Tilliden til dansk økonomi er høj på de internationale markeder, og der er store opsparinger hos virksomheder og forbrugere. Eksporten er også kommet godt gennem krisen. Alligevel er vækstudsigterne meget svage, og der er alvorlige udfordringer med at få gang i beskæftigelsen igen. Der er gennem krisen forsvundet mange jobs i både den private og offentlige sektor med store omkostninger for den enkelte og samfundet. 
Tilliden til en stabil og holdbar dansk økonomi er vigtig, men inden for de økonomiske rammer er der efter FTF’s vurdering mulighed for og sund fornuft i at sætte gang i yderligere vækstinitiativer. 
Nogle af FTF’s forslag har en direkte, umiddelbar beskæftigelseseffekt, mens andre retter sig mere mod en styrkelse af konkurrenceevne og vækstvilkår for danske virksomheder.
En styrkelse af jobskabelse og konkurrenceevne i Danmark drejer sig i høj grad om at befæste og udbygge de styrker, vi allerede har i den globale konkurrence. Det drejer sig fx om bedre vækstvilkår på danske styrkepositioner såsom sundheds- og velfærdsløsninger samt klima- og energiløsninger. Det drejer sig også om at udnytte det dynamiske samspil mellem dygtige, kreative og samarbejdsvante medarbejdere i offentlige og private virksomheder, og ved at det offentlige bruges offensivt som intelligent efterspørger og vækstskaber.
Forslag der har en umiddelbar jobskabelseseffekt
1) En grøn boligjob-ordning
Den hidtidige boligjob-ordning, hvor private husstande kunne få et skattefradrag for håndværkerudgifter, er afskaffet pr. 1. januar 2013.
FTF foreslår etablering af en ny grøn boligjob-ordning målrettet grønne og energibesparende investeringer i private boliger.
Hvis den nye ordning når det samme omfang som den gamle havde ved sin afslutning, vil det betyde offentlige udgifter på ca. 1,8 mia. kr. årligt. Iflg. beregninger fra Dansk Byggeri skabte ordningen ca. 5.000 jobs, hvilket en ny ordning også forventes at kunne skabe.
2) Energirenoveringer i offentlige bygninger gennem ESCO-modellen
Energirenoveringer af offentlige bygninger indeholder et stort potentiale for både beskæftigelse i den private sektor, CO2-reduktion og kvaliteten af velfærden. DTU har fx vist, at bedre indeklima på skoler giver en bedre indlæringsevne.
FTF foreslår derfor, at der sættes skub i offentlig-privat samarbejde om energirenoveringer efter ESCO-modellen. ESCO er en forretningsmodel, hvor et privat firma indgår en flerårig aftale med en offentlig part om energirenovering, hvor det private firma garanterer en energibesparelse. Investeringen finansieres gennem de opnåede energibesparelser, som på den måde ”betaler” for energirenoveringen.
Selve investeringerne i energirenoveringer vil ikke medføre offentlige udgifter, da det som nævnt er energibesparelsen, der betaler for investeringen. Der skal afsættes midler til en pulje til kommunernes gennemførsel af udbud. I alt bør der afsættes ca. 50 mio. kr. til indsatsen.
Det skal også overvejes, om der kan lempes på lovmæssige barrierer mod øget brug af ESCO (fx kommunernes deponeringskrav).
Hvis indsatsen medfører fx 5 mia. kr. i energiinvesteringer i det offentlige, vil det forventes at give ca. 5.000 nye jobs i den private sektor. Derudover vil det medvirke til at konsolidere Danmarks styrkeposition på markedet for energi- og klimavenlige løsninger, samt styrke konkurrenceevnen og vidensopbygningen vedr. grønne løsninger i bred forstand.
3) Udvidelse af videnpilotordningen
En videnpilot er en medarbejder med en uddannelse på bachelorniveau eller højere. Medarbejderen ansættes til at udføre et innovationsprojekt. Virksomheder med op til fem højtuddannede kan få en videnpilot, og en virksomhed kan have op til to forskellige videnpiloter indenfor tre år. Ansøgningen skal inkludere en beskrivelse af videnpilotens innovationsprojekt.
I 2013 har Videnpilotordningen 52 mio. kr. til rådighed. Heraf kan op til 20 mio. kr. bruges til videnpiloter med mellemlang videregående uddannelse (bachelorniveau). Resten anvendes til videnpiloter med lang videregående uddannelse (kandidatniveau). Den nuværende ordning giver således mulighed for ansættelse af 346 videnpiloter, heraf 133 med bachelorbaggrund.
FTF foreslår, at ordningen udvides til at omfatte 1.000 videnpiloter, som med deres faglighed og kvalifikationer kan bidrage til at skabe ny vækst i private virksomheder.
I den sammenhæng kan det også overvejes at gøre ordningen til en lovbunden bevilling, dvs., så der ikke som i dag er et fast loft over antallet af videnpiloter.
Ordningen rummer potentialet for at ledige kan ansættes og for at udvide virksomhedernes innovationspotentiale. Det gælder især for små og mellemstore virksomheder. Ordningen giver muligheder for at øge virksomhedernes produktion og afsætning og for flere ansatte. Det er desuden velkendt, at innovation og produktivitet stiger med antallet af højtuddannede.
Udvidelse til 1.000 videnpiloter vil umiddelbart koste 150 mio. kr. Hertil skal imidlertid fratrækkes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, idet ordningen primært anvendes af højt og mellemuddannede ledige. Der skal derfor som minimum fratrækkes udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, som her forudsættes til en gennemsnitlig sats på 700 kr. pr. dag, svarende til 182 mio. kr. på årsbasis for 1.000 personer. Den udvidede ordning vil derfor reelt kunne give nettobesparelse på 32 mio. kr.
Der vurderes ikke pt. at være kapacitet i hverken erhvervslivet eller administrationen til en større udvidelse af ordningen end her skitseret.
4) Fremrykning af større offentlige investeringer i infrastruktur mv.
Der er planlagt en række større offentlige investeringer i de kommende år bl.a. i kraft af energiaftalen fra 2012 og forskellige investeringer i broer, veje og jernbaner. Desuden har der i 2011 og 2012 været fremrykket investeringer i renoveringer af almene boliger.
FTF foreslår, at der i 2013 fremrykkes yderligere offentlige investeringer, fx i det intelligente elsystem, havvindmøller, elektrificering af jernbanenettet, samt bro- og vejprojekter. Det bør også overvejes, hvordan man kan fremme yderligere investeringer i den almene boligsektor, fx gennem endnu en forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme. Endvidere bør der afsættes midler til at gennemføre nogle af de forslag fra Trængselskommissionens netop udgivne idekatalog, der kan realiseres på forholdsvis kort sigt.
Der skal også arbejdes med indførelse af mere bindende sociale klausuler om bl.a. oprettelse af praktikpladser, når der igangsættes store offentlige anlægsarbejder. Klausulerne skal i højere grad kunne gennemtvinges, fx gennem udstedelse af bøder.
Desuden foreslår FTF, at der udarbejdes modeller for, hvordan det offentlige bedre kan fremme større og hurtigere udbredelse af højhastighedsinternet i hele landet. Det vil have en gavnlig effekt for vækst, produktivitet og beskæftigelse. Beregninger fra Dansk Energi har vist, at der er en samfundsøkonomisk nettogevinst på ca. 16 mia. kr., hvis der udrulles fibernet i hele Danmark.
Endelig foreslås det, at der etableres grønne Kvarterløft-projekter. Formålet skal være at benytte den kendte Kvarterløft-model til at gennemføre ambitiøse renoverings- og udviklingsprojekter i udvalgte områder, hvor man samtidig involverer og aktiverer de lokale beboere.
De rene fremrykninger af allerede planlagte projekter vil blot flytte udgiften fra et år til et andet. Derudover er det meget vanskeligt at estimere udgifts- og beskæftigelseseffekterne af sådanne investeringer. Initiativerne i fysisk og digital infrastruktur vil dog ret sikkert have en positiv effekt på konkurrenceevnen.
5) SKAT
SKAT har været underlagt markante krav om effektiviseringer de senere år. Antallet af årsværk i SKAT er således reduceret fra ca. 9.200 i 2006 til 6.300 i 2011, svarende til et fald på godt 30 pct. Finansloven for 2013 indebærer, at antallet af årsværk i SKAT vedbliver med at falde, og i 2013 er der udsigt til knap 5.900 årsværk.
En effektiv og velfungerende skatteopkrævning er en forudsætning for finansieringen af den danske velfærdsmodel, og de betydelige personalereduktioner på området – både de allerede realiserede og de forventede – medfører færre skatteindtægter. Det kan heller ikke udelukkes, at de stadige beskæringer af antallet af ansatte i SKAT frister til at ”fifle” med skatteindberetningerne. I skatteåret 2006 havde 42 procent af de kontrollerede virksomheder således rod i skattepapirerne. I 2008 var andelen steget til 52 procent, viser en rapport fra Rigsrevisionen.
Flere medarbejdere kan styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse og gøre en større indsats i forbindelse med multinationale selskabers transferpricing. Desuden udgør SKAT gennem told- og kontrolindsats en vigtig del af indsatsen mod social dumping og ulovligheder på det danske arbejdsmarked.
Beregninger fra FTF har tidligere vist, at skattemedarbejdere på enkelte indsatsområder tjener deres løn hjem igen helt op til 35 gange. I gennemsnit vurderes medarbejderne at tjene lønnen mindst fem gange hjem.
FTF foreslår derfor en opnormering med 500 årsværk fra 2013, svarende til niveauet fra omkring 2010-2011. Det forventes, at opnormeringen af SKAT vil kunne øge skatteindtægterne således, at forslaget indebærer en offentlig nettogevinst.
6) Reelt løft af kommunernes anlægsloft
Kommunerne havde anlægsudgifter på op mod 20 mia. kr. i 2012. I 2013 er de imidlertid underlagt et anlægsloft på 15,5 mia. kr. Det har medført, at flere kommuner har måttet stoppe planlagte byggerier og renoveringer mv. Senest er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne kan hæve anlægsudgifterne med 2 mia. kr. i 2013 mod at deres serviceudgifter reduceres tilsvarende. Det kan altså meget vel betyde yderligere personalereduktioner i de offentlige institutioner i forhold til det budgetterede i 2013.
FTF foreslår, at der sker et reelt løft af kommunernes anlægsloft på 2 mia. kr. i 2013 uden modregning i serviceudgifterne. Det forventes at kunne skabe op mod 2.000 jobs. Samtidig bør staten også indføre nye attraktive låneordninger for kommunerne, så kommunerne hurtigt kan finansiere nye anlægsprojekter. Løftet af anlægsloftet og lånemulighederne kan evt. målrettes grønne anlægsinvesteringer, dvs. anlægsprojekter, der giver energiforbedringer i kommunerne og dermed nedbringer driftsudgifterne på længere sigt.
7) Suspension af kommunernes regnskabssanktion i 2013
Kommunerne har i de senere år været udsat fra skrappe økonomiske sanktioner, hvis de har overskredet budgetterne. Det har medvirket til, at kommunerne har bremset så hårdt op og brugt betydeligt mindre end budgetteret. I 2011 brugte de ca. 5 mia. kr. mindre end budgetteret, og i 2012 bliver mindreforbruget formentligt i samme størrelsesorden. Det har således været en medvirkende årsag til, at der alene i kommunerne er forsvundet ca. 30.000 stillinger på tre år.
FTF forslår derfor, at regnskabssanktionen suspenderes midlertidigt i 2013. Det skal medvirke til, at kommunerne rammer tættere på budgettet i 2013 og dermed undgår flere offentlige fyringer.
Forslaget vil ikke give merudgifter i forhold til det, der allerede er budgetteret og aftalt for 2013. Hvis kommunerne udnytter budgetterne fuldt ud, vil det kunne skabe op mod 10.000 jobs i den kommunale sektor i forhold til 2012. Det vil medvirke til at reducere den generelle jobusikkerhed og dermed øge forbrugertilliden og den indenlandske efterspørgsel.
Forslag der styrker vækst og konkurrenceevne på længere sigt
8) Styrkelse af offentlig-privat innovation (OPI)
Bedre rammer for offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) rummer store potentialer for både vækst og jobs i den private sektor samt for kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. Det gælder fx inden for velfærdsteknologi, hvor Danmark har en styrkeposition ikke mindst i kraft af de mange kompetente medarbejdere, og hvor der er udsigt til stor efterspørgsel på det globale marked i årene frem.
FTF foreslår en ny offensiv strategi for udvikling af OPI. I strategien kan fx indgå etablering af et nationalt videncenter for OPI, som kan vejlede og rådgive i spørgsmål om OPI. Der er også behov for et uddannelsesprogram for OPI-praktikere samt en national og uvildig instans, der kan give bindende forhåndstilsagn om udbudsretlige problemstillinger til potentielle OPI-partnere. Endvidere kan strategien indeholde etablering af en OPI-platform, hvor offentlige og private virksomheder kan udveksle problemer, ideer og løsninger.
Initiativerne vil styrke vækstvilkårene og konkurrenceevnen for en lang række virksomheder, som bedre kan udnytte et velfungerende hjemmemarked, hvor de i samarbejde med offentlige institutioner kan udnytte hinandens viden og fagligheder og derved udvikle og teste nye løsninger med henblik på senere eksport. Initiativerne forventes at medføre merudgifter på ca. 30 mio. kr. årligt.
9) Bedre investeringsvilkår for pensionssektoren
De enorme formuer, som de danske pensionskasser har (ca. 3.000 mia. kr.) bør i højere grad investeres i Danmark i samfundsmæssigt relevante projekter som infrastruktur og danske styrkepositioner.
For at fremme pensionssektorens investeringer i samfundsmæssigt relevante projekter som infrastruktur og danske styrkepositioner foreslås derfor:
·      Nedsættelse af pensionssektorens afkastbeskatning (PAL-skat) på de investeringer, der er målrettet store infrastrukturprojekter og udvalgte styrkepositioner som fx cleantech og velfærdsteknologi.
·      Lempelse af deponeringskravene ved OPP-projekter, så den offentlige part ikke længere skal deponere et beløb svarende til kontraktens fulde værdi, men fx kun 75 pct. af kontraktsummen. Dette vil tilskynde til flere store OPP-projekter, som pensionssektoren kan investere i.
·      Nedsættelse af et udvalg med deltagelse af relevante ressortministerier og pensionssektoren, der skal afdække de samlede barrierer for pensionssektorens investeringer i OPP og danske styrkepositioner (bl.a. udbudsregler og kapitalkravsregler) og derefter anbefale regelændringer, der kan fremme pensionssektorens vækstfremmende investeringer.
Nedsættelse af PAL-skatten vil medføre et vist provenutab for staten. I 2013 er PAL-skatten 15,3 pct. og har over de sidste 10-15 år givet et samlet årligt provenu på gennemsnitligt ca. 15 mia. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber mv.
Lempelse af deponeringskrav og udvalgsarbejdet vil som udgangspunkt kunne gennemføres udgiftsneutralt.
Flere og større investeringer i infrastruktur og danske styrkepositioner vil kunne medvirke positivt til jobskabelsen i Danmark og derudover styrke den danske konkurrenceevne.
10) Offentlige indkøb skal styrke innovation og vækst
Det offentlige køber ind for ca. 290 mia. kr. om året, svarende til ca. 17 pct. af BNP. Dermed udgør det offentlige en enorm efterspørgselskraft, som markedet er meget påvirkelig af. Men typisk er det kun den kortsigtede pris og gevinst, der overvejes.
FTF foreslår, at en mindre del (fx 2 pct.) af de offentlige indkøb skal øremærkes innovative løsninger indenfor fx velfærdsteknologi og cleantech.
Forslaget kan realiseres ved, at 2 pct. af kontraktsummen i de forskellige fællesoffentlige indkøbssamarbejder sættes af til særlige innovative udbudsrunder, hvor iværksættere og mindre virksomheder kan spille nye ideer ind til udviklingen af offentlige opgaver.
Ofte sker de offentlige indkøb gennem tvungne eller frivillige indkøbsaftaler i stat, kommuner og regioner. Sådanne indkøbsaftaler omhandler standardiserede og dermed velkendte varer, som ikke levner meget plads til innovation og den enkelte institutions særlige behov for nye løsninger. Det kan desuden være meget svært for mindre virksomheder og iværksættere at vinde udbuddene af de store indkøbsaftaler.
Med forslaget reserveres en lille del af indkøbssummen på indkøbsaftalerne til innovation. I første omgang kan statens indkøbsaftaler omdannes, og senere kan der arbejdes for at aftale lignende ordninger med kommuner og regioner.
Der er umiddelbart ingen offentlige merudgifter, da der er tale om at reservere en mindre del af det eksisterende indkøbsbudget.
Projektkonkurrencerne forventes at medføre en stigning i private virksomheders investeringer i forskning og udvikling. Tidligere beregninger, som DAMVAD har foretaget for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, har dokumenteret beskæftigelseseffekterne af øget forskning og udvikling i virksomhederne. Hvis virksomhedsinvesteringerne øges med fx 500 mio. kr., vil det skabe ca. 2-3.000 nye jobs i den private sektor. Derudover vil det styrke innovation og konkurrenceevne i virksomhederne.
11) Velfærdsteknologiske Living Labs
Der er store potentialer i det globale marked for velfærdsteknologi og sundheds-/velfærds-løsninger, jf. også regeringens vækstteam. Men før det kan blive en succes både i forhold til kvaliteten af velfærden og vækst- og eksportmuligheder, skal virksomhederne teste de nye produkter på hjemmemarkedet. Her er det afgørende, at medarbejdere og brugere inddrages tæt i udviklingen af nye teknologier og løsninger. Medarbejderne er fx i kraft af deres faglighed og kvalifikationer en helt afgørende brik, hvis nye teknologier skal lykkes af have effekt.
Medarbejderperspektivet er dog helt fraværende i de ellers fornuftige anbefalinger, som vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger netop har afleveret til regeringen.
FTF foreslår derfor, at der i hver region oprettes et Living Lab, der fungerer som velfærdsteknologiske testhuse, hvor nye teknologier udvikles og afprøves i samarbejde med borgere, medarbejdere, virksomheder og forskere.
De kan enten opbygges som testmiljøer, der er modeller af de situationer, som velfærdsteknologien skal anvendes i til daglig. Eller de kan være ”ægte” Living Labs med faktiske beboere/brugere, fx ved at et konkret plejehjem eller sygehusafdeling bliver udpeget som Living Lab. Det vil være oplagt at inddrage de erfaringer, der allerede er gjort med afprøvning af velfærdsteknologier i bl.a. Region Syddanmark. Initiativet bør endvidere ses i sammenhæng med de kommende års byggerier af nye storsygehuse, som bliver en oplagt mulighed for at afprøve og udbrede nye teknologier.
Hvert Living Lab bør have en årlig driftsbevilling på ca. 10 mio. kr., dvs. i alt ca. 50 mio. kr. årligt. Derudover kan der blive tale om puljer, så brugere og medarbejdere kan frikøbes/kompenseres for den tid, som de anvender i Living Lab.
Initiativet vil være med til at styrke danske virksomheders konkurrencemæssige position som nogle af de førende i verden på området for sundheds- og velfærdsløsninger.
12) Digitalisering af erhvervslivet
En høj og effektiv anvendelse af IT og teknologi er en forudsætning for, at virksomhederne er konkurrencedygtige globalt. Undersøgelser har vist, at især SMV’er kunne have en højere grad af it-anvendelse. Virksomheder med en høj integration af IT i forretningsudviklingen har således mere end en dobbelt så høj indtjening som virksomheder med en lav integration af IT. En af de væsentlige barrierer for en øget anvendelse af IT i SMV’erne er en manglende adgang til it-professionelle kompetencer, dels ved at der er for lille rentabilitet ved anvendelse af it-konsulenter, og dels ved at SMV’ere typisk ikke har tilstrækkelige it-professionelle kompetencer internt.
FTF foreslår derfor:
·        Gennemførsel af IT-kampagne rettet mod private SMV’er med målrettede  støtteordninger, så SMV’er kan ansætte ledig IT-professionel arbejdskraft med løntilskud.
·        Etablering af IT-rådgivningscentre målrettet SMV’er og forankret i de regionale væksthuse, som skal rumme en række IT-kompetencer inden for bl.a. IT-arkitektur og IT-forretningsudvikling.
·        Bedre afskrivningsmuligheder for SMV’ers IT-investeringer.
Kampagnen, herunder løntilskudsordningen samt rådgivningscentrene vurderes at kunne gennemføres for ca. 25 mio. kr. årligt over en treårig periode. Bedre afskrivningsmuligheder vil principielt ikke medføre merudgifter, da det blot vil fremrykke afskrivningen fra år til år. Initiativerne vil bidrage til at styrke SMV’ernes produktivitet og konkurrenceevne.
13) Innovationspakke for servicesektoren
Servicesektoren fylder en stadig større del af samfundsøkonomien og udgør i dag omkring 65 pct. af den private sektor, når man ser på antal jobs og omsætning. Man kan i servicesektoren skelne mellem videnservicevirksomheder (fx finanssektoren, IT-branchen) og operationelle servicevirksomheder (fx handel og transport).
Vækst og jobskabelse i servicesektoren, er derfor helt afgørende, hvis der for alvor skal gang i væksten igen. Samtidig er der et stort behov for mere innovation i servicesektoren, som ikke fylder nævneværdigt i hverken regeringens innovationsstrategi eller vækstteams.
FTF foreslår derfor en ambitiøs innovationspakke for servicesektoren med følgende initiativer:
·        En særlig indsats der styrker vilkårene for iværksætteri og spin-offs i servicesektoren, fx som målrettet bevilling til de regionale væksthuse, så de kan etablere flere ”kuvøse-miljøer” for iværksættere og spin-off-virksomheder.
·        Målrettede og sektorspecifikke eksportfremstød for udvalgte dele af servicesektoren, fx inden for finans-IT klyngen, hvor især Hovedstadsregionen har en international styrkeposition.
·        Sektorrelaterede innovationsagenter, der kan hjælpe servicevirksomheder i gang med innovative projekter, bl.a. ved at bygge bro mellem servicevirksomhederne og de eksisterende innovationsordninger.
·        Bedre rammer for medarbejderdreven innovation i servicesektoren, fx ved at indføre medarbejderinddragelse som nyt kriterium i eksisterende støtteordninger og ved at etablerede målrettede efteruddannelsestilbud til medarbejdere, der skal indgå i og lede innovationsprojekter.
Forslagene vil styrke vækstvilkår og konkurrenceevne i servicesektoren. De forventes at medføre merudgifter på ca. 200 mio. kr. årligt, der evt. kan udmøntes ved den forenkling og sanering af innovationssystemet, som nu skal i gang jf. regeringens innovationsstrategi.
14) Greentech-ambassadører
FTF foreslår, at der oprettes et certificeret korps af Greentech-ambassadører. De skal gennemlyse og foreslå bæredygtige helhedsløsninger i by-, bolig- og erhvervsområder eller indenfor særlige sektorer af det offentlige (for eksempel skolerne, forsvaret, universiteterne m.v.).
Sigtet er at udvikle lokale strategier og konkrete planer til at gøre det relevante område eller den pågældende sektor langt mere bæredygtigt med henblik på klima, miljø, energiforbrug, råstofanvendelse, transport m.v.
Greentech-ambassadørerne kan evt. samtænkes med en række af de øvrige forslag (energirenoveringer, grøn boligjob-ordning og løft af kommunalt anlægsloft), så de får en rådgivende rolle i forbindelse med investeringer i energiforbedringer i offentligt og privat regi.
Ambassadørerne vil være med til at konsolidere Danmarks styrkeposition inden for grøn vækst, fordi det vil anspore virksomhederne til at udvikle endnu flere nye, effektive og klimavenlige produkter og teknologier på det grønne område. Udgiften til Greentech-ambassadørerne skal samfinansieres af stat, kommuner og private interessenter, som skal udvikle egnede fælles finansieringsmodeller.
15) Målrettede afgiftslettelser for virksomhederne
Virksomhederne er underlagt en række forskellige afgifter, hvor mange af dem er indført af miljø- og klimamæssige hensyn. Afgiftslettelser bør målrettes de afgifter, som fungerer uhensigtsmæssigt og ikke tjener det egentlige formål, og som derfor blot er en svækkelse af virksomhedernes konkurrenceevne. FTF foreslår, at følgende afgifter ændres:
NOx-afgiften bør afskaffes, da den er meget konkurrenceforvridende for særlige erhverv. Afgiften, som rammer virksomheder, der udleder kvælstofilter ved forbrændingsprocesser, blev indført i 2010 og femdoblet i 2012. De virksomheder, der betaler afgiften, risikerer derfor at miste ordrer til udenlandske virksomheder, der er mindre energieffektive og derved har en større miljøbelastning end danske virksomheder. Den grønne tænketank Concito har også peget på, at afgiften handler mere om at skabe offentlige indtægter end miljøhensyn, og at den rammer socialt skævt, da den væltes over på private husholdningers el og varmeforbrug – dvs. lavindkomstgrupperne rammes relativt hårdere end andre. Det koster ca. 400 mio. kr. at afskaffe ordningen iflg. DI-beregninger.
Afgiften på industriel overskudsvarme bør nedsættes, fordi den bevirker, at det ikke kan betale sig for virksomheder at udnytte overskudsvarme, og den virker derfor kontraproduktiv i forhold til miljø- og klimahensynene. DI har foreslået, at afgiften nedsættes svarende til 100 mio. kr. om året.
G-dage bør afskaffes. G-dage er de første tre ledighedsdage for en fratrådt medarbejder, hvor medarbejderen har ret til en godtgørelse fra virksomheden. Ordningen er uhensigtsmæssig, bl.a. fordi offentlige og private virksomheder i dag kan spekulere i fx at ansætte vikarer, som virksomhederne ikke skal betale G-dage for, i stedet for at ansætte forsikrede ledige/fagprofessionelle. Det skaber uheldige barrierer i en tid med stigende ledighed. Desuden medfører administrationen af G-dagene en administrativ byrde for A-kasserne. En afskaffelse vil koste statskassen ca. 200 mio. kr.
Arbejdsgivernes sygefraværsbetaling bør nedsættes for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Arbejdsgiverne skal betale de første 30 dages sygefravær for en medarbejder. Det foreslås at begrænse den arbejdsgiverbetalte sygefraværsperiode til tre uger for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder. Ud over at lette virksomhedernes omkostninger vil forslaget tilskynde til et bedre arbejdsmiljø, som også kan medvirke til at reducere sygefraværet. Forslaget kan derfor vise sig at være udgiftsneutralt på lidt længere sigt. Der er gode erfaringer med en incitamentsordning vedr. arbejdsmiljøcertificering, idet en ordning i 90’erne, hvor man blev fritaget for arbejdsmiljøafgift ved certificering, gav en stor stigning i certificeringerne.
Sammenlagt vil de fire afgiftslettelser således koste ca. 700 mio. kr. Generelt er beskæftigelseseffekten ved sådanne afgiftslettelser begrænsede og usikre, især på kort sigt. Men de vil medvirke til at reducere virksomhedernes omkostningsniveau og derved styrke deres konkurrenceevne i et vist omfang.