SFI har den 8. oktober 2013 offentliggjort rapporten Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Rapporten er den danske del af PIAAC-undersøgelsen (The Programme for the International Assesment of Adult Competencies), der er en OECD-undersøgelse i 24 lande af 16-65 åriges færdigheder og brug af færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning med informations- og kommunikationsteknologi. Et vist niveau af disse grundlæggende færdigheder er en forudsætning for de fleste former for uddannelse og beskæftigelse samt for at fungere som borger i forhold til fx demokratiske institutioner og offentlig forvaltning.

Rapporten belyser, hvilke grupper i befolkningen, der har gode og mindre gode færdigheder, og hvordan færdigheder hænger sammen med deltagelse i aktiviteter, hvor færdigheder udvikles eller vedligeholdes, herunder læsning regning og brug af IT på arbejde og uden for arbejde samt voksen- og efteruddannelse (VEU). Desuden belyses sammenhængen mellem færdigheder og løn, beskæftigelse, tilbagetrækning m.v. Endelig sammenlignes færdigheder i Danmark med andre lande og der ses på udviklingen i læsefærdigheder i perioden fra 1998 til 2011-2012.

Undersøgelsen viser, at gode grundlæggende færdigheder og muligheder for vedligeholdelse og udvikling af både disse og andre færdigheder og kompetencer hænger positivt sammen. Gode færdigheder baner vej for yderligere kompetenceudvikling, Færdigheder, der ikke bruges, mistes.
Undersøgelsen viser også, at det ikke er tilstrækkeligt at interessere sig for at udvikle færdigheder og kompetencer. Det er også væsentligt at forebygge at kompetencer mistes. Med stigende alder ses for alle uddannelsesgrupper et fald i de grundlæggende færdigheder. Der er behov for at overveje, hvordan dette fald kan modvirkes, fx gennem voksen- og efteruddannelse samt vedligeholdelse og udvikling af kompetencer på arbejdspladserne – også gennem job- og organisationsudvikling.

Endelig viser rapporten, at lidt over en femtedel af de beskæftigede deltagere i den danske undersøgelse mener, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at de kan klare deres nuværende arbejdsopgaver godt. Denne gruppe, der altså oplever en vis ”underkvalificering”, består navnlig af personer med relativt gode færdigheder, som mangler visse jobrelevante kompetencer. Jo højere jobbets kompetencekrav er i forhold til jobindehaverens kompetencer, des oftere rapporteres om behov for mere oplæring eller uddannelse. Resultatet tyder på, at der er et potentiale for en forbedring af produktivitet eller kvalitet i kraft af yderligere kompetenceudvikling, vurderer forskerne bag undersøgelsen.

Rapporten bygger på interview og opgaveløsning i 2011-2012 med deltagelse af 7.328 personer i alderen 16-65 år i Danmark. På baggrund af svarene fra alle 24 lande har det internationale PIAAC-konsortium beregnet internationalt sammenlignelige færdighedsscorer på en skala fra 0-500. Rapporten er primært baseret på resultater fra Danmark. I de internationale sammenligninger indgår de 22 lande, hvor der forelå data ved udarbejdelsen af rapporten.

Færdigheder i Danmark og sammenhæng med socioøkonomiske variable
Der er en markant sammenhæng mellem færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT. Er man god til det ene, er man som hovedregel også god til det andet.

Der ses også en klar tendens til, at de, der har de bedste færdigheder, samtidig er dem, der hyppigst anvender færdighederne. Personer i beskæftigelse anvender hyppigt færdighederne, og jo højere uddannelseskrav i jobbet, des hyppigere udføres læse-, skrive-, regne og IT-aktiviteter. Brug af engelsk/fremmedsprog, kommunikation og planlægning af arbejdet hænger også positivt sammen med højere kognitive færdigheder.

Undersøgelsen viser også, at et højere færdighedsniveau hænger sammen med højere sandsynlighed for beskæftigelse og højere løn, også når der kontrolleres for andre forhold.
Der er ikke forskel på kvinder og mænds læsefærdigheder, men mænd har lidt bedre IT-færdigheder og klart bedre regnefærdigheder end kvinder.

Personer med mere uddannelse har et højere færdighedsniveau. Sammenhængen mellem uddannelse og færdigheder er kompleks og omfatter blandt andet en selektionseffekt (hvor personer med bedre færdigheder i højere grad uddanner sig), en kvalifikationseffekt og en effekt af, at uddannelse giver adgang til arbejdsmarkedet og vedligeholdelse og udvikling af kompetencer derigennem.

Færdighedsniveauet stiger med alderen fra 16 år og indtil cirka 28 år i kraft af at flere får en uddannelse efterhånden som de bliver ældre. Herefter er niveauet for læse- og regnefærdigheder nogenlunde stabilt indtil 35-40 års alderen, hvorefter det falder med alderen indtil 65 år. For IT-færdigheder starter faldet allerede omkring 30-års alderen og fortsætter indtil 65 år. Personer i 60 års alderen har klart lavere færdighedsniveau end personer på 16 år i undersøgelsen.

Der er formentlig både tale om at ældre har mindre uddannelse end yngre og i mindre grad har haft funktioner på jobbet, der har udviklet og vedligeholdt færdighederne (kohorte-effekt) og en effekt af, at færdighedsniveauet falder med alderen (alderseffekt). En alderseffekt kan være et udtryk for en biologisk proces i form af svækkede kognitive færdigheder med øget alder. Alderseffekten kan også indeholde en social komponent i form af faldende vedligeholdelse af færdigheder og faldende læringsmuligheder og læringsmotivation med stigende alder fx i forhold til voksen og efteruddannelse (VEU). Her har både arbejdsorganisering og arbejdsgivers og arbejdstagers adfærd betydning.

PIAAC er en tværsnitsundersøgelse og kan derfor ikke adskille alders- og kohorteeffekterne. Der er imidlertid foretaget en analyse, hvor både alder, uddannelse og en lang række andre socioøkonomiske baggrundsforhold indgår. På baggrund heraf konkluderes, at det stigende færdighedsniveau indtil 28-års alderen primært skyldes at flere får en uddannelse i takt med, at de bliver ældre. Herudover ses en generel tendens til at færdighedsniveauet falder med alderen for alle uddannelsesgrupper. Forskerne konkluderer på den baggrund, at der ud over en kohorte eller generationseffekt også findes en alderseffekt, hvor færdigheder aftager med alderen, men at man ikke kan sige noget præcist om forholdet mellem en biologisk henholdsvis social komponent heri. At faldet indtræder allerede fra 30-40 års alderen kan dog indikere, at den sociale komponent har væsentlig betydning.

På baggrund af analysen konkluderer forskerne, at der er behov for både at udvikle færdigheder og at forebygge at færdigheder mistes gennem arbejdslivet.

Personer, der har deltaget i efter- og videreuddannelse indenfor de seneste 12 måneder har højere færdighedsniveau. Det samme gælder personer i beskæftigelse og personer med længere erhvervserfaring (op til 30 års erhvervserfaring). Bedre social baggrund og bedre helbred hænger også sammen med bedre færdigheder.
Alder og uddannelsesniveau har de stærkeste sammenhænge med færdigheder. Sammenhængene er i begge tilfælde komplekse. Hertil kommer at indvandrere fra et ikke vestligt oprindelsesland har klart lavere færdigheder end andre.

Samtidig skal man være opmærksomme på at der er tale om statistiske sammenhænge hvor forskellige grupper har forskelligt færdighedsniveau i gennemsnit. Nogle grupper, fx kortuddannede, er overrepræsenterede i gruppen med lave færdigheder. Men der findes på alle færdighedsniveauer et bredt udsnit af personer af forskellig alder, oprindelsesland, uddannelse, køn etc. Det er vigtigt at holde sig for øje, når man skal sætte ind for at styrke færdighedsniveauet.

Deltagelse i voksen- og efteruddannelse
Af undersøgelsen fremgår, at 60 procent indenfor det seneste år har deltaget i voksen- og efteruddannelse (VEU). Deltagelse i VEU sker overvejende i relation til jobbet og med relevans for arbejdet.

Personer, der har deltaget i VEU har et højere færdighedsniveau. De har også højere sandsynlighed for beskæftigelse og højere løn. Samtidig oplever en stor andel af VEU-deltagerne et positivt arbejdsmarkedsrelevant udbytte. Jo højere uddannelse, jo flere oplever et positivt arbejdsmarkedsrelevant udbytte.

Lidt over en femtedel af de beskæftigede deltagere i den danske undersøgelse mener, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at de kan klare deres nuværende arbejdsopgaver godt. Denne gruppe, der altså oplever en vis ”underkvalificering”, består navnlig af personer med relativt gode færdigheder, som mangler vise jobrelevante kompetencer – kompetencer, der antageligt vil kunne tilvejebringes gennem en eller anden form for voksen- og efteruddannelse. Forskerne konkluderer, at resultatet tyder på, at der er et potentiale for en forbedring af produktivitet eller kvalitet i kraft af kompetenceudvikling.

Jo højere jobbets kompetenceniveau er målt ved krav om uddannelse i forhold til jobindehaverens højeste fuldførte uddannelse, des oftere rapporteres om behov for mere oplæring eller uddannelse for at kunne udføre arbejdsopgaverne godt. Øget erhvervserfaring mindsker behovet.

Tilbagetrækning
Højere uddannelse og indkomst er forbundet med senere tilbagetrækning. Det samme gælder bedre færdigheder, hvad enten der er tale om læse-, regne- eller IT-færdigheder. Der er med andre ord en økonomisk gevinst ved at vedligeholde og udvikle færdigheder gennem hele arbejdslivet.
Det konkluderes i rapporten at sammenhængen betyder, at det er de mest kompetente målt på uddannelse, der forbliver længst på arbejdsmarkedet.

Færdigheder i Danmark og andre lande
Danmark er med hensyn til læsefærdigheder placeret som nummer 14 blandt de 22 lande med en score lidt under gennemsnittet blandt alle deltagende lande.  Målingen er behæftet med usikkerhed, og Danmark afviger ikke signifikant fra gruppen af lande på placeringerne 13 til 17. Danmark ligger dog signifikant under gennemsnittet blandt alle lande.

Med hensyn til regnefærdigheder er Danmark placeret som nummer 7 med en score, der er klart over gennemsnittet for alle lande. Danmark afviger ikke signifikant fra landene, der er placeret som nummer 3-6.

Ser man på IT-færdigheder er Danmark placeret som nummer 8 og afviger ikke signifikant hverken fra gennemsnittet blandt alle lande eller fra landene placeret som nummer 7 til 13.
De lande, der samlet set har de højeste færdighedsniveauer i undersøgelsen er Japan, Finland, Holland, Sverige og Norge. Danmark har med andre ord et lavere færdighedsniveau end de øvrige skandinaviske lande. Finland, Sverige og Norge har bedre færdigheder i læsning og regning, mens det primært er Finland, der skiller sig ud, når det kommer til IT-færdigheder.

Med hensyn til læsefærdigheder ligger Danmark 25 point under Japan, der har den højeste score. Med hensyn til regne- og IT-færdigheder ligger Danmark omkring 10 point efter de bedste lande.
I gennemsnit svarer en forskel på cirka 7-8 point på skalaerne for læse og regnefærdigheder til den forøgelse i færdigheder, der følger af et ekstra uddannelsesår. Forskellen i gennemsnitlige læsefærdigheder mellem Danmark og Japan svarer altså til cirka 3 års ekstra uddannelse, mens forskellen i regnefærdigheder mellem Danmark og de bedste lande svarer til lidt mere end et ekstra uddannelsesår.

Den beskrevne rangordning er baseret på den gennemsnitlige score på de tre færdigheder. Ser man i stedet for på andelen af befolkningen i de øverste færdighedsniveauer (3 niveauer for læsning og regning og 2 niveauer for IT-færdigheder) har Danmark samme placering med hensyn til læse- og regnefærdigheder, men får en bedre placering som nummer 5, når det kommer til IT-færdigheder. Det hænger sammen med, at en lavere andel i Danmark udgår, fordi de slet ikke har IT-færdigheder.
Undersøgelsen kan beskrive landeforskelle, men er ikke designet til at forklare landeforskelle. Dog kan det konstateres, at en del af Danmarks placering med hensyn til læsefærdigheder kan tilskrives, at indvandrere i Danmark klarer sig dårligere end indvandrere i andre lande. Der er ikke grundlag for at sige, at bestemte uddannelsesgrupper skiller sig ud med hensyn til Danmarks internationale placering i forhold til læsefærdigheder. Stort set alle uddannelsesgrupper har med andre ord et lavere gennemsnit end gennemsnittet blandt alle lande for tilsvarende uddannelsesgrupper.

Udvikling i læsefærdigheder i Danmark over tid
Sammenlignes de sammenlignelige opgaver i PIAAC med IALS undersøgelsen fra 1998[1] er der sket et markant fald i læsefærdigheder i Danmark. Faldet er på 18 point. Det svarer nogenlunde til, at færdighedsniveauet i 2011-2012 er faldet med hvad der svarer til 2-2½ uddannelsesår siden 1998.

Tages højde for forskelle i alderssammensætning og ses kun på personer født i Danmark, er faldet mindre, nemlig knap 12 point, men det svarer stadig til hvad der svarer til 1½ års skolegang.
Der ses stort set den samme nedgang i læsefærdigheder for alle hovedgrupper af højeste fuldført uddannelse. Det samme gælder for køn og beskæftigelsesstatus. I forhold til alder er der heller ikke store forskelle, dog ses den største nedgang blandt de yngste.

Det er kun i et mindre antal lande, at der er sket et direkte fald i læsefærdigheder. Der ses sammenlignelige fald i Sverige, Norge og Tyskland. I de øvrige lande ses enten stort set uændret eller stigende læsefærdigheder.

Der er ikke klare svar på årsagerne til udviklingen i læsefærdigheder, men blandt årsagerne er formentlig ændret befolkningssammensætning (flere ældre) samt ændringer i forhold til udvikling og vedligeholdelse af læsefærdigheder (der læses måske mindre i dag – det skulle dog være en international tendens).

Samlet peger resultaterne på, at den relativt lave gennemsnitsscore for læsefærdigheder i Danmark i 2011-2012 set i internationalt perspektiv har baggrund i en nedgang i niveauet for danskernes læsefærdigheder fra 1998 til 2011-2012.

OECD anfører, at sammenligninger med 1998 skal gøres med forsigtighed på grund af evt. forskelle i den måde PIAAC og IALS undersøgelserne blev gennemført på.

[1] Det internationale PIAAC-konsortium har foretaget en re-skallering af 1998-resultaterne, der gør det muligt at sammenligne resultaterne. OECD fremhæver dog at en sammenligning af 1998 og 2011/2012 resultaterne skal foretages med varsomhed.