppen, der modtager anden form for kursustilbud. Alligevel er det de ledige, der modtager en rigtig uddannelse, der kommer i job – uanset at flere af dem har en kortere uddannelse.

Hul i hovedet
Men på trods af at ordinær uddannelse virker bedst, bruges der langt flere penge på andre typer kurser. I 2011 blev der fx afsat cirka fem mia. kr. på andre typer kurser, mens kun 1,2 mia. kr. gik til ordinær uddannelse.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, kalder det hul i hovedet, at pengene fordeles så skævt til fordel for det, der virker dårligst.
”Tallene viser, at rigtig uddannelse virker og bringer ledige i beskæftigelse. Hvorfor vælger man i stedet at bruge 80 procent af pengene på noget, der ikke virker? Vi opfordrer kraftigt til, at man i en kommende reform af beskæftigelsesområdet bruger  pengene  til den form for uddannelse, der får flest i arbejde. Der er ingen grund til at bruge én krone på noget, der ikke virker”, siger hun.
Uddannelse skal målrettes og tilpasses den enkelte ledige og arbejdsmarkedets behov. Det er FTF’s budskab til Carsten Koch-udvalget, der om kort tid til kommer med sine bud på en reform af beskæftigelsesindsatsen.
Blandet udbud med begrænset virkning
De fem mia kr. der går til andre former for kursustilbud, der virker mindre godt, omfatter et meget blandet udbud af forskellige kurser typisk uden fagspecifikt og erhvervsrettet indhold. Det er kurser med et mere generelt indhold som fx jobsøgningskurser, hvor man kan lære at skrive en ansøgning, blive klogere på sin personlighedstype eller sågar give et godt håndtryk.
Disse kurser tilbydes til over 80 procent af de ledige i opkvalificeringsforløb – selv om netop denne type altså virker dårligst. Kun 16 procent af de forsikrede ledige, der kommer igennem et vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 2011, modtog en ordinær efter- og videreuddannelse.
 
Lægger erhvervskompetencer til folks kunnen
Også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, har gennem i sin forskning erfaret, at uddannelse af ledige rent faktisk virker, hvis den er erhvervsrettet. I modsætning til kurser uden erhvervssigte.
”Det er et stort problem, at al uddannelse til ledige er blevet slået sammen i én pærevælling – både den slags uddannelse, som ikke bringer folk tættere på arbejdsmarkedet, og så uddannelser med et klart erhvervssigte. Der er opstået den dybt mærkelige holdning, at uddannelse til ledige slet ikke er godt, når det kommer gennem et jobcenter”, konstaterer han.
Henning Jørgensen forventer, at Carsten Koch udvalget kommer med et radikalt nyt syn på uddannelse af ledige.
”Ellers kan de godt krølle alle deres papirer sammen og begynde forfra”, som han siger.
”Man må sætte jobcentrene i stand til at prioritere uddannelse i stedet for som i dag, hvor de er tvunget til at prioritere økonomisk og vælge de billige kurser, som ikke får folk i arbejde. Jobcentrene skal omvendt præmieres for at give ledige nye erhvervskompetencer gennem uddannelse”, siger han.