De seneste Nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at det står dårligere til med dansk økonomi end forventet. Således faldt BNP i 2012 med 0,6 pct. Det var 0,2 pct. point mere end skønnet i regeringens Økonomiske Redegørelse fra december, hvor de regnede med et fald BNP på "kun" 0,4 pct.
Så sent som i august 2012 vurderede regeringen, at der ville være tale om en positiv vækst på 0,9 pct. i BNP i 2012.
Den samlede vækst i BNP for 2012 påvirkes kraftigt af, at specielt 4. kvartal 2012 har været særdeles skuffende. Her er der tale om en negativ vækst på 0,9 pct.
På den baggrund kan det være tvivlsomt, om regeringens prognose for væksten i 2013 kan holde stik. I december forudsagde regeringen i Økonomisk Redegørelse, at væksten i 2013 ville blive på 1,2 pct., og i Vækstplan DK er dette skøn hævet til 1,3 pct.
En del af forklaringen på den skuffende udvikling i dansk økonomi skal findes i, at der er stadig er krise i EU og USA. Både USA og EU havde nemlig også negativ vækst i 4. kvartal 2012. Det har påvirket dansk eksport, som faldt med 1,6 pct. i 4. kvartal 2012. Den manglende efterspørgsel fra udlandet er ikke blevet erstattet af indenlandsk efterspørgsel, idet det private forbrug faldt med 0,1 pct. i 4. kvartal. Som helhed steg det private forbrug dog med 0,5 pct. i 2012, men det er altså ikke nok til at trække væksten i gang.
Økonomien blev dog stimuleret af, at både offentlige investeringer og erhvervsinvesteringerne er steget i 2012. Det kan bidrage til håbet om, at væksten rettes en smule op i 2013. Dog har en nedgang i lagerinvesteringer på 0,5 pct. af BNP været medvirkende til, at den samlede vækst er blevet negativ idet den svagt øgede efterspørgsel er blevet imødekommet med nedbringelse af lagrene.
Forbruget i den offentlige sektor er i 2012 øget med 0,5 pct. ifølge opgørelsen. I august 2012 regnede regeringen med en vækst i offentligt forbrug på 1,5 pct., hvilket de måtte nedjustere i december 2012 til 0,3 pct.
Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med, at der er et underforbrug i den offentlige sektor, som ifølge Regeringens beregninger fra december ville nå et niveau på 8 mia. kr., men som i følge et senere skøn fra AE-rådet let kan forventes at lande på 10 mia. kr.
Underforbruget opstår fordi de enkelte institutioner, kommuner og regioner på baggrund af regnskabssanktionen ikke tør bruge de midler, der er afsat på budgettet, af frygt for, at uforudsete udgifter i slutningen af året, så kan betyde budgetoverskridelser, der straffes hårdt.
Underforbruget afspejler sig i beskæftigelsen i den offentlige sektor, som alene i 2012 faldt med 11.000 fuldtidspersoner. Generelt er beskæftigelsen ifølge Nationalregnskabstallene faldet med 12.800 personer.
FTF vurdering
Der er meget der tyder på, at krisen har bidt sig grundigt fast i både dansk og europæisk økonomi. Der er et behov for, at troen på fremtiden bliver genoprettet, så der kan komme yderligere gang i både det private forbrug og investeringerne.
Regeringen har med vækstplan DK foreslået en række initiativer, der retter sig mod den private sektor, men økonomien har det faktisk værre end forventet. Derfor er det imidlertid også nødvendigt, at den offentlige sektor positivt bidrager til at stimulere økonomien udover de omlægninger fra drift til mere anlæg, der allerede er besluttet.
På den korte bane vil det give god mening at suspendere regnskabssanktionen i 2013, således at den offentlige sektor faktisk får brugt de midler, der er afsat i budgetterne, i stedet for igen at løbe ind i et underforbrug.
Underforbruget fører til besparelser og fyringer i den offentlige sektor og svækker umiddelbart forbrugertilliden og dermed den indenlandske efterspørgsel, der er afgørende for at få gang i væksten i den private sektor.