De 17 eurolandes finansministre, den Europæiske Centralbank, ECB, og Den Internationale Valutafond, IMF, mødes i dag for igen at diskutere en hjælpepakke til Grækenland og krisen i eurozonen. Mødet kommer kun en uge efter, at landenes ledere ikke blev enige om at åbne for næste lånekasse, så Grækenland i næste måned kan betale af på tidligere gæld og renter.
Mødet kommer på et tidspunkt, hvor EU og eurozonen går fra krisemøde til krisemøde, uden landenes ledere og EU’s institutioner har kunnet enes om pengene i EU. Først brød forligsforhandlinger med Europa-Parlamentet sammen om en tillægsbevilling på ni milliarder euro for i år og også om budgettet for næste år. Europa-Parlamentet vil have flere penge til EU-budgetterne, og EU-Kommissionen påstår, at det ikke kan betale regningerne for samarbejdet med de nuværende midler.
Dernæst opgav EU-landenes stats- og regeringsledere fredag at blive enige om en syvårig budgetramme, hvor landenes ledere også var uenige om, hvor stort EU’s budget burde være, og hvordan pengene skulle fordeles.
Mens EU-Kommissionen arbejder på et nyt udspil for næste års budget, kommer det ny EU-formandskab fra januar, Irland, til at arbejde videre med at forlige landenes ledere om den langsigtede budgetramme. Topmødet fredag sagde blot, at landene vil søge et kompromis tidligt næste år.
Efter fredagens forlis i forhandlingerne om budgetrammen vil der dermed være ekstra fokus på dagens møde i eurozonen. Efter de seneste mislykkede forhandlinger har det europæiske samarbejde brud for en succes, og for Grækenland er dagens møde afgørende for at sikre landets økonomi.
Stadig modstand mod at nedskrive græsk gæld
Mødeaktiviteten med Grækenland på agendaen har været utallige de seneste uger, og der er nu enighed om nye sparekrav til Grækenland, men stadig ikke nok for IMF. Der er stadig et gab på 10 milliarder euro (knap 75 milliarder kroner) i de krav, IMF stiller, og de foreløbige besparelser, Grækenland er oppe på. IMF er med i den såkaldte trojka, EU-Kommissionen, ECB og IMF, der stiller krav til Grækenland, før næste luns bliver udbetalt.
IMF hører også til høgene i spørgsmålet om, hvor hurtigt Grækenland skal ned på, at landet skylder 120 procent af landets BNP væk – det egentlige krav om en maksimal gæld på 60 procent af BNP, som er grundlaget for ØMU-samarbejdet, er end ikke inde i diskussionerne. IMF’s leder, Christine Lagarde står fast på det først fastsatte mål, 2020, for en gæld på 120 procent, men andre finder, at fristen må være længere og 2022 er i spil.
Det kan imidlertid ikke lykkes, hvis Grækenland ikke får nedskrevet sin gæld. Flere metoder til det har været i spil. Lagarde finder, at eurolandene bør nedskrive deres tilgodehavender. Andre har foreslået, at ECB betaler med den gevinst, banken har haft på græske obligationer.
Forud for dagens møde siger det tyske medlem af bankens ledelse, Jörg Asmussen, at det er nødvendigt at finde løsninger, så Grækenland betaler en lavere rente på gælden. Den er oppe på 190 procent af BNP. Asmussen siger dog samtidig, at en nedskrivning ikke er på tale lige nu. Han finder det imidlertid afgørende, at der nu kommer en løsning.
Alle må vise vilje til at bevæge sig, så det lykkes, siger Asmussen til Bild.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde i sidste uge, at han støttede, at Grækenland kunne købe statsobligationer billigt tilbage, at ECB bidrog med de overskud, de havde haft på obligationerne, og at der blev fundet en ordning, så grækerne betalte en lavere rente. Han afviste dog samtidig en egentlig nedskrivning af gæld, da det ville stride mod traktaten.
Kilde: fagligt.eu
Mødet kommer på et tidspunkt, hvor EU og eurozonen går fra krisemøde til krisemøde, uden landenes ledere og EU’s institutioner har kunnet enes om pengene i EU. Først brød forligsforhandlinger med Europa-Parlamentet sammen om en tillægsbevilling på ni milliarder euro for i år og også om budgettet for næste år. Europa-Parlamentet vil have flere penge til EU-budgetterne, og EU-Kommissionen påstår, at det ikke kan betale regningerne for samarbejdet med de nuværende midler.
Dernæst opgav EU-landenes stats- og regeringsledere fredag at blive enige om en syvårig budgetramme, hvor landenes ledere også var uenige om, hvor stort EU’s budget burde være, og hvordan pengene skulle fordeles.
Mens EU-Kommissionen arbejder på et nyt udspil for næste års budget, kommer det ny EU-formandskab fra januar, Irland, til at arbejde videre med at forlige landenes ledere om den langsigtede budgetramme. Topmødet fredag sagde blot, at landene vil søge et kompromis tidligt næste år.
Efter fredagens forlis i forhandlingerne om budgetrammen vil der dermed være ekstra fokus på dagens møde i eurozonen. Efter de seneste mislykkede forhandlinger har det europæiske samarbejde brud for en succes, og for Grækenland er dagens møde afgørende for at sikre landets økonomi.
Stadig modstand mod at nedskrive græsk gæld
Mødeaktiviteten med Grækenland på agendaen har været utallige de seneste uger, og der er nu enighed om nye sparekrav til Grækenland, men stadig ikke nok for IMF. Der er stadig et gab på 10 milliarder euro (knap 75 milliarder kroner) i de krav, IMF stiller, og de foreløbige besparelser, Grækenland er oppe på. IMF er med i den såkaldte trojka, EU-Kommissionen, ECB og IMF, der stiller krav til Grækenland, før næste luns bliver udbetalt.
IMF hører også til høgene i spørgsmålet om, hvor hurtigt Grækenland skal ned på, at landet skylder 120 procent af landets BNP væk – det egentlige krav om en maksimal gæld på 60 procent af BNP, som er grundlaget for ØMU-samarbejdet, er end ikke inde i diskussionerne. IMF’s leder, Christine Lagarde står fast på det først fastsatte mål, 2020, for en gæld på 120 procent, men andre finder, at fristen må være længere og 2022 er i spil.
Det kan imidlertid ikke lykkes, hvis Grækenland ikke får nedskrevet sin gæld. Flere metoder til det har været i spil. Lagarde finder, at eurolandene bør nedskrive deres tilgodehavender. Andre har foreslået, at ECB betaler med den gevinst, banken har haft på græske obligationer.
Forud for dagens møde siger det tyske medlem af bankens ledelse, Jörg Asmussen, at det er nødvendigt at finde løsninger, så Grækenland betaler en lavere rente på gælden. Den er oppe på 190 procent af BNP. Asmussen siger dog samtidig, at en nedskrivning ikke er på tale lige nu. Han finder det imidlertid afgørende, at der nu kommer en løsning.
Alle må vise vilje til at bevæge sig, så det lykkes, siger Asmussen til Bild.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde i sidste uge, at han støttede, at Grækenland kunne købe statsobligationer billigt tilbage, at ECB bidrog med de overskud, de havde haft på obligationerne, og at der blev fundet en ordning, så grækerne betalte en lavere rente. Han afviste dog samtidig en egentlig nedskrivning af gæld, da det ville stride mod traktaten.
Kilde: fagligt.eu