Eurolandene tog i slutningen af sidste uge det største skridt på vejen mod et tættere økonomisk og monetært samarbejde, siden euroen blev indført. På et rådsmøde i Bruxelles blev EU-landenes økonomi- og finansministre enige om en række kompromiser, så en bankunion ventes at være på plads i 2014. Kompromiserne blev konfirmeret af stats- og regeringscheferne på topmødet i torsdag og fredags. Bankunionen er åben for lande uden for eurozonen, men hverken Storbritannien eller Sverige går med i første omgang. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomiminister Margrethe Vestager er tilfreds med kompromiserne, men endnu ikke vil tage stilling til dansk medlemskab af bankunionen.

For ikke-eurolandede var det afgørende, at Den Europiske Centralbank, ECB, ikke blev den øverste tilsynsmyndighed i alle spørgsmål og kunne afgøre også ikke-eurolandes bankers skæbne, hvis landene gik med. Ikke-eurolandene er ikke med i ECB og ville blive udelukket fra at deltage i afgørelser om egne banker. Margrethe Vestager udtalte efter mødet, at de var tilfredse med, at der oprettes en form for mæglingsråd mellem ECB’s ledelse og de nationale tilsyn. 
Tilsyn med over 300 banker
Nogle af de store stridspunkter var dels, hvor hurtigt det fælles tilsyn med banker skulle etableres og fungere. Frankrig, Italien og Spanien stod i spidsen for lande, der ønskede tilsyn med stort set alle banker og dermed over 6.000 i eurozonen, mens Tyskland afviste, at det var muligt. Tyske delstater ønskede samtidig deres mindre sparekasser holdt udenfor.
Kompromiset taler om, at banker med værdier for over 30 milliarder euro eller, at de tæller over 20 procent af landets BNP, bliver omfattet af det ny fælles tilsyn.
Det anslås, at 150-200 franske banker bliver omfattet, mens de mindre i de tyske delstater ikke kommer med. Det vurderes, at alle eurolande vil have mindst tre banker omfattet af det ny tilsyn.
Tyskland fik også indrømmelser i forhold til krav om, at bankunionen trådte i kraft fra starten af næste år. Det ventes nu ikke at ske før i 2014. Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, har hele tiden stået fast på, at der ikke var noget hastværk. Et gennemarbejdet forslag og kvalitet i tilsynet var mere afgørende end tidspunktet. Tyskland har også stået fast på, at der måtte være fælles banktilsyn, før penge fra redningsfonden kunne pumpes ind i kriseramte banker.
For flere lande og herunder Danmark har det samtidig været afgørende, at bankerne selv kommer til at betale for bankredninger og ikke skatteyderne.
De præcise regler for indskydergarantiordning og fælles rammer for genopretning og opløsning af banker skal forhandles på plads i foråret 2013.
Kilde: fagligt.eu