Af Sofie Hviid, Ulandssekretariatet
På gaderne i Nigers tredje største by Maradi var borgerne i sommer vidner til et sælsomt syn, da 300 motorcykeltaxier kom kørende i optog gennem byen. Samme scene udspillede sig i en række provinsbyer landet over.
Konvojerne af motorcykeltaxier var en demonstration mod manglen på sociale sikkerhedsordninger for arbejderne i den uformelle økonomi, som chaufførerne af moto-taxierne – ligesom stort set resten af den arbejdende befolkning i Niger – er beskæftiget i.
Hele 98 procent af arbejdsstyrken i Niger arbejder i den uformelle økonomi. Kun to procent nyder altså godt af sociale goder som for eksempel en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, fortæller Jørgen Assens, der er leder af Ulandssekretariatets Afrika-afdeling:
”Størstedelen af befolkningen i Niger er ekstremt fattig og har ikke adgang til gratis lægehjælp eller mulighed for at betale et ophold på hospitalet, hvis de bliver syge. Derfor er det helt afgørende for landets mange arbejdere, at de får adgang til en form for offentlig sygesikring.”
I vestafrikanske lande arbejder 80-90 procent af arbejdstyrken i den uformelle økonomi. Derfor har fagbevægelsen helt utraditionelt lagt strategien om og organiserer i dag flere og flere medlemmer, der arbejder uden at være registreret hos myndighederne. For første gang har det givet den allerfattigste del af befolkningen en fælles stemme over for myndigheder og regering.
Chauffører mangler anerkendelse
Chaufførerne i Niger tæller omkring 30.000 og er organiseret i landsorganisationen USTN, Ulandssekretariatets samarbejdspartner, der også samler frisører og skræddere.
De små taxier på to hjul er en uundværlig del af infrastrukturen i et land, hvor det kan være svært at komme fra det ene sted til andet. Men chaufførerne møder normalt ikke respekt blandt magthavere, hvilket for nylig blev helt klart. Efter et knivoverfald blandt chaufførerne kaldte landets beskæftigelsesminister hele gruppen for en stor flok banditter.
Den udmelding fik Manou Bagué, planlægnings- og analysesekretær i USTN og koordinator af Ulandssekretariatets projekt i Niger, til på nationalt tv at gå i rette med ministeren.
”Jeg anklagede ham for ikke at anerkende vigtigheden af den her gruppe, der hjælper folk med at komme ud i hvert et hjørne af landet, hvor de kører folk på hospitalet og på arbejde. Det er meningen, at ministeren skal støtte dem og tilbyde bedre forhold som kørekort og træning,” siger Manou Bagué.
Regeringen lytter
Den indsats, som fagbevægelsen har lagt for dagen, ser nu alligevel ud til at have båret frugt, fortæller Manou Bagué, der trods alt er optimistisk på chaufførernes, skræddernes, frisørernes og alle de andre arbejderes vegne.
”Vi har lagt pres på relevante beslutningstagere og politikere, har protesteret og er kommet med forskellige forslag. Alle er enige i princippet om, at alle skal have ret til social sikring. Vi mangler bare at blive enige om måden, det skal gøres på.”
Indtil videre har regeringen accepteret at skyde penge i en undersøgelse af, hvordan man bedst kan forbedre området. Både Nigers arbejdsministerium og socialministerium er sat i gang med arbejdet, og det er nu skrevet ind i den sociale udviklingsplan for landet, at alle skal have ret til sygesikring.
Hele 98 procent af arbejdsstyrken i Niger arbejder i den uformelle økonomi. Kun to procent nyder altså godt af sociale goder som for eksempel en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, fortæller Jørgen Assens, der er leder af Ulandssekretariatets Afrika-afdeling:
”Størstedelen af befolkningen i Niger er ekstremt fattig og har ikke adgang til gratis lægehjælp eller mulighed for at betale et ophold på hospitalet, hvis de bliver syge. Derfor er det helt afgørende for landets mange arbejdere, at de får adgang til en form for offentlig sygesikring.”
I vestafrikanske lande arbejder 80-90 procent af arbejdstyrken i den uformelle økonomi. Derfor har fagbevægelsen helt utraditionelt lagt strategien om og organiserer i dag flere og flere medlemmer, der arbejder uden at være registreret hos myndighederne. For første gang har det givet den allerfattigste del af befolkningen en fælles stemme over for myndigheder og regering.
Chauffører mangler anerkendelse
Chaufførerne i Niger tæller omkring 30.000 og er organiseret i landsorganisationen USTN, Ulandssekretariatets samarbejdspartner, der også samler frisører og skræddere.
De små taxier på to hjul er en uundværlig del af infrastrukturen i et land, hvor det kan være svært at komme fra det ene sted til andet. Men chaufførerne møder normalt ikke respekt blandt magthavere, hvilket for nylig blev helt klart. Efter et knivoverfald blandt chaufførerne kaldte landets beskæftigelsesminister hele gruppen for en stor flok banditter.
Den udmelding fik Manou Bagué, planlægnings- og analysesekretær i USTN og koordinator af Ulandssekretariatets projekt i Niger, til på nationalt tv at gå i rette med ministeren.
”Jeg anklagede ham for ikke at anerkende vigtigheden af den her gruppe, der hjælper folk med at komme ud i hvert et hjørne af landet, hvor de kører folk på hospitalet og på arbejde. Det er meningen, at ministeren skal støtte dem og tilbyde bedre forhold som kørekort og træning,” siger Manou Bagué.
Regeringen lytter
Den indsats, som fagbevægelsen har lagt for dagen, ser nu alligevel ud til at have båret frugt, fortæller Manou Bagué, der trods alt er optimistisk på chaufførernes, skræddernes, frisørernes og alle de andre arbejderes vegne.
”Vi har lagt pres på relevante beslutningstagere og politikere, har protesteret og er kommet med forskellige forslag. Alle er enige i princippet om, at alle skal have ret til social sikring. Vi mangler bare at blive enige om måden, det skal gøres på.”
Indtil videre har regeringen accepteret at skyde penge i en undersøgelse af, hvordan man bedst kan forbedre området. Både Nigers arbejdsministerium og socialministerium er sat i gang med arbejdet, og det er nu skrevet ind i den sociale udviklingsplan for landet, at alle skal have ret til sygesikring.
Ulandssekretariatet samarbejder i Niger med USTN – Union des Syndicats des Travailleurs du Niger – om to projekter. Et projekt har fokus på anstændigt arbejde, social sikring, uddannelse og organisering af arbejdere i den uformelle økonomi og omfatter fire andre vestafrikanske lande. Det andet, som også Håndværksrådet og Uddannelsesforbundet er partnere i, støtter uformelle arbejdere i at danne forretningsnetværk og kooperativer for at øge produktivitet, skabe arbejdspladser og sikre anstændige arbejdsvilkår. Projektet omfatter tre andre lande i Vestafrika.