Herman Van Rompuy måtte endog sande, at da han tog penge fra forskning, udvikling, konkurrenceevne og beskæftigelse og gav lidt mere til landbruget og de fattigere regioner, så skuffede han moderne lande i Nordeuropa som Danmark, Tyskland, Sverige og Holland uden, at han tilfredsstillede lande i Sydeuropa og Frankrig, der ville have endnu mere til landbrug og fattige regioner.
Samtidig holdt han fast i sin nedskæring af EU-Kommissionens forslag til budget, så der skæres 75-80 milliarder af forslaget på maksimale betalinger på 1.092 milliarder euro (små 8.000 milliarder kroner).
Det budget er for lille for den syvårige periode, mener alle lande, der modtager mere fra EU, end de betaler. Andre lande, der låner penge for at betale pengene til EU uden at få det hele igen, finder, at de har problemer nok med eget budget derhjemme og derfor må betale mindre til de andre landes udvikling.
EU-Kommissionen finder, at der skal flere penge til EU, som den kan råde over, så EU kan skabe vækst, beskæftigelse, job og større samhørighed i EU. EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, er heri helt på linje med Europa-Parlamentet. I en debat i Parlamentet onsdag om EU’s flerårige budgetramme og mødet i DER sagde Barroso, at en række lande er afhængige af pengene fra EU for at udvikle sig.
Uden at kritisere landenes egne budgetter og lave indsatser for vækst, beskæftigelse og forskning og udvikling og også social samhørighed påpegede Barroso, at pengene fra EU er helt afgørende for landes udvikling. De bidrager med 75 procent, ja helt op til 97 procent af de medfinansierede projekter, der skaber udvikling, påpegede José Manuel Barroso. Han høstede bifald i Europa-Parlamentet, hver gang han talte for flere penge til EU og større samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.
Landbrugslande mod moderne industristater
Herman Van Rompuy har lyttet til lande som Tyskland, Østrig, Holland, Sverige og Danmark og også Storbritannien, der alle ønsker et lavere budget, men også et mere moderne budget med vægt på forskning, udvikling, uddannelse og bæredygtig vækst – og dermed færre midler til den direkte støtte til landmænd.
I sit første udspil med beløb til budgettet opprioriterede Van Rompuy posten for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne fra EU-Kommissionens forslag på 115 milliarder euro. Efter samtaler med landenes ledere øgede han posten til 153 milliarder euro.
Pengene tog han fra posten for samhørighedspolitikken med den traktatfastlagte politiske opgave med at sikre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Hvor Kommissionen sagde hele 376 milliarder euro, satte Rompuy beløbet ned til 310 milliarder euro.
Men også landbruget stod for skud. Kommissionen sagde 383 milliarder euro og heraf 282 milliarder euro i den direkte støtte til landmænd. Van Rompuy mente, at 365 milliarder euro var tilstrækkeligt, og at landmændene i den direkte støtte kunne få 270 milliarder euro.
Under aftenens forhandlinger forstod Van Rompuy imidlertid efter enesamråd med stats- og regeringslederne, at lande som Frankrig og Polen stod fast på truslen om et veto, hvis der blev skåret i støtten til landbruget, og andre lande supplerede med, at også samhørighedspolitikken var hellig.
Forskellige erhvervsstrukturer skaber uenighed
Den danske regering har indregnet en mulig rabat på indbetalingerne til EU på en milliard euro. Andre lande ser også på indtægter og udgifter fra EU, når de forhandler egne budgetter. Som omtalt i går er der en flere lande, som henter over tre procent af deres BNP hjem fra EU. Polen er den største modtager af euro fra EU.
Landenes forskellige erhvervsstrukturer giver et billede af, hvorfor det er en umulig opgave at gøre alle tilfredse. Både den polske premierminister og den franske præsident Francois Hollande og også franske premierminister, den tysktalende Jean-Marc Ayrault, afviste nedskæringer i landbruget. Begge lande er landbrugslande, men alligevel forskellige.
Franskmændene understreger, at selv om kun 2,9 procent af franskmændene arbejder direkte i landbruget, så har sektoren stor betydning for landet. Landbrugssektoren er også en moderne industri, der ikke kun bidrager til den franske eksport, men også til udviklingen i forskning og innovation, fordi agroindustrien er omfattende.
I Polen arbejder 12,7 procent af de erhvervsaktive inden for landbruget. De er direkte afhængige af støtten fra EU, og derfor må der efter polakkernes opfattelse ikke pilles ved den støtte. I Rumænien arbejder 28,6 procent af de erhvervsaktive inden for landbruget, i Grækenland er det 12,4 procent og i det kommende EU-land, Kroatien, 15,4 procent, der vil få glæde af pengene fra EU.
I Tyskland er blot 1,6 procent ansat inden for landbruget og i Sverige 2,0 procent og dermed lidt færre end i Danmark (2,4 procent).
Tyskland har til gengæld 28,3 procent af de erhvervsaktive i industrien, hvor Grækenland kun har 17,8 procent beskæftiget. En række lande har flere beskæftigede i industrien en lande end Tyskland, Danmark og Holland, men industrierne har ikke samme høje konkurrenceevne. Det er i at styrke og modernisere, at konkurrenceevnen bliver bedre, og her kan europæisk samarbejde give en merværdi, hedder det.
Flyttede penge fra ”det moderne”
Mødet i Det Europæiske Råd finder sted på samme tid, som nye tal viser, at det går tilbage med økonomierne i EU-landene, og at også Tyskland har større og større problemer.
Det er i forståelsen af det, at landene i Nordeuropa finder, at EU må bruge pengene bedre, så de styrker de områder, hvor der er en fælles værdi i det, og holder igen, hvor der er større mening i, at landene selv udvikler sig og bruger egne midler til at udvide samhørigheden.
Som tidligere beskrevet på fagligt.eu viser konkrete opgørelser, at den interne samhørighed er større i Nordeuropa end i Sydeuropa og Øst- og Centraleuropa. Afstanden mellem rig og fattig er mindre i nord, og forskellen i levestandard og arbejdsløshed mindre mellem regioner i Nordeuropa end i resten af EU.
Det var derfor en torn i øjet på stats- og regeringsledere, da Van Rompuy sent i aftes omlagde beløbene mellem posterne i sit forslag og tog fra det moderne i budgettet, der kan styrke vækst, beskæftigelse og forskning og udvikling og gøre EU-landene mere konkurrencedygtige, og lagde beløbene over i posterne for landbrug og social samhørighed i EU.
Forskellige syn på EU’s udvikling
Omlægningen går i den retning, en række lande ønsker og også ledende politikere i Europa-Parlamentet, men det vil stadig også i EU-Kommissionen hedde, at der skal et langt større budget til. Debatten vil samtidig vise klare forskelle i syn på EU’s udvikling.
Det kom klar frem i debatten i Europa-Parlamentet, hvor José Manuel Barroso høstede bifald, hver gang han lagde vægt på at styrke EU. Forrige gang han varder, talte han varmt for oprettelsen af Europas forenede Stater, og det ønskede blev fremsat af en række politikere.
Van Rompuy har også talt om det, men er samtidig kendt som en realistisk politiker. Som premierminister var han den, der i den svære tid med et Belgien uden en regering længe var tættest på at samle landet. Det hed ligefrem, da han blev udnævnt til formand for DER, at det var godt for EU, men skidt for Belgien.
Samme udtalelse blev ikke hørt, da den tidligere premierminister Guy Verhofstadt gav op, og i stedet for belgisk politik valgte den europæiske som medlem af Europa-Parlamentet og leder af den liberale gruppe nu forsøger at samle Europa, da han ikke kunne samle Belgien.
I Europa-Parlamentet sagde han onsdag, at hvis vi ønsker at en egentlig føderal Europæisk Union (Europas Forenede Stater), og det var efter Verhofstadts opfattelse nødvendigt, så måtte der et langt større budget til end den ene procent af BNP, man forhandlede om. USA’s føderale budget var på 24 procent af BNP, understregede han.
Europa-Parlamentet har tidligere vedtaget en betænkning fra en fransk socialist, der taler om et budget på 5-10 procent af BNP – uden at skatter skal sættes op i landene. Opgaver skal flyttes fra landene til EU.
Kilde: fagligt.eu