Mere orlov? Jamen, du har da holdt dine 14 dage«.
Den reaktion møder flere fædre, når de fortæller deres arbejdsgiver, at de vil holde forældreorlov. En af dem er 30-årige Kristian*. Han oplevede, at det kom fuldstændig bag på chefen, at han – som nybagt far – ville holde mere end ’sine’ 14 dages fædreorlov.
Fædreorloven på 14 dage kan næste år fejre 30-års jubilæum. I de 30 år er der sket meget med danske fædre. Men intet med fædreorloven. Og med regeringens overraskende melding i går kan moderne fædre vente mange år på en lov, der er tidssvarende. Det er ærgerligt. Og set med vores øjne uambitiøst.
Fædre har i dag kun individuel ret til 14 dages orlov med barselsdagpenge ved barnets fødsel. Længere orlov er ikke alle fædre forundt. Særlig ikke i en krisetid.
Fædre og mødre er forældre på lige fod. Det er vi vel alle enige om. Hvorfor er det dog så kontroversielt at lade det afspejle sig i barselsloven? Så længe, at man tager højde for, at mor skal have tid til at komme sig efter fødslen og have mulighed for at amme sit barn?
Den vigtige orlovstid alene med barnet skal ikke være et gode, som mænd skal gå tiggergang for at få. Det bør være en ubestridelig ret. Derfor er der brug for en mere moderne barselslov, hvor der står ’far’ på flere orlovsuger.
LO, FTF og AC har alle deltaget i det udvalgsarbejde, som regeringen nedsatte for at belyse konsekvenserne af en øremærket orlov til fædre. Et arbejde, hvor udfordringer og gevinster blev belyst. Og hvor vi sad tilbage med det indtryk, at gevinsterne ved at øremærke oversteg de indkøringsvanskeligheder, der ville være.
Problemet, vi står med er, at fædrene i dag kun tager omtrent 7,5 pct. af den samlede orlov med barselsdagpenge – og den økonomiske krise ser ud til at have lagt en dæmper på en ellers positiv udvikling.
Vage rettigheder betyder kort orlov. Og vage rettigheder betyder, at fædrene holder igen med orloven, når de frygter for deres job.
7,5 pct. Til sammenligning tager svenske fædre 27,5 pct. af den samlede orlov, islandske mænd 34,5 pct. og norske fædre 27,5 pct. af orloven, viser rapporten.
Danmark dumper altså med et brag. Og i den norske valgkamp, som raser lige nu, fremhæves Danmark som det grumme eksempel på, hvor galt det kan gå, når fædres egne individuelle rettigheder ikke er gode nok.
For, ja, danske mænd har for længst tabt kampen om barselsrettighederne. Hvor kvinder i dag har ret til 18 ugers orlov med dagpenge, har danske mænd altså kun ret til sølle to uger. En ret, de fik i 1984 – og som ikke har ændret siden.
Derudover har forældrene 32 ugers forældreorlov med dagpenge, som de kan dele imellem sig. I praksis er mor dog ’førstevælger’ – og tager langt størstedelen af den såkaldte ’fælles’ orlov.
Flere undersøgelser viser faktisk, at det er en udbredt opfattelse i familierne, at forældreorlov som udgangspunkt er mors orlov. Og måske er det ikke så underligt. For indtil for få måneder siden gik al kommunikation fra kommunen kun til mor, når det drejede sig om barsel. Og det var forbundet med en ekstra postgang, hvis far ønskede at tage del i forældreorloven.
Vi er stadig langt fra et ligestillet forældreskab. I ord, praksis og lov. Og der er derfor heller ikke tale om to ligestillede forældre, der i dag ’frit’ fordeler orloven, som en del modstandere af fædrebarsel får det til at lyde som.
Udfordringerne og gevinsterne ved at øremærke mere barsel til mænd skal vi ikke kigge langt væk for at se: I de andre nordiske lande har man indset, at vejen til et mere ligestillet forældreskab hedder individuelle orlovsrettigheder til far. I samme størrelsesorden som mor har. I Sverige er 2 måneder og 10 dage reserveret til far, i Norge er 14 uger og i Island 3 måneder.
Det har vores skandinaviske nabolande ikke gjort af ond vilje. De har de ikke gjort for at begrænse fædres frihed og frie valg. Men tværtimod for at fjerne barriererne for, at fædre tager orlov. Og for at gøre det til noget helt normalt, legitimt og accepteret, at fædre tager en stor andel af orloven.
I Island har det også vejet tungt, at det er i barnets interesse, at det har to forældre fra starten. Der har været bred politisk enighed om, at et ligestillet forældreskab er barnets tarv.
Set i en dansk politisk sammenhæng er det faktisk interessant, at det var en borgerlig islandsk regering, der i 2000 var bannerfører for den barselslov, der øremærkede 3 måneders orlov til de islandske fædre. En lov, der blev vedtaget enstemmigt i det islandske parlament. På samme måde var det en borgerlig regering, der indførte pappamåneden i Sverige.
Og hvad er så læren fra de andre lande?
For det første: Det virker. Fædre tager en større andel af orloven. Og de bruger i det store og hele den orlov, der er reserveret til dem.
En anden lære fra vores nabolande er, at indfasning er en god ting. Familierne og arbejdsmarkedet skal have tid til at indrette sig og indstille sig på et nyt regelsæt.
I Norge er ’fedrekvoten’ gradvis vokset: fra 4 uger i 1993 til 14 uger per 1. juli 2013. I Sverige startede man med en ’pappamåned’ i 1995 og udvidede den til to måneder i 2002 (ud over de ti dage, som fædre kan holde ved fødslen). Og i Island indførte man de tre måneders fædreorlov over tre år.
Indfasning er vigtigt. Og det er særlig vigtigt i Danmark, hvor niveauet for barselsdagpenge og længden af orloven er bestemt af lovgiverne, mens arbejdsmarkedets parter aftaler løn under barsel. Dagpenge og løn hænger sammen. Dagpengerefusion er som regel en forudsætning for, at en arbejdsgiver udbetaler løn under orloven.
Derfor er en indfasning nødvendig. Vi skal sikre os, at en eventuel ny lov – der forbedrer fædres ret til orlov og barselsdagpenge – bliver indfaset på en måde, så overenskomsterne kan følge med. En tilstrækkelig løndækning under orloven er nemlig nødvendig for, at mange familiers økonomi kan hænge sammen.
Overenskomsterne har i dag førertrøjen på. Der var derfor intet til hinder for, at man godt kunne gå noget af vejen mod de 12 uger allerede nu:
På det offentlige arbejdsmarked får fædre – ud over ’de’ lovsikrede 14 dage – også fuld løn under 6 ugers forældreorlov. Og yderligere fuld løn i 6 uger, hvis ikke mor og far er ansat under samme barselsaftale.
På det private arbejdsmarked – i Industriens overenskomst – kan fædre få fuld løn i de første 14 dage – og efterfølgende få løn (op til 140 kr. i timen) i 4 uger og yderligere 4 uger, som han skal dele med mor.
I finanssektoren har parterne endda aftalt fuld løn til fædre i i alt 14 uger.
Vi er derfor nået et godt stykke ad overenskomstvejen. Og fædre holder i stor udstrækning orlov, hvis der følger løn med: jo bedre løndækning, jo længere orlov. Det er det generelle billede.
Men vi kan også konstatere, at løndækning til trods er der stadig store barrierer for fædrene i forhold til at holde mere orlov. Alt ud over ’de’ lovsikrede 14 dage er stadig noget, mange mænd skal kæmpe for.
Kristians eksempel viser det. Han kan få fuld løn i 14 uger, fordi han er offentligt ansat. Men enden bliver, at han holder 9 ugers orlov. Han ender med at rette sin barsel ind efter opgaverne på arbejdspladsen.
Det er altså ikke lysten til at holde mere orlov, der mangler. Hverken hos ham eller generelt blandt de danske fædre.
Djøf gennemførte sidste år en undersøgelse blandt danske fædre, der havde holdt mindre end tre måneders barsel. Den bekræfter billedet: 3 ud af 4 fædre ville gerne have holdt mere orlov, hvis loven reserverede mere orlov til dem. Og 8 ud af 10 ville holde mere orlov, hvis der også fulgte fuld løn med i en længere periode.
Løn er altså vigtigt for, at fædre tager orlov. Men det er blåstemplingen – som en lovfæstet rettighed giver – også. Lovgivning og overenskomster skal gå hånd i hånd.
For fædre, der er ansat uden overenskomst, er lovgivning særlig vigtigt. Både i forhold til orlovsrettigheder, og også i forhold til refusion. Mange har i dag adgang til delvis løn under orlov – svarende til, hvad arbejdsgiveren kan hente hjem via den lovregulerede barselsudligningsordning. Selvstændigt erhvervsdrivende har siden foråret kunnet få lønrefusion via deres egen barselsudligningsfond.
For dem skal forbedrede orlovsrettigheder ledsages af en tilsvarende mulighed for refusion.
Endelig er det læren fra vores nabolande, at lovgivning sætter nye standarder.
Med fædres ændrede orlovsadfærd følger også et andet syn på fædres rolle. Som en islandsk far siger i en undersøgelse: Du bliver opfattet som underlig, hvis ikke du tager din orlov.
Og en ændret standard er tiltrængt i Danmark, hvor det mange steder vækker opsigt, hvis far tager mere end ’sine’ 14 dages fædreorlov.
Pessimisterne ville måske indvende, at Danmark er sin egen og de nordiske erfaringer slet kan ikke overføres hertil: Det danske arbejdsmarked og de danske familier vil ikke – som de andre lande – kunne håndtere en sådan forandring, som 12 ugers orlov til fædre indebærer. Andre ville måske indvende, at danske fædre slet ikke vil tage deres orlov.
Det konservative syn på de danske familier deler vi ikke. Vi mener ikke, at bekymringen bør være særlig stor. Især ikke, hvis vi får tid til at indrette os efter en eventuel ny barselslov.
Det er selvfølgelig helt afgørende, at der fortsat er et stort spillerum for familierne til at sammenstykke orloven, som det passer dem. Forældre skal fortsat selv frit kunne fordele en stor del af ugerne imellem sig. Og der skal fortsat være gode muligheder for at afholde sin orlov fleksibelt.
Vi ønsker, at familierne kan vælge mellem mange forskellige løsninger, som passer lige præcis til dem. Så man som selvstændig erhvervsdrivende f.eks. både kan holde orlov og køre en virksomhed på et lavere blus. Eller som lønmodtager f.eks. kan genoptage sit arbejde på nedsat tid – i en periode, hvor arbejdsopgaverne stille bygger sig op. Eller kan afbryde sin orlov for at løse en vigtig opgave på arbejdspladsen etc.
Andre stiller spørgsmålet: Hvordan ville det ikke gå de danske virksomheder, hvis fædrene holder tre måneders orlov?
Hverken på kort eller langt sigt er vi bekymret.
Danske virksomheder har mange års erfaring med, at medarbejdere går på barsel – kvinder som mænd. Vi har regler for, at arbejdsgiver skal varsles i god tid. Og vi har tilmed oprettet barselsudligningsfonde, som betyder, at virksomhederne får dækket lønomkostningerne ved en orlov mod at betale til fonden.
Selv selvstændige erhvervsdrivende kan via en barselsfond for selvstændige få lønkompensation under orlov.
Lønomkostningerne er derfor til at overskue for de danske virksomheder. Men det er klart – hvis ikke virksomhederne ansætter en anden medarbejder i stedet – vil produktionen blive påvirket af det lavere arbejdsudbud.
Et lavere arbejdsudbud i den private sektor – hvor flest mænd arbejder – vil dog i det store og hele blive opvejet af et forventet øget arbejdsudbud i den offentlige sektor – hvor mange kvinder arbejder.
På længere sigt – er det imidlertid vores klare overbevisning – at en mere ligelig fordelt orlov vil bidrage positivt til dansk økonomi.
Meldingen fra de norske arbejdsgivere er i hvert fald ikke til at tage fejl af: Den norske fædrekvote er god for erhvervslivet. Norges svar på Dansk Arbejdsgiverforening, NHO, har oplevet et større udbud af velkvalificeret arbejdskraft, i takt med at fedrekvoten er blevet indfaset.
Og økonomer herhjemme er enige: En mere ligeligt fordelt orlov kan godt betale sig på sigt. Både for virksomhederne og for samfundet.
Logikken er, at hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil vi undgå, at en stor del af det, vi har investeret i kvinders uddannelse, ikke bliver udnyttet. Ifølge professor Nina Smith vil det betyde en mere kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed flere skatteindtægter.
Med andre ord: Kvinders kvalifikationer vil blive bedre udnyttet. Og det kan betyde en højere løn – for kvinderne og for familierne.
I dag bliver kvinder lønmæssigt straffet, når de får børn, mens mænd belønnes. En dansk undersøgelse fra 2010 viser, at kvinder, der får børn, tjener 5 pct. mindre end sammenlignelige kvinder uden børn. En forskel, som indsnævres over tid, men aldrig indhentes.
Det kunne en mere ligelig fordelt barselsorlov – og et mere lige fravær mellem mænd og kvinder – sandsynligvis have ændret på.
Der kunne altså være en række gode ting i kølvandet på en mere moderne og ligestillet barselsorlov. Bedre økonomi – i familierne, i virksomhederne og i Finansministeriet. Mindre lønforskel mellem mænd og kvinder. Mere ligestilling – på arbejdsmarkedet og i husholdningen. Et tættere forhold mellem børn og deres fædre osv.
Men i bund og grund handlede det for os om at bringe barselsloven up to date og bane vejen for, at nye fædre kan holde mere orlov med deres børn. Vi er rigtig ærgerlige over, at Danmark nu forspildte den mulighed for at være fremsynet og gå foran.
Den omtalte Kristian har deltaget i en undersøgelse for 3F om ’Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel’ (2011)