For hver dag folkeskolelærerne og andre undervisere ikke kan gå på arbejde, sparer stat, regioner og kommuner astronomiske summer. Ser man alene på de kommunale kasser, lyder besparelsen på 48 mio. kr. pr. kalenderdag, viser beregninger fra FTF. Dertil kommer lønbesparelser på områder, hvor staten har forhandlingsretten som fx VUC-centre, AMU-centre, friskolerne m.fl.
For den enkelte kommune tegner der sig en besparelse på omkring en million kroner om dagen, viser forskellige mediers rundringninger til udvalgte kommuner som fx Roskilde, Herning og Viborg.
De penge er principielt ikke øremærket skoleområdet, har kommunaløkonom Kurt Houlberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse) fastslået overfor ritzau. Som udgangspunkt har kommunerne frihed til at prioritere, hvordan de vil bruge pengene.
Der er bud efter pengene
Derfor kan det i en tid med stort pres på den kommunale service ikke understreges kraftig nok, at de mange penge skal blive i skolesystemet. Det mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der bl.a. omfatter Danmarks Lærerforening og en række andre konfliktramte organisationer som fx Uddannelsesforbundet, De Frie Skolers Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og Kriminalforsorgsforeningen.
”Eksempelvis har kommunerne på bare tre år nedlagt over 30.000 stillinger. Den enorme fyringsbølge har betydet et stort fald i servicen overfor borgerne, så er der andre områder end folkeskolen, hvor pengene også ville falde på et tørt sted. Derfor er det vigtigt at fastholde, at de sparede lærerlønninger er gået fra undervisningen – de penge skal selvfølgelig blive i undervisningssystemet til gavn for eleverne og de studerende”, siger Bente Sorgenfrey.