13 lande i EU har sociale ordninger, der sikrer, at borgerne som minimum har en fastlagt indtægt. Seks lande har sociale ordninger, der er relativt omfattende, men alligevel vanskelige at få hjælp fra.  Fem lande har meget forskellig hjælp til borgere i nød og ingen regler, der sikrer dem mindst et fastlagt beløb at leve af. Grækenland og Italien har ikke noget statsligt system, men systemer i de enkelte regioner, der giver forskellig støtte til borgere i nød.
Det er nogle af konklusionerne i et større arbejde om mindste indkomster i EU, som European Social Observatory, OSE, er ved at afslutte. Seniorforsker Ramón Pena-Casas sagde ved et møde i Bruxelles i går, at en minimumsindkomst for borgerne i EU er en af måderne, hvorpå landene kan få bragt fattigdommen ned. Han pegede imidlertid også på en række problemer.

Selv om der er omfattende systemer med en minimumsindkomst som i Bulgarien, er det kun en procent af befolkningen, der får hjælp af ordningen, selv om fattigdommen er udbredt.  De baltiske lande og Polen har mindre omfattende systemer, men her er det op til knap ti procent af befolkningerne, der får hjælp fra de sociale ordninger, der sikrer dem en minimumsindkomst.

Det er jo noget, folk skal ansøge om. Folk ved ofte ikke, hvordan de får hjælpen, sagde Ramón Pena-Casas.
Europæisk solidaritetsfond
Der er ikke en fælles ramme i EU for en minimumsindkomst for borgerne. På skriveborde arbejdes der imidlertid med forskellige modeller. Nogle ønsker, at minimumsindkomsten bliver sat til 60 procent af den typiske indkomst. Intet land har ordninger, der sikrer det. En anden grænse er 40 procent, som flere lande kommer over. I Holland rammer minimumsindkomsten 49 procent af den typiske indkomst. I Bulgarien, Estland og Rumænien blot 10 procent.
En europæisk solidaritetsfond kunne sikre, at hjælpen til fattige i en række EU-lande blev større. Vicegeneralsekretær i den europæiske faglige samling, EFS, Jozef Niemiec mente på mødet, at det var nødvendigt med en større solidaritet. Han talte for, at der blev oprettet en form for europæisk solidaritetsfond.
Dalila Ghailani fra OSE påpegede, at der ville være en række juridiske problemer, hvis EU på den måde greb ind i landenes socialhjælp, og at det kunne kræve traktatændringer. Samtidig påpegede hun, at EU-landenes ministre hidtil ikke havde vist interesse for, at EU tog socialpolitikken op på den måde.
Minimumsløn
Jozef Niemiec og også forskerne fra OSE påpegede, at det var en minimumsindkomst, der var på tale, og ikke en minimumsløn. Lønnen var noget andet, hvor arbejdsmarkedets parter havde noget at sige.
Imidlertid arbejdes der fra en række sider på, at også en minimumsløn kommer med i spillet om det sociale Europa.
Formanden for Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale forhold, den franske socialist Pervenche Bérès sagde på et debatmøde i Paris i sidste uge, at debatten om en minimumsløn kan få ny kraft med forhandlingerne mellem tyske SPD og Angela Merkel om en fælles regering. Bérès har længe været fortaler for en minimumsløn og var opmuntret over, at SPD tog en tysk minimumsløn med ind i forhandlingerne om en regeringsdannelse.
Hvis Tyskland går ind for en minimumsløn, vil det være langt lettere at få sagen frem i Bruxelles, i det mindste for landene i eurozonen, sagde Pervenche Bérès ifølge EurActiv.
Kilde: fagligt.eu