Klagerne over chefen er forstummet, konkurrencen med de nærmeste kolleger er taget til, og halstørklæder og Strepsils er blevet fast inventar i skrivebordskufferne på de danske arbejdspladser. Krisen er over os, og det går ud over arbejdsmiljøet, viser Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter glemmer ofte at fylde brændstof på deres egne motorer, når de knokler for at hjælpe kollegerne, påpeger Allan Chang.
"Mange tillidsvalgte er meget pligtopfyldende og personligt involverede i at finde løsninger på de udfordringer, som deres kollegaer står overfor. Derfor sætter de hele deres person ind på at leve op til rollen som beskytter og varetager af kollegernes tarv," siger Allan Chang.
Han peger imidlertid på, at TR’s gode intentioner også har en bagside.
"Med den nuværende krise er der et ekstra stort pres på tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og dermed også en fare for, at de bliver fanget i hjælperrollen, der kan være svær at komme ud af," siger Allan Chang.
Han råder TR til at slippe kollegernes problemer og rette blikket indad.
"Det er vigtigt at lære at lytte til sig selv og fylde brændstof på den mentale motor. Ellers risikerer man i værste fald at blive slidt eller brændt helt ud," tilføjer Allan Chang.
Hvis din TR-motor er ved at være løbet tør, kan du få hjælp af erhvervspsykolog Allan Chang. I sit samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er Allan Chang inspireret af tankerne bag bl.a. U-teori, og han forsøger at få tillidsrepræsentanterne til at passe bedre på sig selv og finde kilden til deres kreativitet og psykiske robusthed.