EU’s fælles bistandsorganisation EuropeAid har netop besluttet at give ekstra 2 millioner kr. over 2½ år til LO’s og FTF’s fælles projekt i Sierra Leone i Vestafrika. Projektet modtager allerede bistand fra DANIDA som en del af det regionale projekt med fem lande i Vestafrika, som drives af LO’s og FTF’s fælles bistandsorganisation Ulandssekretariatet.
Sierra Leone er et af verdens allerfattigste lande – placeret som nummer 158 ud af 169 lande på FN’s Human Development Index. Danmark ligger til sammenligning på en komfortabel 16. plads.
Over 90 procent af befolkningen i Sierra Leone lever som uuddannede og uregistrerede arbejdere ofte under farlige og helt uregulerede arbejdsvilkår. Tidligere var de uregistrerede arbejdere også helt overladt til at klare sig selv – uden en fælles stemme og uden social sikring, sundhedsydelser, pension og uddannelse.
Det er dét, som LO’s og FTF’s partnerorganisation i Sierra Leone – den faglige hovedorganisation Sierra Leone Labour Congres, SLLC – nu i høj grad er ved at lave om på.
Tidligere var SLLC udelukkende hovedorganisation og talerør for de fagforeninger, der organiserede arbejdere og funktionærer i den formelle, registrerede og skattebetalende del af økonomien.
Efter borgerkrigens afslutning i 2002 begyndte SLLC på uformel vis at tale på vegne af de uregistrerede arbejdere i enkeltsager overfor regeringen. Og de seneste fem år er SLLC gået intensivt ind i direkte at organisere de uformelle arbejdere i faglige organisationer og give dem en stemme i SLLC overfor såvel regeringen som de lokale myndigheder i landet.
Markedshandlende og motorcykel-taxier
De ekstra midler fra EU skal målrettes en særlig indsats for de mange unge kvinder og mænd, der arbejder som markedssælgere eller motorcykel-taxier. Det er to af de største grupper på Sierra Leones uformelle arbejdsmarked, og begge grupper er på kort tid blevet rigtig godt organiseret.
De to grupper har i dag hver deres faglige organisation under SLLC, og tilsammen har de to organisationer nu over 300.000 betalende medlemmer. Det samlede potentiale for organisering i de to grupper skønnes til én million medlemmer.
Projektet skal styrke SLLC’s og medlemsgruppernes kapacitet og evne til at agere som talerør for de uformelle arbejdere og give dem indflydelse på lokale og nationale myndigheder. Det skulle gerne bane vej for bedre arbejdsvilkår og adgang til sociale ydelser og sygesikring.
Adgang til sygesikring, uddannelse og pension
Konkret hjælper SLLC for eksempel de nye medlemmer med at sikre stadepladser i byerne til de handlende, forhandle med bankerne om lavere renter på micro-kreditter og lave aftaler med politiet om forbedret sikkerhed til de udsatte motorcykeltaxaer. Samtidig lægger SLLC politisk pres på regeringen for at forbedre medlemmernes adgang til sygesikring, uddannelse, pension mv.
Leder af Ulandssekretariatets afrikaafdeling Jørgen Assens siger:
”EU’s ekstrabevilling er en kæmpe cadeau til de resultater, som fagbevægelsen i Sierra Leone allerede har opnået i forhold til at forbedre leve- og arbejdsvilkår for arbejderne i den uformelle sektor. Og samtidig en anerkendelse af hvor stort behov, der fortsat er for at hjælpe denne meget udsatte befolkningsgruppe. Gennem vores projekt kommer Sierra Leones erfaringer også de andre vestafrikanske lande til gode, så EU’s midler på den måde også opnår en bredere effekt”.
Ind på de fine kontorer
Arbejderne i den uformelle økonomi er i høj grad nu kommet på mødedagsordenen i de fine kontorer i både regeringsbygninger, ILO-kontorer verden over og hos den ”formelle” del af fagbevægelsen.
Der forberedes i øjeblikket en ILO-standard omkring den uformelle sektor. De uformelle arbejderes levevilkår og arbejdsvilkår vil derfor være et centralt tema på de næste to verdenskongresser i den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO – og i de lande, der har mange uregistrerede arbejdere, er der også kommet stort politisk fokus fra regeringernes side.
I Ghana såvel som i Sierra Leone, Togo, Niger og Benin har regeringerne nedsat kommissioner, der skal komme med forslag til, hvordan man kan forbedre levevilkårene og skabe nye job i den uformelle sektor. Alle steder på nær Togo sidder fagbevægelsen med ved bordet som talerør for arbejderne i den uformelle sektor.
Erfaringer deles regionalt
LO’s og FTF’s fælles projekt har nu i næsten fire år arbejdet sammen med fagbevægelsen i fem vestafrikanske lande – Togo, Niger, Benin, Ghana, Sierra Leone. I alle landene er det 80-90 pct. af arbejdsstyrken, der arbejder i den uformelle økonomi.

Ud over de mange markedshandlende og motorcykel-taxier, der findes i alle landene, dækker betegnelsen den ”uformelle økonomi” over mikro landbrug og i byerne fx gadeskræddere, fotografer, madboder, frisører og andre selvstændige, der ikke er registreret hos myndighederne.
Ifølge tal fra LO’s og FTF’s fælles kontor i Togo har de fem projektlandes faglige organisationer tilsammen organiseret over 500.000 medlemmer i den uformelle sektor på ganske få år. Det er allerede i alle landene blevet omsat til bedre indflydelse og bedre vilkår.
En fælles udfordring for fagbevægelsen i alle landene er, at de fattige arbejdere fra den uformelle økonomi ikke har råd til at betale lige så meget i medlemsbidrag som de øvrige medlemmer. Og at mindre medlemsbidrag også udfordrer demokratiet internt i organisationerne.
Det har man imidlertid fundet praktiske løsninger på – fx som i Sierra Leone, hvor medlemmerne fra den uformelle økonomi betaler mindre bidrag og har tilsvarende mindre politisk indflydelse internt i organisationen. De har en stemme, som alle andre medlemmer, men ved afstemninger vejer deres stemmer ind med mindre vægt.
En anden løsning har man fundet i Ghana, hvor de mange arbejdere fra den uformelle økonomi udnytter deres forskellige særlige kompetencer som fx musikere og skuespillere til at holde fundraising-koncerter og teaterforestillinger, hvor pengene går til arbejdet for de nye fattige medlemsgrupper.