Hvilke bøger har gjort indtryk på dig?
To af de bøger, som jeg har haft rigtig meget glæde af, er "Mød livet fra kernen" af Anny Haldrup, Hanne Thorup og Dagmar Kristensen og "Ledelse med vilje – offentlig ledelse i nyt perspektiv" af Annemette Digmann. Og jeg kunne komme med mange flere anbefalinger, men man må jo vælge.

Hvordan møder en leder livet fra kernen?
Lederen må forholde sig til sig selv for, at hun kan arbejde ud fra sin kerne. Som leder skal man stræbe efter troværdighed og gennemsigtighed i de ting, man gør og siger. Og det er meget nemmere, når man kan finde ro og balance med sig selv. Bogen "Mød livet fra kernen" tager fat i forskellige psykologiske elementer, som er relevante for lederen. Hvornår tager vi leder-masken på, og hvornår er vi autentiske mennesker? Jeg har selv taget en uddannelse hos forfatterne, som er psykologer, inden de lavede bogen, der nu bliver brugt som undervisningsbog.
En af de ting, jeg blev mere bevidst om, var min egen rolle som leder og det at integrere mine personlige kompetencer i min lederfunktion. For mens lederen som arketype ofte fremstår som en autoritet, søger de fleste medarbejdere en leder, der er menneskelig. Derfor er det vigtigt at præge sin ledelse i retning af noget mere autentisk. Det giver lederen kraft og energi af at være "hjemme hos sig selv" og gør det nemmere at anvende empati og medmenneskelighed i arbejdet.
Hvorfor er spiritualitet et vigtigt element i ledelse?
Spiritualitet er heller ikke nødvendigvis et vigtigt aspekt for alle ledere. Men for de ledere, der ønsker at tage spiritualiteten med ind i deres ledelse, giver bogen forskellige redskaber og konkrete øvelser til at arbejde med sig selv, og finde ud af hvem man er som leder. Gennem øvelserne lærer man, hvordan man kommer i kontakt med sig selv og sin intuition.
Da bogen også er kropsligt orienteret, passer den godt med min baggrund som psykomotorisk terapeut For mig er spiritualitet en grundtanke, der dækker over alle de ting, jeg ikke kan forstå med min rationelle hjerne. For eksempel er det min erfaring, at jeg bedst løser og håndterer konflikter mellem medarbejderne, hvis jeg bruger min intuition. Det kan jeg for eksempel gøre ved først at forestille mig situationen som et billede eller ved at sanse den og samtidigt prøve at tænke ud over min rolle som leder. Det giver mig nye ideer og et helhedsorienteret perspektiv på situationen, hvor der er plads til både regler, strategier og følelser og til det, der er usagt i situationen, men som alligevel er en del af den. Løsningen kan være meget anderledes, end jeg ellers vil kunne tænke mig til, og min erfaring er, at det ofte virker at gå bagom tingene.

Forskeren Otto Scharmer har beskrevet noget lignende i sin "Teori U", som er en spændende lederteori. Generelt tror jeg, det er vigtigt, at man som leder bruger tid på at reflektere og finde kræfter. Det kan man gøre gennem kropsligt arbejde, meditation eller andre måder, der giver ro. Det kan også være vigtigt at sikre sig supervision eller ledersparring, så man ikke risikerer at blive udbrændt.
Hvordan reagerer medarbejderne på din spirituelle ledelsesstil?
Jeg ved ikke, om de overhovedet opdager, at det er vigtigt for mig, eller at jeg inddrager min intuition så meget, som jeg gør. Det er heller ikke væsentligt. En medarbejder sagde på et tidspunkt til mig, at jeg leder med hjertet. Jeg tror det betyder noget for medarbejderne, at de kan mærke mennesket bag lederen, og jeg er overbevist om, at man kan opnå både personlig og faglig succes, hvis man har det intuitive element med i sin ledelse.
Hvis vi ser nærmere på den anden bog, du gerne vil anbefale, hvilke udfordringer er det så, man møder som offentlig leder?
Anette Digmanns bog er rigtig god til at sætte den komplekse rolle som offentlig leder i perspektiv. Jeg stiftede første gang bekendtskab med hendes retningslinjer og pejlemærker for den offentlige leder, da jeg læste master i offentlig ledelse. Her var endelig én, der havde hørt, hvad lederne sagde om dét at være leder i en offentlig, politisk kontekst. Samtidig var det befriende at finde ud af, at der faktisk var andre, der oplevede samme vilkår, som jeg gjorde.
Som leder kan man til tider føle sig alene med opgaverne, fordi man skal varetage en meget kompleks funktion. Den ene dag arbejder man med strategiplaner og visioner, den næste med almindelige driftsopgaver, og den tredje dag er der fokus på medarbejderne. Det kan være svært som ny leder at træde over grænser, og få sagt ‘jeg bestemmer’, uden at medarbejderne reagerer negativt. Men Anette Digmann forklarer, hvordan den gode offentlige leder formår at gøre sine medarbejdere til ledere, sætte ting på dagsordenen, og få folk til at turde åbne op. Det er en balancegang at have magt og navigere mellem primadonnaer, brokrøve og folk, der er kede af det. For de fleste vil gerne have en leder, men ikke én der bestemmer alt for meget. Som leder må man derfor forsøge at gøre sine medarbejdere til gode ledere af det arbejde, de udfører.
Hvordan tager man så lederskabet på sig?
Man lærer at tage lederskabet på sig efterhånden. Jeg har været leder i tolv år, men det var først efter ti år, da jeg tog min master, at jeg fik et overblik over rollen som offentlig leder. Jeg er blevet bevidst om at skille skidt fra kanel og har lært at finde rundt i de mange opgaver, der dagligt bliver lagt på mit bord. Jeg er også blevet mere bevidst om, hvorfor jeg træffer de valg, jeg gør, og hvad det betyder i forhold til organisationen. På en måde er det lidt banalt, men en erkendelse af, at jeg har magt, og at det faktisk er okay, at jeg bestemmer, har været væsentlig for mig. For selvom erkendelsen virker indlysende i dag, så havde jeg i mine første år som autodidakt leder, aldrig tænkt over det. Før var jeg nok endnu mere en ildsjæl, mens jeg i dag har mange flere redskaber og en bedre forståelse for det visionære og strategiske niveau i organisationen.
Hvis du har fået lyst til at læse mere:

"Mød livet fra kernen", Anny Haldrup, Hanne Thorup og Dagmar Kristensen 2007
"Ledelse med vilje – offentlig ledelse i nyt perspektiv", Annemette Digmann 2009