Indledning
Regeringens udspil til en EUD-reform blev offentliggjort den 2.10.2013. Udspiller rummer en række klare mål om at flere unge skal vælge en EUD direkte efter 9. og 10. klasse (Mål:25 % i 2020 mod i dag 19%). Frafaldet skal også nedsættes fra næsten 50 % til 33 % i 2025. Endelig skal trivslen på erhvervsskolerne styrkes f.eks. ved brug af trivselsmålinger, og erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever både fagligt dygtige og mindre fagligt dygtige.
I det følgende gennemgås og kommenteres hovedelementerne i udspillet, som på en del områder ligner FTF´s udspil til en EUD-reform, som også blev offentliggjort den 2.10.
Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø
Der skal skabes et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor unge trives. EUD skal målrettes de unge under 25 år, med fokus på de, der kommer lige fra 9. og 10. klasse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. (I dag er gennemsnitsalderen 22,1 år når uddannelserne påbegyndes).
Der skal skabes et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor unge trives. EUD skal målrettes de unge under 25 år, med fokus på de, der kommer lige fra 9. og 10. klasse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. (I dag er gennemsnitsalderen 22,1 år når uddannelserne påbegyndes).
Undervisningen skal forankres i hold, så der kan udvikles et bedre fagligt og socialt fællesskab. Der skal arbejdes videre med de erfaringer, der er med fælles campusmiljøer, hvor flere typer af ungdomsuddannelser er samlet.
FTF vurdering
FTF finder det positivt, at der skal arbejdes målrettet med at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø f.eks. via faste hold, og finder at der er muligheder i at adskille eleverne i unge og voksne (om voksenspor på EUD – se senere.)
FTF finder det positivt, at der skal arbejdes målrettet med at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø f.eks. via faste hold, og finder at der er muligheder i at adskille eleverne i unge og voksne (om voksenspor på EUD – se senere.)
En enklere struktur og bedre muligheder for at læse videre
Strukturen i erhvervsuddannelserne foreslås gjort enklere. Grundforløbet organiseres fremover i fire hovedområder: 1) Social, sundhed og pædagogik, 2) Handel og servicefag 3) Landbrug og fødevarer og 4) Teknologi, byggeri og transport.
Strukturen i erhvervsuddannelserne foreslås gjort enklere. Grundforløbet organiseres fremover i fire hovedområder: 1) Social, sundhed og pædagogik, 2) Handel og servicefag 3) Landbrug og fødevarer og 4) Teknologi, byggeri og transport.
De nye grundforløb får en ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområderne. Det nye grundforløb varer et år for de unge, der kommer lige fra 9. eller 10. klasse, og består af 2 dele. 1. del varer 30 uger. Her lærer man de forskellige uddannelsesområder at kende. De unge får brede erhvervsfaglige kompetencer, og de almene fag styrkes.
Elevernes konkrete uddannelsesvalg træffes lige inden påbegyndelsen af anden del, som varer 10 uger. Anden del består af uddannelsesspecifikke fag, som gør de unge klar til at starte på hovedforløbet.
For de elever, der ikke starter i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse f.eks. hvis man har været i arbejde eller anden uddannelse, begynder man direkte på grundforløbets anden del med mulighed for individuel supplering i indtil 10 uger.
Muligheden for at tage EUX skal forøges, og EUX vil derfor fremadrettet blive tilbudt på flere uddannelser og på alle de 4 indgange. EUX vil derfor forbedre muligheden for videregående uddannelse. Det understreges, at alle EUD med en varighed på mindst 3 år giver adgang til alle erhvervsakademiuddannelser. Ansøgerne vil stadig skulle opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Regeringen vil afklare, hvordan en erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kan blive adgangsgivende til relevante universitetsbacheloruddannelser og flere professionsbachelor-dannelser.
FTF vurdering
FTF støtter forslaget om en ændret grundforløbsstruktur. Længere, bredere og mere fleksible grundforløb er en god løsning, som giver eleven berøring med flere fag, og forbedrer det sociale miljø på skolen. Det er også positivt, at de almene fag på grundforløbet opprioriteres, da der stilles øgede krav til almene og personlige kompetencer.
FTF støtter forslaget om en ændret grundforløbsstruktur. Længere, bredere og mere fleksible grundforløb er en god løsning, som giver eleven berøring med flere fag, og forbedrer det sociale miljø på skolen. Det er også positivt, at de almene fag på grundforløbet opprioriteres, da der stilles øgede krav til almene og personlige kompetencer.
På indgangen handels- og servicefag giver strukturen dog problemer. Her beskæres grundforløbet på handelsskolerne voldsomt. I stedet for det nuværende to-årige grundforløb vil eleverne fremover få et år, hvoraf kun 10 uger indeholder målrettet faglig undervisning. Dette udhuler fagligheden, og gør det markant sværere for eleverne at få en praktikplads.
Det er positivt, at der indføres EUX på alle indgange. EUX løser problemet for de unge, der både ønsker en faglig uddannelse og en gymnasial uddannelse. EUX er et stærkt forløb, der indeholder og signalerer et tilbud af høj kvalitet, højt niveau og forøgede muligheder for videreuddannelse.
Adgangskrav til EUD og tilbud til alle unge samt fokusering af vejledningsindsatsen
Udspillet opstiller klare adgangskrav til EUD. Der vil fremover være tre hovedveje til at starte på en erhvervsuddannelse:
Udspillet opstiller klare adgangskrav til EUD. Der vil fremover være tre hovedveje til at starte på en erhvervsuddannelse:
• Unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøve med mindst 02 i dansk og matematik, har direkte adgang
• Unge, som har en praktikplads, kan starte direkte på grundforløbets anden del
• Unge, som har en ungdomsuddannelse, kan starte direkte på grundforløbets anden del, hvis de har mindst 02 i gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve eller højere karakterer i forbindelse med deres ungdomsuddannelse
For de, der ikke opfylder adgangskravene, foreslår regeringen en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse – kaldet EUD10 – som et supplement til de nuværende 10. klasse tilbud. Der røres derfor ikke ved 10. klasse i folkeskolen, efterskoler, frie grundskoler, ungdomsskolen og frie fagskoler.
Den unge, der ikke opfylder adgangskraven, får ret til direkte optagelse på EUD på baggrund af en prøve og en personlig samtale. Der indføres forsøg med betinget optag i visse kommuner. Her gøres elevens optagelse betinget af, at eleven gennem et fagligt kursusforløb tilegner sig de givne forudsætninger og inden uddannelsesstart består en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik.
Vejledningen fokuseres, og der skal ske en opstamning af uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) i de ældste klasser. Der skal være øgede muligheder for brobygningsforløb mellem grundskole og ungdomsuddannelse allerede fra 8. klasse.
Det foreslås også, at Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) fremrykkes til 8. klasse. Individuel vejledning vil fremover blive forbeholdt de elever, der ikke vurderes som uddannelsesparate.
FTF vurdering
FTF tillægger ikke karaktererne fra afgangsprøven stor vægt, som adgangskrav til EUD. Forskningen viser, at ca. 1/3 af de unge, der gennemfører en EUD, ikke har opnået karakteren 02 i matematik og dansk. Ud over det ligger drengenes karaktergennemsnit i folkeskolen under pigernes. Karakterkravet vil derfor gøre det yderligere vanskeligt for drengene at få adgang til EUD.
FTF tillægger ikke karaktererne fra afgangsprøven stor vægt, som adgangskrav til EUD. Forskningen viser, at ca. 1/3 af de unge, der gennemfører en EUD, ikke har opnået karakteren 02 i matematik og dansk. Ud over det ligger drengenes karaktergennemsnit i folkeskolen under pigernes. Karakterkravet vil derfor gøre det yderligere vanskeligt for drengene at få adgang til EUD.
FTF ser hellere, at vægten lægges på indførelse af motiverende samtaler på erhvervsskolerne, brug af betinget optag samt en tidligere, mere intensiv, tydelig og præcis vejledning og uddannelsesparathedsvurdering, som oplægget også indeholder.
FTF er positiv overfor EUD10, og at 10. klasse fortsat er et almindeligt grundskoletilbud, som også retter sig mod de unge, der har brug for et ekstra år for at blive moden og afklaret om hvilken ungdomsuddannelse, der skal vælge.
Mere og bedre undervisning
Regeringen foreslår, at kvaliteten på erhvervsuddannelserne hæves og foreslår følgende: Undervisningstimerne på grundforløbet skal stige til 26 timer om ugen i 2016, lærernes pædagogiske kompetencer skal styrkes markant, der skal udvikles et ledelsesudviklingsprogram, og skolerne forpligtes til i højere grad at yde differentieret undervisning.
Regeringen foreslår, at kvaliteten på erhvervsuddannelserne hæves og foreslår følgende: Undervisningstimerne på grundforløbet skal stige til 26 timer om ugen i 2016, lærernes pædagogiske kompetencer skal styrkes markant, der skal udvikles et ledelsesudviklingsprogram, og skolerne forpligtes til i højere grad at yde differentieret undervisning.
FTF vurdering
Flere undervisningstimer og dygtigere lærer er et helt nødvendigt fundament for at styrke EUD. Men uden det tilstrækkelige antal dygtige undervisere får reformen ikke den ønskede effekt. Kvalitetsløftet på EUD må føre til ansættelse af flere lærere. Og de nye krav til indholdet og pædagogikken må medføre, at der sker et markant løft af undervisernes kompetencer.
Flere undervisningstimer og dygtigere lærer er et helt nødvendigt fundament for at styrke EUD. Men uden det tilstrækkelige antal dygtige undervisere får reformen ikke den ønskede effekt. Kvalitetsløftet på EUD må føre til ansættelse af flere lærere. Og de nye krav til indholdet og pædagogikken må medføre, at der sker et markant løft af undervisernes kompetencer.
Udspillet mangler et bud på finansieringen af denne efter- og videreuddannelsesindsats, og FTF frygter, at forringelserne på Statens Voksen Uddannelsesstøtte i forslaget til finanslov 2014 vil være en alvorlig hindring for, at en del undervisere på EUD får den nødvendige efter- og videreuddannelse.
Praktikpladsproblemet
Det store problem med manglende praktikpladser nævnes i udspillet, men der indgår ikke nye aspekter i problemstillingen. Det nævnes, at der fra september 2013 er blevet oprettet 50 praktikcentre, som skal øge kvaliteten af skolepraktikken samt styrke det praktikpladsopsøgende arbejde.
Det store problem med manglende praktikpladser nævnes i udspillet, men der indgår ikke nye aspekter i problemstillingen. Det nævnes, at der fra september 2013 er blevet oprettet 50 praktikcentre, som skal øge kvaliteten af skolepraktikken samt styrke det praktikpladsopsøgende arbejde.
Uddannelsesgarantien styrkes ved skabelse af flere skolepraktikpladser på to uddannelser med gunstige beskæftigelsesvilkår, nemlig elektrikeruddannelsen og anlægsstruktøruddannelsen.
Det fremgår ligeledes, at arbejdsmarkedets parter vil blive inviteret til en drøftelse af praktik-pladssituationen.
FTF vurdering
Praktikpladssituationen er stadigvæk alvorlig. Det er opfattelsen, at de 50 praktikcentre vil forbedre udviklingen mod flere færdiguddannede. FTF vil endnu engang anføre, at sociale klausuler i forbindelse med store offentlige anlægsarbejder også kan skabe en gunstig udvikling mod fremskaffelse af flere praktikpladser.
Praktikpladssituationen er stadigvæk alvorlig. Det er opfattelsen, at de 50 praktikcentre vil forbedre udviklingen mod flere færdiguddannede. FTF vil endnu engang anføre, at sociale klausuler i forbindelse med store offentlige anlægsarbejder også kan skabe en gunstig udvikling mod fremskaffelse af flere praktikpladser.
En ny fleksuddannelse
For visse unge mellem 15 og 24 år med utilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse foreslås der et uddannelsestilbud – benævnt erhvervsassistent. Dette er et tilbud, påpeger regeringen, der passer til de unges behov, og som øger deres mulighed for job og selvforsørgelse.
For visse unge mellem 15 og 24 år med utilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse foreslås der et uddannelsestilbud – benævnt erhvervsassistent. Dette er et tilbud, påpeger regeringen, der passer til de unges behov, og som øger deres mulighed for job og selvforsørgelse.
Uddannelsen varer 2 år og skal være en ungdomsuddannelse med egen profil, og som adskiller sig fra andre uddannelsestilbud f.eks. EGU., ved at være målrettet til de unge, der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasse- og holdfællesskab.
Uddannelsen bygges op omkring en række erhvervstemaer, som uddannelsen skal udbydes indenfor. Uddannelsen skal udbydes og afvikles i samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.
Det forventes, at uddannelsen skal være et tilbud ca. 15-20 steder i landet. Det skønnes at der hvert år optages ca. 2.500 til 3.000.
FTF vurdering
Det er positivt, at uddannelsen skal skræddersys af eksisterende uddannelsestilbud, daghøjskole, produktionsskole, EUD, ungdomsskole etc., men der er fare for at uddannelsen bliver for standardiseret med for få muligheder for individuelle forløb.
Det er positivt, at uddannelsen skal skræddersys af eksisterende uddannelsestilbud, daghøjskole, produktionsskole, EUD, ungdomsskole etc., men der er fare for at uddannelsen bliver for standardiseret med for få muligheder for individuelle forløb.
Det må undersøges nærmere, om uddannelsen kan give jobmuligheder indenfor de skitserede erhvervsområder som ”uddannet ufaglært” Det drejer sig f.eks. om erhvervsområderne turisme, service, miljø, motor, mekanik etc.
Hvis man ser på det store antal af unge kontanthjælpsmodtagere mellem 15- og 25 år uden uddannelse som kernemålgruppen for denne uddannelse, så forslår 2.500 uddannelsespladser om året ikke meget.
Ny erhvervsuddannelse for voksne over 25 år
Regeringen foreslår, at der etableres en erhvervsuddannelse for voksne, som tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har.
Regeringen foreslår, at der etableres en erhvervsuddannelse for voksne, som tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har.
Tilbuddet skal være attraktivt og målrettet voksne og føre frem til samme kompetence som erhvervsuddannelserne for de unge. Uddannelsen vil være et mere komprimeret forløb end den tilsvarende ungdomsuddannelse. Forud for uddannelsesstarten skal den voksne gennemgå en systematisk og grundig realkompetencevurdering med henblik på godskrivning af de kompetencer, den voksne allerede har opnået.
FTF vurdering
FTF finder, at der er muligheder i forslaget om en erhvervsuddannelse for voksne. Opdelingen må dog ikke opfattes for rigidt. Der bør være plads til individuelle og specifikke løsninger også for de voksne over 25 år, så disse ikke automatisk hører til voksenuddannelsen.
FTF finder, at der er muligheder i forslaget om en erhvervsuddannelse for voksne. Opdelingen må dog ikke opfattes for rigidt. Der bør være plads til individuelle og specifikke løsninger også for de voksne over 25 år, så disse ikke automatisk hører til voksenuddannelsen.
FTF finder det positivt, at forslaget indeholder en systematisk og lødig brug af RKV for at placere de voksne på EUD. RKV skal være en mulighed, så voksne med erfaring ikke bringes tilbage til uddannelsens udgangspunkt.
Erhvervsgrunduddannelse (GVU) nævnes ikke i oplægges. Det formodes at GVU fortsætter og bruges , da denne uddannelse på flere områder har vist sig som en lødig løsning.