Storbritannien må fastholdes i EU. Men Storbritannien og andre EU-kritiske lande må ikke bremse andre i at gå længere i samarbejdet. Et EU i flere hastigheder er vejen frem.
Det var essensen i den tyske kansler Angela Merkels optræden på World Economic Forums årlige møde i Davos i Schweiz om den økonomiske og politiske situation i verden. Angela Merkel holdt separate møder og herunder også med den britiske premierminister David Cameron dagen efter, han i London gav sin kritiske EU-tale, og kaldte ham sin ven – få dage efter, hun var blevet dus med den franske socialistiske præsident, Francois Hollande.
Merkel afskrev dermed ikke David Cameron, der er åben for en afstemning om Storbritanniens tilknytning til EU, hvis han vinder det næste britiske parlamentsvalg i 2017. Cameron vil forinden have en ny aftale om EU, hvor dele af den politik, der er flyttet til Bruxelles, går tilbage til de nationale parlamenter.
Både præsident Francois Hollande og Angela Merkel har understreget, at EU ikke er et tag-selv-bord, hvor medlemslandenes ledere blot kan vælge, hvad de vil være med til. I Davos erkendte hun imidlertid, at et EU i flere hastigheder er vejen frem. Eurozonen er åben for alle, men nogle lande som Storbritannien vil ikke være med. Danmark er ikke med, og svenskerne havde vist sagt nej ved afstemninger to gange, mente hun. Det måtte dog ikke afholde eurolandene fra at gå videre med samarbejdet. Andre lande kunne så tilslutte sig.
Det forstærkede samarbejde, som gælder på flere områder i EU, var dermed muligheden for et mere integreret samarbejde. Senest går 11 lande videre med forslag til en afgift på finansielle transaktioner. Lande er også foran andre i grænsesamarbejdet inden for Schengen, og også om den særlige finanspagt er der enkelte lande, der står udenfor – igen Storbritannien.
Kontrakter om lønomkostninger
David Cameron afviste i Davos i sin tale, at hans forslag til ændringer i EU-samarbejdet var noget, kun Storbritannien ville drage nytte af. Ændringerne ville være en fordel for hele EU, for det ville gøre EU mere fleksibelt, hvis politiske områder gik tilbage til medlemslandene.
Den britiske premierminister mente, at alle EU-reglerne gjorde Europa mindre konkurrencedygtig og hindrede det i at være en motor for vækst. Han sagde, at han ville kæmpe med næb og klør for, at Storbritannien blev i et ændret EU.
Angela Merkel talte også for at gøre eurozonen mere konkurrencedygtig og forsvarede en politik, hvor lande blev stillet over for krav om at få bedre balance på budgetter. Hun gik imidlertid videre og tog igen forslag op om kontrakter mellem medlemslande og EU-Kommissionen om at sikre, at der kom reformer og herunder også på arbejdsmarkedet.
Kontrakterne gjaldt både spørgsmål om virksomheders lønomkostninger, reformer, der sikrede et mere fleksibelt arbejdsmarked og investeringer i forskning, udvikling og uddannelser.
Angela Merkel har rost Frankrig for den sociale dialog, hvor arbejdsmarkedets parter selv lægger op til et mere fleksibelt arbejdsmarked.
Mens Cameron vil flytte blandt andre spørgsmål inden for arbejdsmarkedspolitikken som arbejdstid tilbage til landene, påpegede Merkel, at netop de nationale parlamenter ville blive indblandet i sådanne kontrakter, da de skulle godkende dem. Også på det punkt kan der dermed også forudses tilfælde, hvor nationale parlamenter siger nej, mens andre siger ja til de kontrakter, de hver især bliver stillet overfor.
Tror ikke på britisk udmeldelse
David Cameron har ikke gjort det klart, hvilke punkter ud over arbejdstid, han konkret vil have tilbage til landes egne afgørelser. Han taler også om miljøpolitik, men igen ikke konkret. Den britiske vicepremierminister, Nick Clegg, fra de liberale bemærker da også over for Reuters, at han ikke er blevet klogere på, hvad Cameron ønsker gennationaliseret. Han har også svært ved at se, hvordan Storbritannien kan omskrive regler, så de bliver en fordel for Storbritannien.
I Davos sagde den hollandske premierminister, Mark Rutte, at det ville være en katastrofe, hvis Storbritannien forlod EU-samarbejdet. Rutte deler på visse punkter Camerons kritik af de mange regler i EU og ønsker større fleksibilitet og lavere budget. Han sagde til Reuters, at det både er i Storbritanniens og EU interesse, at Storbritannien bliver i EU.
Der måtte reformer til, omkostningerne i Unionen måtte ned og der skulle mere fokus på subsidiariteten og dermed det, som EU beskæftigede sig med, og det, der var landenes egne anliggender.
Mark Rutte anså det ikke for særlig sandsynligt, at Storbritannien ville forlade fællesskabet.
Kilde: fagligt.eu
Det var essensen i den tyske kansler Angela Merkels optræden på World Economic Forums årlige møde i Davos i Schweiz om den økonomiske og politiske situation i verden. Angela Merkel holdt separate møder og herunder også med den britiske premierminister David Cameron dagen efter, han i London gav sin kritiske EU-tale, og kaldte ham sin ven – få dage efter, hun var blevet dus med den franske socialistiske præsident, Francois Hollande.
Merkel afskrev dermed ikke David Cameron, der er åben for en afstemning om Storbritanniens tilknytning til EU, hvis han vinder det næste britiske parlamentsvalg i 2017. Cameron vil forinden have en ny aftale om EU, hvor dele af den politik, der er flyttet til Bruxelles, går tilbage til de nationale parlamenter.
Både præsident Francois Hollande og Angela Merkel har understreget, at EU ikke er et tag-selv-bord, hvor medlemslandenes ledere blot kan vælge, hvad de vil være med til. I Davos erkendte hun imidlertid, at et EU i flere hastigheder er vejen frem. Eurozonen er åben for alle, men nogle lande som Storbritannien vil ikke være med. Danmark er ikke med, og svenskerne havde vist sagt nej ved afstemninger to gange, mente hun. Det måtte dog ikke afholde eurolandene fra at gå videre med samarbejdet. Andre lande kunne så tilslutte sig.
Det forstærkede samarbejde, som gælder på flere områder i EU, var dermed muligheden for et mere integreret samarbejde. Senest går 11 lande videre med forslag til en afgift på finansielle transaktioner. Lande er også foran andre i grænsesamarbejdet inden for Schengen, og også om den særlige finanspagt er der enkelte lande, der står udenfor – igen Storbritannien.
Kontrakter om lønomkostninger
David Cameron afviste i Davos i sin tale, at hans forslag til ændringer i EU-samarbejdet var noget, kun Storbritannien ville drage nytte af. Ændringerne ville være en fordel for hele EU, for det ville gøre EU mere fleksibelt, hvis politiske områder gik tilbage til medlemslandene.
Den britiske premierminister mente, at alle EU-reglerne gjorde Europa mindre konkurrencedygtig og hindrede det i at være en motor for vækst. Han sagde, at han ville kæmpe med næb og klør for, at Storbritannien blev i et ændret EU.
Angela Merkel talte også for at gøre eurozonen mere konkurrencedygtig og forsvarede en politik, hvor lande blev stillet over for krav om at få bedre balance på budgetter. Hun gik imidlertid videre og tog igen forslag op om kontrakter mellem medlemslande og EU-Kommissionen om at sikre, at der kom reformer og herunder også på arbejdsmarkedet.
Kontrakterne gjaldt både spørgsmål om virksomheders lønomkostninger, reformer, der sikrede et mere fleksibelt arbejdsmarked og investeringer i forskning, udvikling og uddannelser.
Angela Merkel har rost Frankrig for den sociale dialog, hvor arbejdsmarkedets parter selv lægger op til et mere fleksibelt arbejdsmarked.
Mens Cameron vil flytte blandt andre spørgsmål inden for arbejdsmarkedspolitikken som arbejdstid tilbage til landene, påpegede Merkel, at netop de nationale parlamenter ville blive indblandet i sådanne kontrakter, da de skulle godkende dem. Også på det punkt kan der dermed også forudses tilfælde, hvor nationale parlamenter siger nej, mens andre siger ja til de kontrakter, de hver især bliver stillet overfor.
Tror ikke på britisk udmeldelse
David Cameron har ikke gjort det klart, hvilke punkter ud over arbejdstid, han konkret vil have tilbage til landes egne afgørelser. Han taler også om miljøpolitik, men igen ikke konkret. Den britiske vicepremierminister, Nick Clegg, fra de liberale bemærker da også over for Reuters, at han ikke er blevet klogere på, hvad Cameron ønsker gennationaliseret. Han har også svært ved at se, hvordan Storbritannien kan omskrive regler, så de bliver en fordel for Storbritannien.
I Davos sagde den hollandske premierminister, Mark Rutte, at det ville være en katastrofe, hvis Storbritannien forlod EU-samarbejdet. Rutte deler på visse punkter Camerons kritik af de mange regler i EU og ønsker større fleksibilitet og lavere budget. Han sagde til Reuters, at det både er i Storbritanniens og EU interesse, at Storbritannien bliver i EU.
Der måtte reformer til, omkostningerne i Unionen måtte ned og der skulle mere fokus på subsidiariteten og dermed det, som EU beskæftigede sig med, og det, der var landenes egne anliggender.
Mark Rutte anså det ikke for særlig sandsynligt, at Storbritannien ville forlade fællesskabet.
Kilde: fagligt.eu