Søren skulle have haft tre måneders barsel med sin datter. Han skulle i legestue, skifte ble og lære sin datter bedre at kende, mens hans kone, Tine, skulle tilbage på jobbet.
Men allerede inden datteren Emma lærte at kravle kunne Søren mærke, at hans beslutning ikke faldt i god jord i den lille it-virksomhed, hvor han er projektleder, og angsten for at stå med en fyreseddel i næste fyringsrunde betød, at hans kone måtte tage hele barslen.
Barselshistorien om Søren er opfundet til lejligheden, men desværre inspireret af virkelige eksempler, hvor mænds barsel ender på de gode intentioners evige jagtmarker. De danske mænd tager nemlig mindst barsel i Norden, og desværre går udviklingen den forkerte vej.
Hvor finske mænd ellers har trillet mindst med barnevognene, så giver finnerne nu de danske mænd baghjul. Forskellen skyldes vores nabolandes bedre barselsforhold for mænd. I Island er de i alt 9 måneders barselsorlov fordelt med tre til mor, tre til far og tre til deling, og i gennemsnit tager de islandske mænd en tredjedel af orloven.
Lovgivningen har altså givet mændene en mulighed, som de gladelig benytter sig af.
I Sverige betyder den øremærkede barsel, at de svenske mænd i gennemsnit tager en fjerdedel af barslen.
Anderledes ser det ud i Danmark. I 2011 holdt fædrene kun barselsorlov i gennemsnit i 36 dage mod 38 dage året forinden. Dermed er andelen af fædres barsel nu tilbage på samme niveau som i 2009.
Det kommer efter en periode, hvor fædrene langsomt har taget mere og mere barsel, og det giver os et vink med en vognstang om, at en mere lige fordeling af barslen ikke kommer helt af sig selv. Vi tror ikke, det er viljen, det skorter på.
Vi kan desværre se, at barsel ikke er en reel mulighed for mange mænd. Det kan være Peter, hvis kolleger i murersjakket anser barsel til mænd for noget pjat, eller Søren i den lille it-virksomhed, hvor arbejdsgiveren har svært ved at forstå, hvorfor Sørens kone ikke bare kan tage hele barslen.
Vi hører fra mange mænd, der godt kunne bruge en lov at henholde sig til, når de skal bede chefen om barsel. For mens det er en selvfølge, at kvinder i dag får orlov, så skal mænd mange steder argumentere for ønsket om orlov, og det forventes, at de tilrettelægger den, så det passer med arbejdspladsens behov.
På finansområdet er det anderledes. Her er det accepteret, at mænd tager barselsorlov, og de gør det i langt højere grad end på arbejdsmarkedet generelt. Mænd i finanssektoren holder 16,2 pct. af barselsorloven, mens mænd generelt holder 10,8 pct. Forklaringen er, at mænd i finanssektoren har tre måneders øremærket orlov med løn.
Det viser, at øremærkning af barsel til mænd virker.
Og når så få mænd i dag benytter mulighederne for barselsorlov, så får det konsekvenser for kvindernes løn, pension og karrieremuligheder. I den periode, hvor kvinder får børn, bliver de nogle steder anset for mere ustabil arbejdskraft. På den måde får mænds manglende barsel den uheldige konsekvens, at kvinder blandt andet klarer sig dårligere ved lønforhandlingerne, og at de sparer mindre op til pension.
I et samfundsperspektiv er kvinderne dermed en "dårligere forretning" for velfærdsstaten end deres mænd. For dårligere løn, pension og karrieremuligheder bidrager nemlig til, at en kvinde set over et helt liv koster staten 1,6 millioner kroner i gennemsnit, mens en mand giver 0,6 millioner kroner tilbage i overskud. Det viser en undersøgelse foretaget af professor Nina Smith.
Fædres selvstændige rettigheder tales ofte ned som formynderisk, gammeldags og indblanding i familiens beslutninger, men etiketten tvang havner sjældent på øremærkningen af barsel til mor på i alt 14 uger. Den betragtes som givet.
Alt det på trods af, at vi jo kan se, at mænd i dag reelt ikke har muligheder for at tage den barsel, de ønsker. Og på trods af at forholdene i vores nordiske naboer viser, at når muligheden er til stede, så griber mænd den gerne.
Derfor mener vi, at tiden er inden til at øremærke en del af barslen til mænd. For Søren, Tine, lille Emma – og for alle de andre familier i landet.