Fortsættelse af budgetniveau fra 2013 og sanktionerne
Regeringen har indgået aftale med kommunerne om økonomien for 2014 med udgangspunkt i den fælles forståelse om de økonomiske rammer, som blev fastlagt i februar i forbindelse med indgåelse af aftalen om Vækstplan DK.
Overordnet betyder aftalen, at kommunernes økonomi for 2014 har sit udgangspunkt i budgetterne for 2013 som vedtaget i oktober 2012, på trods af at de lå 0,6 mia. kr. under aftalen fra juni 2012. Dertil kommer, at der overflyttes 2 mia. kr. fra serviceudgifterne til anlægsudgifter. Det sker på baggrund af, at kommunerne de senere år efter regnskabssanktionen blev indført har haft et underforbrug på serviceudgifterne på op til 5 mia. kr.
I den nye aftale er der således afsat 230,5 mia. kr. til serviceudgifter og 18 mia. kr. til anlæg.
I henhold til budgetloven og tidligere sanktionsbestemmelser vil 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud fra staten være betinget af, at de vedtagne budgetter for 2014 overholder aftalen. Regnskabssanktionen som træder i kraft, hvis kommunernes regnskaber overskrider budgetterne, vil ifølge aftalen blive vurderet med udgangspunkt i aftalens økonomiske rammer.
I forhold til rammen for anlægsudgifter forpligtiger KL sig med aftalen til, at anlægsudgifterne samlet for kommunerne ikke overskrider 18 mia. kr.
I lighed med aftalen om kommunernes økonomi fra sidste år gives der i dette års aftale et ekstraordinært balancetilskud på 3 mia. kr. og en lånepulje på 500 mio. kr. til vanskeligt stillede kommuner. Tilskuddene har sin baggrund i at etableringen af Udbetaling Danmark har belastet kommunernes likviditet.
I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2014 er aftalt at løfte regionernes driftsudgifter til sundhed med i alt 471 mio. kr.  Det svarer til en realvækst på knap 0,5 pct. i forhold til sidste år.
I aftalen løftes aktiviteten på sygehusene med 2,4 pct., hvoraf de 2 pct. kommer fra produktivitetsstigninger og 0,4 pct. kommer fra tilførsel af ekstra midler svarende til 276 mio. kr.
De resterende 195 mio. kr. afsættes til øvrige sundhedsudgifter bl.a. derudover, er der foretaget en omprioritering fra køb af sygesikringsmedicin på ca. 600 mio. kr. til yderligere indsats vedr. øvrige sundhedsudgifter.
I regionsaftalen er anlægsloftet fastlagt til 7,1 mia. kr. i 2014, hvoraf sygehusbyggerierne – med støtte fra kvalitetsfonden – udgør 4,6 mia. kr. Økonomistyring står også centralt i økonomiaftalen med regionerne. Med aftalen videreføres budgetsanktionerne, som blev indført sidste år. Det betyder, at 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud kun kommer til udbetaling, hvis de vedtagne driftsbudgetter for 2013 overholder aftalen. Dertil kommer budgetsanktioner på anlægsområdet, hvor ½ mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at anlægsbudgetter lever op til den aftalte ramme på 2,5 mia. kr. (aftalt anlægsloft excl. sygehusbyggeri).
Som konsekvens af budgetloven indføres derudover fra i år også en regnskabssanktion på regionernes driftsbudgetter. Der vil således ske modregning i bloktilskuddet til regionerne, hvis regnskabet overskrider driftsbudgetterne.
FTF-vurdering
Med økonomiaftalerne fortsættes den stramme styring af kommunernes økonomi og i regionernes strammes styring med indførelse af en regnskabssanktion på driftsbudgetterne og budgetsanktion på anlægsudgifterne. Det sker på trods af, at budget- og regnskabssanktionen er årsag til at kommunerne med et sådant styringssystem underforbruger.
Det er meget uheldigt i en situation, hvor underforbruget i realiteten betyder at finanseffekten, som er et mål for hvordan den offentlige økonomi påvirker den samlede økonomi, bliver negativ. En negativ finanseffekt betyder, at den offentlige sektor dæmper væksten, hvilket der bestemt ikke er behov for i en situation, hvor dansk økonomi kæmper for at komme ud af krisen. Regeringen har i lighed med en række andre økonomiske institutioner igen og igen måttet nedjustere skønnet for væksten i 2013 og med denne aftale risikerer de, at det samme bliver tilfældet for væksten i 2014.
Den regionale aftale løfter aktivitetsniveauet på sygehusene, men aktivitetsstigningen finansieres hovedsageligt – i lighed med tidligere – med et krav om produktivitetsstigninger på 2 pct. FTF opfordrer regionerne til at have særlig fokus på medarbejdernes arbejdsbelastninger, således at de vedvarende effektiviseringskrav ikke går ud over medarbejdernes helbred.
Folkeskolen
Regeringen har indgået aftale med en række af folketingets partier om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen skal træde i kraft fra skoleåret 2014/15 og indgår derfor i aftalen med kommunerne om økonomien for 2014. Finansieringen af reformen skal ifølge aftalen ske ved at bloktilskud og serviceudgifter løftes med 204 mio. Kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Hertil kommer et ekstraordinært tilskud på 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017.
Derudover skal en del af finansieringen ske via omprioriteringer i lærernes arbejdstid, mindre forbrug af fritidsordninger og afbureaukratisering.
FTF-vurdering
Aftalen om reformen af folkeskolen er indgået umiddelbart før aftalen om kommunernes økonomi. Med de afsatte ressourcer risikerer reformen at være underfinansieret og dermed føre til, at folkeskolens vilkår forringes af reelle nedskæringer. Skolen er et alt for vigtigt område for udvikling af vores samfund til, at man kan risikere forringelser, så FTF må kraftigt henstille til, at området følges nøje, og det sikres, at de nødvendige ressourcer tilvejebringes i den fremadrettede implementering af reformen.
Kompetencedækning
Som en del af kommuneaftalen indgår løft af kompetencedækning i folkeskolen, sådan at eleverne kan blive undervist af lærere med undervisningskompetence, forstået som linjefagskompetence i alle fag, på alle klassetrin og på kommuneniveau. Der er afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i perioden 2014-2020 samt 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af lederne på området i 2013-2015. Målet er, at kommunerne med afsæt i de afsatte midler samt kommunernes eksisterende midler løfter kompetencedækningen fra 80 pct. i dag til mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018, opgjort på kommuneniveau. I 2018 drøfter regeringen og KL det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning.
Den afsatte milliard fordeles med 700 mio. kr. til kommunerne og de resterende midler til staten til afledte taxameterudgifter mv. Der oprettes en særskilt konto i de kommunale regnskaber, hvor kommunerne skal regnskabsføre deres udgifter til kompetencedækning, og det aftales nærmere hvilke udgiftstyper, der kan bogføres på kontoen. Kommunernes realisering af kompetenceløftet og udmøntningen af midlerne følges løbende, og der gøres særskilt status i forbindelse med økonomiforhandlingerne i 2016 og 2018. Der nedsættes et centralt partsudvalg, som skal give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne.
Ud over løft til linjefagskompetence hos lærere kan bevillingen anvendes til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen til understøttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglig opdatering, specialistkompetencer samt øvrige særlige indsatsområder. Kommunerne udarbejder en lokal kompetenceplan, herunder for anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede områder. Kommunerne vil inddrage de relevante faglige organisationer, idet kommunerne træffer endelig beslutning om midlernes anvendelse.
FTF-vurdering
Det er positivt, at der er opmærksomhed på behovet for kompetenceudvikling hos både ledere, lærere og pædagoger i folkeskolen i forbindelse med de omfattende ændringer, der allerede er i gang, og den seneste politiske aftale om reform af folkeskolen. Det er imidlertid næppe sandsynligt, at sikre den fornødne kompetenceudvikling fuldt ud med de afsatte ressourcer, og det vil derfor være vigtigt, at følge udviklingen på området meget nøje i de kommende år. Kvaliteten i folkeskolen vil være stærkt afhængig af, at både ledere og medarbejdere sikres reelle muligheder for kompetenceudvikling, der matcher kravene og forventningerne.
Det er positivt, at der nedsættes et centralt partsudvalg omkring midlernes anvendelse, og FTF håber, at der i kommunerne vil blive lagt stor vægt på de forslag og pejlemærker, som udvalget vil komme med, og at der i den enkelte kommune vil blive tale om en reel inddragelse af de respektive faglige organisationer i den samlede planlægning af kompetenceudviklingen.
Beskæftigelsesindsatsen
Der er enighed mellem KL og regeringen om, at den beskæftigelsespolitiske indsats har stor betydning for kommunernes økonomi, og om at der er behov for et stærkt lokalpolitisk fokus på den virksomhedsrettede indsats.
Der er aftalt større fokus på indgåelse af uddannelses og praktikpladser i forbindelse med kommunale udbudskontrakter, og KL har iværksat et politisk partnerskab om styringen af beskæftigelsesindsatsen. Partnerskabet omfatter udelukkende kommunerne.
Implementeringen af reformerne vedrørende Førtidspension, Fleksjob og Kontanthjælp vil blive fulgt nøje. Heraf sættes der midler af til øget vidensopbygning. Der fremlægges i 2014 forslag til omlægning af refusionsområdet.
Endelig sættes der fokus på regelforenkling i form af: Mere fleksibelt kontaktforløb for forsikrede, forenklet kommunikation mellem kasser og jobcentre, nye tælleregler og ændrede organisatoriske bindinger.
FTF-vurdering
Det er konstruktivt, at der kommer et længe efterspurgt lokalpolitisk fokus på den virksomhedsrettede indsats. Om kommunernes også kan finde ud af, at samarbejde om virksomhedskontakten står fortsat hen i det uvisse. FTF mener desuden, det er en glimrende ide, at der i kommunale udbudskontrakter, indgår krav om uddannelsespladser og praktikpladser.
Et politisk partnerskab mellem KL og kommunerne om styringen af beskæftigelsesindsatsen forekommer imidlertid noget tyndt. Hvis det kun er KL og kommunerne selv, der sidder med arbejdet, er det vanskeligt, at betragte det som andet end et rent partsindlæg.
FTF opfatter det positivt, at implementeringen af de store reformer følges nøje. Herunder er det meget konstruktivt, hvis der sikres systematisk vidensopbygning blandt de sagsbehandlere, der arbejder med områderne.
FTF er enig i, at det er nødvendigt at refusionssystemet granskes nøje. FTF ser refusionssystemet som en seriøs faktor i styringen af beskæftigelsesindsatsen, og anbefaler derfor varmt at et ændret refusionssystem også behandles i Carsten Koch udvalget. FTF har udarbejdet et forslag til nyt refusionssystem, som afskaffer muligheden for kassetænkning.
FTF skal pege på, at det er nødvendigt, at inddrage parterne inklusive a-kasserne i arbejdet med at forenkle reglerne. Det gælder såvel et mere fleksibelt kontaktforløb som kommunikation mellem a-kasser og jobcentre, og ændrede tælleregler og organisatoriske bindinger. Erfaringen er, at kommunerne generelt ønsker at skære ned på den betjening, de er pålagt overfor Lokale Beskæftigelsesråd, i form af udlevering af lister over virksomhedspraktik mv.
Blandt initiativforslagene er online udveksling af dagpengeoplysninger, så kommunerne har samme adgang til oplysninger som a-kasserne. Det kan undre, hvad kommunerne skal med disse oplysninger. Det kan i hvert fald ikke kaldes en regelforenkling.
Modernisering
Både i kommune og regionsaftalen har regeringen aftalt at sætte penge af til modernisering af den offentlige sektor. Modernisering og bedre ressourceanvendelse skal frigøre ressourcer til bedre borgernær service. Herunder også, at arbejdsmarkedets parter sammen med kommunerne kan blive enige om forenkling af regler.
FTF-vurdering
Det er positivt, at arbejdsmarkedets parter bliver taget med på råd. Det er den rigtige måde, at finde holdbare løsninger på i arbejdet med at modernisere den offentlige sektor. I næste uge forventes arbejdsmarkedets parter på det offentlige område sammen med regeringen, at indgå en aftale om principper for samarbejdet om modernisering af den offentlige sektor.
Sundhedsfremme og forebyggelse
Regeringen og KL vil med aftalen styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr.  Tilsvarende er der i regionsaftalen aftalt, at regionerne prioriterer 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Dermed skal midlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Der er enighed om, at anvendelsen af midlerne drøftes i regi af sundhedsaftalerne, hvor der ligeledes følges op på resultater og erfaringer.
FTF-vurdering
Det er positivt, at den forebyggende indsats prioriteres. Det kan skabe besparelser på længere sigte. Ligeledes at det vigtigt, at samarbejdet mellem de forskellige instanser, der varetager det samlede sundhedsvæsen styrkes.
Skatter
For at skabe plads til mulighed for skatteforhøjelser på 250 mio. kr. inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. For 2014 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2014 nedsætter skatten.
Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet.
FTF-vurdering
Det er en skuffelse at regeringen fortsætter den tidligere regerings skattestopspolitik, når det kommer til kommunerne. Det bør være op til kommunerne selv, hvis ideen om kommunalt selvstyre skal tages alvorligt, at bestemme skatte- og serviceniveau. Hvis regeringen tror det vil få kommunale skatter til at løbe løbsk, kan de bare se til Sverige, hvor kommunerne har mulighed for at finansiere deres serviceniveau via øgede skatter, hvilket ikke betyder at de svenske kommuneskatter er specielt høje. Ligesom i Danmark skal kommunalpolitikeren jo stå til ansvar overfor kommunens borgere.    
Øvrige fokusområder i regionsaftalen
Et gennemgående tema i aftale mellem regionerne og regeringen er øget kvalitet i sundhedsydelserne, styrket sammenhæng i sundhedsindsatsen, optimering kapacitetsanvendelsen, bedre økonomistyring og digitalisering. Det sker gennem en række tiltag – bl.a. ved at skabe synlighed om resultater, videreudvikle økonomistyringen, igangsætte af analysearbejder og udbygge offentlig–privat samarbejde, hvor der etableres en deponeringsfritagelsespulje på 300 mio. kr. 
Dertil kommer, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fastlægge en bedre opgørelse af antallet af sengepladser, med henblik på at nedbringe overbelægningen på de medicinske afdelinger.
Desuden indføres en udregnings- og behandlingsgaranti for psykiske sygdomme i løbet af 2014-2015, hvor der pr. 1. september 2015 vil være udregnings- og behandlingsret på 1 måned.
FTF-vurdering
Aftalen indeholder gode fokuspunkter med det formål at forbedre kvaliteten, sammenhængen og kapaciteten i det offentlige sundhedssystem. Der er dog ikke afsat ekstra midler til alle tiltagene, så det handler om at optimere de nuværende ressourcer. Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i det arbejde.
FTF ser meget positivt på, at man indfører en udrednings- og behandlingsgaranti for psykiske sygdomme. Det har været en mærkesag for FTF i mange år. Personer, der lider af psykiske lidelser er et stigende problem i det danske samfund og psykisk syge har skullet vente længe på behandling.
FTF ser også positivt på, at der etableres en deponeringsfritagelsespulje ved offentlig-privat samarbejde. FTF har netop talt for at lempe deponeringsreglerne som en af måderne til at fremme offentligt privat samarbejde.