Ifølge regeringens beregninger er der ca. 430.000 personer årligt på sygedagpenge. Kun ca. 4 pct., svarende til ca. 27.000 personer er fortsat sygemeldt efter et år, hvoraf 19.000 er omfattet af forlængelsesreglerne, så de beholder deres sygedagpenge efter et år. Der er dermed 8.000 berørte personer, som mister retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen. Størstedelen overgår til et andet forsørgelsesgrundlag, mens ca. 1.400 af dem står helt uden offentlig forsørgelse på grund af reglerne om ægtefælle- og formueafhængighed i kontanthjælpssystemet.
Regeringen foreslår, at:

  • Den nugældende varighedsbegrænsning på 52 uger for udbetaling af sygedagpenge afskaffes, så ingen syge står helt uden forsørgelse.
  • Alle sygemeldte skal have revurderet deres sygedagpengesag efter 26 ugers sygefravær frem for efter de 52 uger, som det sker i dag.
  • Borgere, der opfylder de nugældende betingelser for at få forlænget deres sygedagpenge, vil fortsat modtage sygedagpenge efter de 26 uger. For de forlængelsesregler, der i dag har en indbygget varighed, bliver forlængelsesperioden udvidet med 26 uger, for at tage højde for det fremrykkede vurderingstidspunkt. Efter drøftelse i Beskæftigelsesrådet, har ministerens præciseret, at personer, der falder for varighedsperioden i forlængelsesreglerne, herefter også skal overgå til et ressourceforløb, hvor de vil få de samme tilbud, som dem, der falder ud efter 26 uger.
  • Borgere, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 26 uger, og som derefter ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter en af de gældende forlængelsesregler, starter i et ressourceforløb.
  • I et ressourceforløb modtager man som sygemeldt en ydelse, svarende til kontanthjælpsniveau, der ikke er formue- eller ægtefælleafhængig.
  • Indsatsen i et ressourceforløb skal have en individuelt tilpasset, helhedsorienteret og længerevarende indsats. Ressourceforløbet skal tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Sigtet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i uddannelse.
  • Personer med en alvorlig livstruende sygdom, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter gældende regler, kan modtage sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Forlængelsen vil være betinget af en lægelig vurdering af, om den enkelte borger har en livstruende alvorlig sygdom. Efter utallige indvendinger i høringssvar til regeringens udspil, herunder i FTF’s høringssvar, har ministeren i en revideret udgave af juni 2013 fjernet en tidligere fastsat diagnoseliste som grundlag for vurderingen.   
  • Som et treårigt forsøg foreslår regeringen, at borgere skal have mulighed for at sige nej til en behandling, som pågældende ikke ønsker at modtage. Det betyder, at kommunen ikke kan stoppe udbetaling af sygedagpenge, før klinisk funktion med specialiseret lægefaglig viden i regionen har udtalt sig.

FTF-bemærkninger til regeringens udspil
FTF har gennem flere år arbejdet for at få afskaffet varighedsbegrænsningen på 52 uger i sygedagpengeloven gennem en ”simpel afskaffelse”, hvor alle sygemeldte kan fortsætte på fulde sygedagpenge, indtil de påbegynder arbejde igen eller overgår til en anden ordning-/indsats som revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Hvis FTF vil respektere regeringens forsigtighedsprincip om økonomisk balance i reformpolitikken er denne model imidlertid ikke realistisk at pege på, idet regeringens beregninger viser, at den simple afskaffelse af varighedsbegrænsningen er forbundet med direkte merudgifter på ca. 290 mio. kr. årligt. Hertil kommer en merudgift som følge af negative adfærdsændringer, der erfaringsmæssigt viser sig, når der ikke er en tidsfastsat varighed på en ydelse eller økonomiske incitamenter, der påvirker den enkeltes og kommunens adfærd i en mere ønsket retning.
Regeringen har valgt en model, hvor sygedagpengeperioden bliver halveret og ydelsen under sygdom bliver reduceret til kontanthjælpsniveau for de sygedagpengemodtagere, der ikke kan fortsætte på sygedagpenge efter de gældende forlængelsesregler. Til gengæld er regeringens ambition at sygemeldte efter de 26 uger skal have en bedre indsats i et ressourceforløb. Disse dele af regeringens forslag er problematisk dels i forhold til den kraftige reduktion af ydelsen dels at den helhedsorienterede og individuelle indsats bliver tidsfastsat til først at skulle starte efter 26 uger. jfr. særskilt notat om FTF forslag til afskaffelse af varighedsbegrænsningen og en bedre indsats til sygemeldte.
Den nye gruppe med alvorlige livstruende sygdomme, som efter regeringens udspil sikres tidsubegrænsede sygedagpenge, vil opleve en klar forbedring under sygdomsperioden, da de selv og deres pårørende ikke skal bekymre sig om deres økonomiske situation samtidig med svær sygdom. Det er FTF’s vurdering, at en meget stor del af disse ellers vil opfylde kriterierne for tilkendelse af førtidspension, hvor ydelsen svarer til sygedagpengesatsen. Men det, at de forbliver på sygedagpenge, vil spare både den enkelte og kommunerne for en ofte lang og ressourcekrævende sagsbehandling, når der skal tilkendes førtidspension.
FTF har arbejdet for at få afskaffet de urimelige regler i sygedagpengeloven, der medfører, at kommunen kan stoppe sygedagpengene, når den sygemeldte afviser at deltage i en behandling, som pågældende ikke ønsker. Det er derfor meget tilfredsstillende, at regeringen vil gennemføre et treårigt forsøgsprojekt på området.
Revalidering er ikke nævnt i regeringens udspil. FTF mener, at revalidering er en indsats, der skal anvendes i langt større omfang og på et tidligt tidspunkt. Afklaring til revalidering bør altid gå forud for visitering til et ressourceforløb. Flere kommuner har erfaring med, at revalidering er et stærkt redskab, hvor syge gennem en omskoling kommer i ordinært job igen uden offentlig støtte.
Dilemmaer i regeringens udspil
Selv om regeringen lover en bedre indsats i et ressourceforløb for syge efter 26 uger, ser FTF en række dilemmaer i regeringens valgte model for afskaffelse af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven og tvivler på, at modellen samlet set er den bedste for de berørte sygedagpengemodtagere.

  • Regeringens model finansieres af målgruppen, der ikke kan fortsætte på sygedagpenge efter gældende regler. 

Det står klart, at regeringens model for afskaffelse af varighedsbegrænsningen primært finansieres af gruppen, der i dag ikke er omfattet af sygedagpengelovens forlængelsesregler efter 52 uger, idet varigheden på sygedagpenge forkortes fra 52 til 26 uger og ydelsen reduceres til kontanthjælpsniveau. Det betyder en nedgang i forsørgelsesydelse fra ca. 17.000 kr. om måneden til 10.000 – 13.000 kr. (enlige) efter et halvt års sygdom, afhængig af forsørgerstatus. Til gengæld er ressourceforløbsydelsen ikke ægtefælle- eller formue afhængig, hvilket er en økonomisk formildende omstændighed. Regeringen skønner, at 9.300 personer vil overgå til ressourceforløb på kontanthjælpsniveau efter 26 ugers sygdom.

  • Regeringen model skaber økonomisk ulighed blandt syge borgere.

Med den valgte model bibeholdes de eksisterende forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven, suppleret med en ny forlængelsesmulighed for personer med alvorlig livstruende sygdom. Hvis man blot havde valgt at afskaffe varighedsbegrænsningen, ville de eksisterende forlængelsesmuligheder automatisk bortfalde.
Det er FTF’s vurdering, at der er indbygget en stor uretfærdighed og tilfældighed i regeringens udspil, hvor sygedagpengelovens gældende forlængelsesregler, bliver de helt centrale og afgørende kriterier for de socialfaglige genvurderinger af alle sygedagpengemodtagere. Det forhold, at nogle syge kan fortsætte med en høj forsørgelsesydelse under sygdom efter 52 uger og andre syge allerede efter 26 uger skal overgå til en væsentlig lavere tidsubestemt ydelse, skaber en uacceptabel ulighed blandt syge borgere.

  • Gældende forlængelsesmuligheder er uretfærdige og opstået ved knopskydning efter tilfældige politiske positioner.

Siden 2006 er de gældende forlængelsesregler blevet udvidet tre gange således, at der i dag er syv forskellige forlængelsesmuligheder, der i korte træk omhandler: Sandsynlighed for revalidering, yderligere afklaring af arbejdsevne, er under – eller venter på behandling, afventer afklaring i forhold til fleksjob og førtidspension, verserende sag om arbejdsskade, påbegyndt sag om førtidspension og ved livstruende sygdom (terminal syge). De syv forlængelsesregler spænder i tid fra 26 uger – 39 uger – 2 x 52 uger til tidsubegrænset forlængelse for terminal syge. Manglende afklaring er den hyppigst brugte forlængelse af sygedagpenge.
Forlængelsesreglerne er opstået ved knopskydning, afhængig af de politiske positioner under skiftende regeringer. Ud fra et økonomisk retfærdighedshensyn synes der ikke at være logik i, at nogle syge tilsyneladende har behov for en højere og længerevarende forsørgelsesydelse under sygdom end andre, da de gældende regler ikke tager udgangspunkt i den enkelte syges økonomiske situation under sygdom.
Set ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er det betænkeligt, at der sker en opdeling af de sygemeldte efter lidt tilfældige og subjektive kriterier. De to opdelte grupper er, begge ud fra en lægefaglig vurdering erklæret uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Man skal med andre ord være syg på ”en bestemt måde” eller ”på den rigtige måde” for at opfylde kravene i forlængelsesmulighederne. 

  • De syge føler et stort pres, når varighedsbegrænsningen nærmer sig.

For de sygemeldte udgør forlængelsesmulighederne i dag stor usikkerhed og det er en tung belastning ikke at kende sin økonomiske situation, når varigheden af sygdommen trækker ud og de 52 uger nærmer sig. Fremover bliver presset ikke mindre af, at der skal ske en genvurdering af retten til sygedagpenge allerede efter 26 ugers sygefravær.

  • Ressourcerne til vurdering af forlængelsesmulighederne kan bruges til højere kvalitet i indsatsen.

Reglerne om forlængelse er yderst komplicerede og bureaukratiske for jobcentrene at administrere. Derfor bliver der brugt uforholdsmæssig mange personaleressourcer til at administrere reglerne i form af fx indhentning af yderligere lægefaglige udtalelser og dokumentation til brug for vurderingen af, hvorvidt en borger er omfattet af forlængelsesreglerne.  Ved en fremrykning af forlængelsesvurderingen til 26 uger vil der desuden være flere sygedagpengemodtagere, der skal vurderes end der er i dag, da mange bliver raskmeldt mellem 26 og 52 uger efter gældende regler. Regeringens forslag om genvurdering allerede efter 26 uger vil således også kræve flere ressourcer i jobcentrene. Disse ressourcer kunne med stor fordel anvendes til en tidligere og bedre indsats for de sygemeldte, så færre er på sygedagpenge efter 52 uger.

  • Er det realistisk, at alle syge kan afklares allerede efter 26 uger?

Det er tvivlsomt, hvorvidt jobcentrene og sundhedsvæsenet allerede efter 26 ugers sygdom er i stand til at begrunde deres social- og sundhedsfaglige vurderinger af, hvorvidt en sygedagpengemodtager på det tidlige tidspunkt er omfattet af en forlængelsesmulighed. Det er tydeligt, at vurderingen af de eksisterende forlængelsesmuligheder kræver stor specialindsigt i såvel sygdomsdiagnoser, udredning, behandlingsmuligheder, effekt af behandling, prognose, afprøvning af arbejdsevnemuligheder og en række andre forhold med indflydelse på sygefraværets varighed.

  • Åbner ressourceforløb for en glidebane til overgang på en kontanthjælpslignende ydelse for sygedagpengemodtagere?

Et fremtidigt scenarium ved indførelse af en lav forsørgelsesydelse efter 26 ugers sygdom kan være, at ressourceforløb åbner en glidebane for syge på en nedsat forsørgelsesydelse, hvis jobcentrene i stigende grad vurderer, at forlængelsesregler, som fx sandsynligheden for revalidering og afklaring af arbejdsevne, kan være indeholdt i et ressourceforløb. Hvis det sker, vil langt flere end de 9.300 syge personer, der efter regeringens skøn vil blive overført til ressourceforløbsydelse, blive ramt økonomisk af en væsentlig lavere forsørgelsesydelse allerede efter 26 ugers sygefravær. Det er derfor kritisabelt, at regeringen i denne forbindelse ikke har taget stilling til indholdet i de gældende forlængelsesregler, set i forhold til at genvurderingen rykkes frem til 26 uger.

  • Alle med behov skal have adgang til den bedste indsats på et tidligt tidspunkt.

FTF er også betænkelig ved regeringens model for en styrket indsats ved overgang til ressourceforløb, idet der er stor usikkerhed om, hvad et ressourceforløb som indsats vil indeholde for de berørte personer. Og man kan stille spørgsmålstegn ved, om indsatsen i et ressourceforløb vil være afgørende bedre end den aktive indsats i sygedagpengeopfølgningen, som de får i dag. Udover det økonomiske provenu, kan man undre sig over, hvilke begrundelser regeringen har for, at det netop er sygedagpengelovens udfaldsgruppe, der skal overgå til et ressourceforløb efter 26 uger. En stor del af de øvrige langvarige sygedagpengemodtagere, der efter 26 uger genvurderes til at være omfattet af forlængelsesreglerne, og som derfor kan fortsætte på sygedagpenge indtil de falder ud af de tidsbestemte forlængelsesperioder, bør også tilbydes den samme helhedsorienterede og tværgående indsats på et tidligere tidspunkt. Det virker ikke som en videns baseret indsats, at disse personer først skal overgå til et ressourceforløb med en bedre indsats efter måske 3-5 år. FTF er stor tilhænger af den helhedsorienterede, koordinerede og tværsektorielle social- og sundhedsindsats for sygedagpengemodtagere, men den bør alle efter behov netop have adgang til på et tidligt tidspunkt, uanset forlængelsesmuligheder. Med en skæringstid på 26 uger vil der være risiko for, at den mere intensive indsats først bliver igangsat på det tidspunkt. Det er meget sent i sygedagpengeopfølgningen og går imod den almindelige anerkendte viden om, at risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet herefter er meget stor.

  • Der mangler klarhed over arbejdsgiverens incitament til at fastholde syge ansatte.

Det er upræcist beskrevet i regeringens udspil, hvad der sker med de sygemeldte, der fortsat er i beskæftigelse med fuld løn under sygdom efter 26 uger, når de ikke får sygedagpenge mere. Hvis regeringen vil fastholde syge i beskæftigelse er det tvingende nødvendigt, at arbejdsgiverne fortsat får sygedagpengerefusion under et ressourceforløb eller en tilsvarende kompensation med henblik på at undgå afskedigelse efter 26 uger.