Det udeblevne økonomiske opsving viser sig nu også i lønudviklingen og de samlede arbejdsomkostninger for arbejdsgiverne. I fjerde kvartal af 2012 var stigningen i de samlede lønomkostninger både i eurozonen og EU nede på 1,3 procent på årsbasis. I kvartalet før var de på 1,8 procent og i årets første fire måneder var stigningen på 2,2 procent, viser en ny opgørelse fra Eurostat.

Det er både den generelle lønudvikling og udviklingen i andre lønomkostninger, der mister tempo. Men der er store forskelle på udviklingen i de forskellige lande og mellem udviklingen i det private erhvervsliv og inden for det offentlige og de ikke-forretningsmæssige tjenester som undervisning, uddannelse og sundhedssektoren. Nogle lande har stadig høje lønstigninger både inden for det private erhvervsliv og den ikke-forretningsmæssige service, mens andre lande halter bagefter.
Flere kriselande oplever således direkte fald i lønomkostningerne og lønningerne. Tal for Grækenland mangler, men grækerne oplevede de forrige kvartaler fald i lønningerne I alle tre kvartaler og på helt op til 10,9 procent. I fjerde kvartal var der også fald i de spanske lønninger. Faldet var på 4,3 procent, mens de øvrige lønomkostninger faldt med 0,5 procent. Det var det første kvartal med minusser i udviklingerne.
I Slovenien fald lønomkostningerne med 2,1 procent, og her var det andre lønomkostninger end løn, der for alvor trak ned. Faldet var på 4,3 procent.
De største fald er inden for de ikke-forretningsmæssige erhverv. I Spanien faldt lønudgifterne her med 14,1 procent, i Italien med 0,6 procent, i Slovenien med 4,7 procent, i Storbritannien med 3,0 procent og i Tjekkiet med 0,5 procent. Til gengæld steg de i de erhverv med hele3,9 procent i nabo- og eurolandet Slovakiet, der har en rekordstor ungdomsarbejdsløshed.

Rumænien havde imidlertid de største stigninger i arbejdsomkostninger og lønomkostninger. Inden for de ikke-forretningsmæssige erhverv var de på 14,1 procent, mens de i Østrig var på 5,0 procent og i Estland på 5,4 procent.
Stigningerne i danske lønomkostninger hold sig lige over EU-niveauet på 1,4 procent, mens de tyske lønomkostninger steg med 3,3 procent og mere end de franske, der var på 2,2 procent. Året igennem var der kommet gang også i lønudviklingen inden for det tyske byggeri, der tidligere var hårdt presset af løndumping fra folk fra østlande.
Kilde:fagligt.eu