På et år er 1,3 millioner arbejdsløse gået over i rækken af langtidsledige. Af de over 26 millioner arbejdsløse i Europa er 11 millioner langtidsledige og har dermed ikke fundet et job det seneste år.
ILO’s generalsekretær, Guy Ryder, advarede på åbningen af ILO’s 9. regionale konference mod de konsekvenser, krisen har for befolkningerne. Det, der startede som en finanskrise, har udviklet sig til en jobkrise med alvorlige følger for ikke mindst de unge, for i flere lande er flere end hver anden uden job og hverken under uddannelse eller i praktik. Situationen er dramatisk, påpegede Guy Ryder, der talte ved mødets åbning i Oslo, hvor konferencen løber til torsdag. Norges statsminister, Jens Stoltenberg, sagde samstemmende.

I nogle lande er der nu en tabt generation af unge, uden job, ude af uddannelse og ude af arbejdsmarkedet. Flere og flere mennesker bliver permanent inaktive og ubeskæftigede, sagde Jens Stoltenberg.
På konferencen taler senere både EU-kommissær for økonomi, Olli Rehn, og social- og arbejdsmarkedskommissær László Andor. Jens Stoltenberg pegede allerede ved åbningen på, at Europa har bolden.
Vii er nødt til at sætte initiativer i gang nu for at undgå en større social krise og politisk tilbageslag. Det er den største politiske udfordring, vi står overfor i Europa i dag, sagde Jens Stoltenberg.
Arbejdsmarkederne skrider – nødvendigt med social dialog
Guy Ryder så ikke nogen umiddelbar løsning i sigte, men understregede, at det var nødvendigt at gøre en indsats. Den europæiske sociale model er i fare. ILO udarbejdede før mødet en større rapport, der viser, hvordan arbejdsløsheden har bredt sig. Faste job ændres til job på deltid, tidsbestemte kontrakter, vikarjob. Arbejdsforholdene forringes, overenskomster ændres og ikke mindst offentligt ansatte får deres løn- og arbejdsforhold forringet.
Svaret er efter ILO’s mening, at den europæiske sociale model ikke forringes, men at arbejdsmarkedets parter inddrages, og at den sociale dialog styrkes.
Der må udarbejdes langsigtede beskæftigelsespolitikker ikke mindst for de unge, der må have særlige målrettede planer.
Samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og virksomheder må styrkes, så der bliver uddannelsespladser i virksomhederne. Den aktive arbejdsmarkedspolitik må styrkes, så folk ikke bare får støtte til at forholde sig passivt.
Ældrepolitikken må tilsvarende styrkes, så folk har mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet.
Der skal findes den rette balance mellem social beskyttelse og incitamenter til at tage eller fastholde et job, men de sociale systemer må samtidig være indrettet, så de giver en tilstrækkelig dækning, så folk ikke kastes ud i fattigdom.
1800 kæmpede om tre job på en cafe – akademiker ansat
Et debatpunkt bliver, hvad det nytter at uddanne folk og kræve, at de søger og søger job, når der ikke er job at få. Et britisk eksempel på vanskelighederne ved at skaffe sig et job kom frem før konferencen. Da cafekæden Costa åbnede en cafe i Nottingham, søgte 1.800 mænd og kvinder tre nye job. Da kæden tidligere søgte, var der 900 ansøgninger, og man havde ventet et mindre antal denne gang.
Jobbet gav mellem 55 og 88 kroner i timen, men den løn afholdt ikke universitetsfolk fra at søge. Blandt ansøgerne var således adskillige med en færdig uddannelse fra et universitet.
Cafeen ansatte en socionom, der senere blev daglig leder af en cafe.
En anden, vi valgte, havde ledt efter et job i to år, og for ham føltes det, som han havde fået livet tilbage. Han er så glad for, at han igen kan tjene penge. Og han er en glimrende fyr, siger cafebestyrer Sham Ramparia til norske Attenposten.
Kilde: fagligt.eu