Med den finansielle krise er opmærksomheden på den finansielle sektor og dens funktionsmåder blevet skærpet. Det er sket via tiltag i europæisk sammenhæng og i nationale sammenhæng. Vigtigheden af en god og velfungerende finansiel sektor blevet åbenbar for mange ligesom det generelle samfunds følsomhed overfor pengeinstitutter og andre finansielle virksomheders overlevelse har stor betydning nationalt og lokalt, hvilket har kunnet iagttages i forbindelse med flere danske bankers lukning.
Regeringen har taget en række lovinitiativer gennem krisen for at stabilisere sektor- og samfundsøkonomien på en afbalanceret måde, således at finanssektoren selv har medvirket til at finansiere tiltagene. Som en del af Bankpakke 4 nedsatte erhvervs- og vækstministeren nedsatte et udvalg om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark. Udvalget fik til opgave at se nærmere på, hvilke kriterier der skal gælde for at blive udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI1) i Danmark, hvilke krav der skal stilles til SIFIer i Danmark, og hvordan SIFIer, der måtte komme i vanskeligheder, skal krisehåndteres.

I marts kom udvalget så med sine anbefalinger, der blev sendt til høring. Udvalget anbefalede en metode til at udpege danske SIFIer, hvilket indebar, at seks kreditinstitutter ville blive udpeget som SIFIer i Danmark. Det drejer sig om Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank.

Udvalget anbefalede derudover, at de danske SIFIer underlægges skærpede krav. Det drejer sig om skærpede krav til SIFIernes kapital og likviditet, krav om at der skal udarbejdes genopretnings- og krisehåndteringsplaner og krav til god selskabsledelse. Herudover anbefalede udvalget SIFIerne underlagt et skærpet tilsyn.

Endelig kom udvalget med anbefalinger om, hvordan SIFIer skal håndteres, hvis de – trods de skærpede krav – alligevel skulle komme i problemer. Det var her anbefalingen, at der indføres en række alternative værktøjer til at krisehåndtere SIFIer, som skal give forudsætninger for, at en krisehåndtering kan gennemføres med så begrænsede skadesvirkninger for samfundsøkonomien som muligt og uden omkostninger for staten. 

Udvalget anbefalinger har været sendt i høring hos udvalgte ministerier, organisationer mv. jf. vedlagte høringssvar fra Finansforbundet.

FTF vurdering
FTF er tilfreds med, at der i Danmark opstilles kriterier for og udpeges SIFIer, samt at der stilles en række krav til SIFIerne. Men FTF ser i lighed med Finansforbundet ingen grund til, at danske SIFIer underkastes skrappere krav end tilfældet er for SIFIer i øvrige EU-lande. Det kan svække den danske finansielle sektors konkurrence overfor andre EU-landes finansielle sektor, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for danske virksomheder og forbrugere. Den danske finansielle sektor er i forvejen belastet af, at den i modsætning til de fleste andre lande er underlagt en lønsumsafgift der presse beskæftigelsen og konkurrenceevnen for danske finansielle institutioner.