Regeringen har nu aftalerne om en samlet Vækstplan DK i hus. Den sidste af aftalerne er indgået med Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Aftalerne danner tilsammen – ifølge den seneste aftale – en samlet plan på 75 mia. kr. frem til 2020, som skal bidrage til vækst og beskæftigelse.
Hovedelementerne i den seneste aftale er lavere energiafgifter for virksomheder, bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder, lavere selskabsskat og løft af offentlige investeringer. Initiativerne finansieres blandt andet ved lavere vækst i det offentlige forbrug end forudsat i regeringens 2020-plan.
FTF vurdering
Aftalepapiret er temmelig sparsom med oplysninger om effekten for vækst og beskæftigelse af den samlede Vækstplan DK. Det efterlader derfor en del usikkerhed om, hvad det egentlig er, aftaleparterne vil opnå med Vækstplanen. FTF kan godt acceptere lavere vækstrammer for det offentlige forbrug i en kortere periode, men det skal være på baggrund af, at der reelt skabes beskæftigelse og vækst i den private sektor.
Det helt store problem i dansk økonomi er den manglende tillid til den økonomiske fremtid. Det gør borgerne utrygge og resulterer i, at de holder igen med forbruget og boliginvesteringerne. Der er intet i Vækstplanen, der adresserer det problem på trods af, at det private forbrug skal drive væksten. At tro på, at eksporten alene kan drive væksten, er temmelig risikabelt, når den økonomiske krise er verdensomspændende.
Initiativerne i vækstplanen er rettet mod at reducere virksomhedernes omkostninger og skattebetaling for på denne måde at få virksomhederne til at øge investeringerne. Men den effekt er tvivlsom i lyset af, at virksomhederne investerer og øger produktionen i det omfang, de tror, de kan afsætte produkterne til forbrugerne.
Beskæftigelseseffekter af aftalen
Ledigheden er fortsat høj i Danmark og den samlede beskæftigelse er faldet markant siden krisens start. Med det formål at skabe jobs har regeringen har ønsket at lave en vækstplan for dansk økonomi.
FTF vurdering
Det undrer FTF, at det ikke fremgår af vækstaftalen, hvor meget beskæftigelsen stiger i de kommende år som følge af aftalens initiativer. I aftalen er der ingen opgørelse af beskæftigelseseffekterne af vækstplanen.
Det eneste man derfor kan forholde sig til, er de beregninger, som var i regeringens oprindelige vækstudspil. Beskæftigelseseffekterne var her temmelig begrænset. Det fremgik, at bidraget til den private beskæftigelse fra vækstplanen DK skønnedes at være på 9.000 personer. Størstedelen af beskæftigelsesfremgangen stammede imidlertid fra reformerne af SU og kontanthjælp, der øger den private beskæftigelse med 8.000 personer. Lempelserne til erhvervslivet skønnedes at bidrage langt mindre. Regeringen forventede, at initiativerne rettet mod erhvervslivet i det oprindelige vækstudspil ville øge den private beskæftigelse med 1.000 personer i 2020.
Man kan derfor frygte, at beskæftigelseseffekterne med den nye vækstaftale også er forholdsvis beskedne, da initiativerne i den netop indgående vækstaftale ikke er ændret væsentligt i forhold til regeringens oprindelige udspil.
Rammerne for den offentlige sektor
Initiativerne i vækstplanen, der primært er rettet mod lettelser til erhvervslivet, finansieres bl.a. af lavere vækstrater i det offentlige forbrug set i forhold til regeringens oprindelige 2020-plan fra maj 2012.
I 2020-planen voksede det offentlige forbrug med 0,8 pct. årligt i perioden fra 2014-2020. I den indgåede aftale dæmpes væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,4 pct. i 2014, ca. 0,5 pct. i 2015, ca. 0,6 pct. i 2016 og ca. 0,7 pct. i 2017.
Hertil kommer, at det er aftalt, at rammen for det kommunale forbrug i 2014 svarer til rammen for 2013. Det giver en årlige besparelse på 2 mia. kr. fra 2014. 
FTF vurdering
Med aftalen er der usikkerhed om de præcise rammer for det offentlige forbrug frem til 2020. Der er kun angivet vækstrater for det offentlige forbrug frem til 2017, og ikke for 2018-2020. Dertil kommer, at vækstraterne er angivet som cirkatal. Det var ikke tilfældet i regeringens oprindelige udspil Vækstplan DK. I vækstplan DK var vækstraten for det offentlige forbrug 0,4 pct. i 2014, 0,5 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016, 0,7 pct. i 2017 og 0,75 pct. fra 2018-2020.
Det vides derfor ikke, om rammerne for offentligt forbrug er lavere eller højere end i regeringens oprindelige udspil Vækstplan DK. For årerne 2018-2020 hersker større usikkerhed, da vækstraterne i disse år med aftalen ikke er forligsbelagt. En kommende regering har derfor mulighed for at fastlægge vækstraterne ud fra den aktuelle konjunktursituation og evt. ideologi.
I modsætning til regeringens oprindelige vækstplan indeholder den netop indgåede aftale ikke forslag om moderniseringen af den offentlige sektor for 12 mia. kr. Det skaber også usikkerhed om de fremtidige vilkår for den offentlige sektor.
Lavere energiafgifter for virksomheder
En række forskellige afgifter primært på energiområdet nedsættes. Samlet vil det lette virksomhedernes omkostninger med 1,652 mia. kr. i 2014 stigende til 1,767 mia. kr. i 2020. Samlet vil der i perioden være tale om afgiftslettelser på 12,5 mia. kr.
FTF vurdering
Regeringen forringer dog med afgiftslettelserne på energiområdet den grønne profil, som Danmark er kendt for. Det kan muligvis give nogle fordele på kort sigt, men tabet af en plads i toppen af lande, der tager miljømæssige hensyn i forbindelse med produktionen, risikerer at give tab på længere sigt. 

FTF har tidligere peget på en række tiltag, der efter FTF’s opfattelse har en god jobskabelseseffekt, herunder også målrettede afgiftslettelser som fx afskaffelse af NOx-afgiften, afskaffelse af G-dage, nedsættelse af afgift på industriel overskudsvarme og nedsættelse af arbejdsgivernes sygefraværsbetaling for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder.

Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder
Aftalen øger virksomhedernes likviditet primært ved, at momsbetalingsfristerne for virksomhederne øges. Samlet giver det en lempelse på 4,16 mia. kr. Derudover skal markedet for erhvervsobligationer styrkes, og der afsættes midler til vækstlån for iværksættere.
FTF vurdering
Adgang til likviditet og finansiering er væsentligt for, at virksomhederne kan fungere. Efter at der i nullerne ofte blev strammet overfor kredittiden i momsbetalingerne, vil de nu øges igen. FTF ser positivt på tiltaget i det omfang, det hjælper virksomhederne og ikke fører til, at momsbetalingen svækkes.
Lavere selskabsskat
Selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsordningen nedsættes fra 25 pct. til 22 pct. fra 2014 til 2016. Det sker for at få investeringerne og produktiviteten til at stige. Aftalen peger tillige på, at det på længere sigt vil føre til stigende løn og gøre virksomhederne mere robuste overfor dårlige tider.
Samlet vil lettelsen i selskabsskatten betyde et provenutab på 24,5 mia. kr. Heri er indregnet, at lønsumsafgiften i den finansielle sektor sættes op for at neutralisere selskabsskattelettelsen i den finansielle sektor, og at selskabsskattelettelsen ikke omfatter beskatning af aktiviteterne i Nordsøen.
FTF vurdering
Selskabsskattelettelsen er det bærende element i Vækstpakken. Det kan undre. Da der er bred enighed om, at det har meget ringe effekt i forhold til jobskabelse, hvilket både OECD og de økonomiske vismænd har understreget. Selskabsskattelettelsen skal angiveligt få virksomhederne til at investere mere, men flere investeringer kræver, der er et marked for at afsætte produkterne. Og der halter Vækstplanen. Den får ikke reelt peget på, at der kommer gang i beskæftigelsen, så borgernes tillid til økonomien og troen på fremtiden rettes op. Hvis borgerne øger deres i forvejen historiske høje opsparing, fordi tiderne er usikre, hvem skal så købe virksomhedernes produkter?

Når regeringen så samtidig vælger at lade lettelsen for den finansielle sektor erstatte af en øget lønsumsafgift, fortoner målsætningen om jobskabelse sig. Øget lønsumsafgift i den finansielle sektor vil skubbe til en udvikling, hvor sektoren reducerer antallet af ansatte samt outsourcer opgaver til lande, hvor lønsumsafgiften ikke findes. Forslaget vil medvirke til at reducere beskæftigelsen i den danske finansielle sektor og burde ikke være en del af noget, der refereres til som en Vækstplan.

Løft af offentlige investeringer
Med aftalen om Vækstplan DK øges de offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 i forhold til det hidtil planlagte niveau. I 2014 vil stigningen på de 2 mia. kr. i offentlige investeringer være prioriteret til kommunerne.
I tillæg til de øgede offentlige investeringer har regeringen tidligere indgået aftale om at hæve Landsbyggefondens renoveringsramme med 4 mia. kr. i 2013.
FTF vurdering
Det er positivt, at der skal investeres mere i den offentlige sektor. Det kan skabe job, og hvis investeringerne samtidig målrettes grønne tiltag, så energiforbrug mv. kan reduceres på længere sigt, er der rigtig meget fornuft i forslaget. Investeringer i den offentlige sektor kan også medvirke til, at den offentlige sektors fysiske rammer forbedres, og den offentlige service kan udvikles og følge med tiden.
Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at finansieringen af investeringerne hentes ved reducerede vækstrammer for det offentlige forbrug. Det Økonomiske Råd har beregnet, at der bare for at kunne følge den demografiske udvikling er behov for en vækstramme på 0,9 pct. frem til 2020, hvilket vækstrammen for det offentlige forbrug i aftalen ikke rummer plads til.
At de 2 mia. kr. ekstra til investeringer i 2014 gives til kommunerne er meget naturligt i lyset af, at finansieringen hertil bliver taget fra kommunernes drift.