EU-landenes økonomier er ramt hårdt, og væksten går i minus i år med et fald på 0,3 procent og 0,4 procent i eurozonen. Selv om den værste krise er ovre, har et egentligt økonomisk opsving lange udsigter, viser EU-Kommissionens efterårsoversigt for de økonomiske fremtidsudsigter.
Til næste år ventes væksten kun at blive på 0,4 procent i EU og blot 0,1 procent i eurozonen. Kriselande som Grækenland, Italien, Spanien, Cypern, Portugal, Slovenien kan alle også vente minusvækst til næste år. Alle landene er i eurozonen, hvis krise understreges af, at alle lande uden for zonen kan vente økonomisk fremgang.
Krisen i eurozonen understreges af, at den hidtidige motor, Tyskland, kører i tomgang. Kommissionen nedjusterer forventningerne til den tyske vækst, der ventes til næste år blot at holde samme niveau som i år med et plus på 0,8 procent mod 3,0 procent sidste år. De tyske problemer understreges i dag af tal for eksporten, der ifølge FT har haft det største fald siden december sidste år.
Den danske vækst ventes i år at slutte på 0,6 procent og komme op på 1,6 procent til næste år. Den vækst overgås i eurozonen kun af Estland og Slovakiet. Grækenland sidder til gengæld fast i dynget og kan se frem til et yderligere fald i BNP til næste år, hvor væksten bliver på minus 4,2 procent, mens det ny kriseland Cypern får et minus på 1,7 procent, Italien en tilbagegang på 0,5 procent og Spanien et minus i væksten på 1,4 procent og Portugal på 1,0 procent.
Alle lande i eurozonen bryder regler for gældsættelse
De fortsatte betydelige økonomiske problemer sætter spor på regeringernes lånebehov. Alle EU-landene ventes at have underskud på budgetterne til næste år og få behov for lån. Igen er der dog store forskelle på landenes behov. Tysklands underskud ventes at være på 0,2 procent af BNP til næste år, mens Irland skal finansiere et underskud på 7,5 procent, Spanien 6,0, Grækenland, 5,5, Frankrig 3,5 og Italien 2,1 procent af BNP.
De fortsatte behov for at optage lån betyder, at regeringerne får yderlige problemer med gælden. Den græske gæld ventes til næste år at komme op på 188,4 procent af BNP (hvor det tilladelige i eurozonen er 60 procent), Portugal vil have en gæld på 123,5 procent af BNP, Italien hele 127,6 procent og Irland 122,5 procent af BNP.
Uden for eurozonen vil kun Storbritannien og Ungarn bryde EMU-reglen om en maksimal gæld på 60 procent af BNP. Den britiske gæld vil være på 93,2 procent af BNP, skønner EU-Kommissionen, mens den danske ventes at være på 44,7 procent, den svenske på 36,2 procent og Bulgariens nede på 18,1 procent af BNP.
Stadig færre i arbejde
Arbejdsløsheden i EU har aldrig været så høj som i år, siden Eurostat begyndte at måle den. Men det går yderligere tilbage med beskæftigelsen til næste år. Arbejdsløsheden går op, og beskæftigelsen går ned, skønner EU-Kommissionen.
Beskæftigelsen faldt med 2,1 procent i 2009, og siden er den kun steget en smule i 2011. Til næste år ventes den at gå tilbage med 0,5 procent i eurozonen og 0,2 procent i hele EU. Uden for eurozonen ventes der kun tilbagegang i beskæftigelsen i Bulgarien og Tjekkiet, mens især Spaniens og Grækenlands problemer fortsætter.
Beskæftigelsen i Spanien ventes at falde med 2,7 procent, mens den går tilbage i Grækenland med 2,1 procent.
Den spanske arbejdsløshed vil dermed komme op på hele 26,6 procent til næste år og holde sig på 26,1 procent i 2014. Den græske arbejdsløshed kommer op på 24,0 procent til næste år, venter Kommissionen.
Arbejdsløsheden i eurozonen ventes at blive på 11,3 procent i år og nå en rekord på 11,8 procent til næste år og holde sig på 11,7 procent i 2014. I EU kommer arbejdsløsheden til næste år op på 10,9 procent og være på 10,7 procent i 2014.
Fastholder krav om nedskæringer i kriselande
Trods de negative udsigter for fremtiden fastholder EU-Kommissionen, at krisepolitikken med hårde budgetnedskrivninger i kriselande er den rigtige medicin.
EU-Kommissionen tilbageviste i går de overvejelser, der er kommet fra Den Internationale Valutafond, IMF, at den måske er for barsk, og det burde overvejes at slække på krav om hurtig nedbringelse af underskud på budgetter.
Kommissionen advarer mod, at endog lande som Frankrig og Belgien ikke holder fast i mål om bedre budgetdisciplin. Selv om der er store forskelle på de problemer, landene i EU har, og der derfor også er forskel på, hvor stram en økonomiskpolitik, landene bør føre, så må de stærkt forgældede lande få bragt orden i deres økonomi. En EU-embedsmand siger til fagligt.eu, at det er indlysende, at landene vil få yderligere problemer med at betale gælden, hvis de blot fortsætter med at optage lån for at betale et overforbrug.