De er ansat i staten.
De er synlige for borgerne – med deres job i fx politiet, forsvaret og hos skat.
Men de råber ikke op, hvis noget er galt på deres arbejdsplads.
Frygten for at få ballade ved at ytre sig offentligt om forhold på jobbet er markant mere udbredt blandt statsansatte FTF’ere end blandt andre medlemmer af FTF. Det viser en undersøgelse af ytringsfrihed fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Undersøgelsen er foretaget blandt 4.000 FTF-medlemmer.
Blandt de statsansatte FTF’ere som fx politibetjente, skattemedarbejder, undervisere og soldater forventer hele 64 procent negative konsekvenser, hvis de bruger deres ret til at ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen.
Det er en markant højere andel end blandt ansatte i kommunerne, regionerne og den private sektor: I kommunerne forudser 54 procent af FTF’erne problemer. Blandt de regionalt ansatte gælder det 48 procent. Præcis 50 procent af de ansatte i den private sektor frygter at få ballade, hvis de ytrer sig offentligt om forhold på jobbet.
Vil ikke have navnet frem – under nogen omstændigheder
Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, kan i høj grad genkende billedet.
”Mange af vores medlemmer henvender sig til os med problemstillinger fra deres arbejde, som de er oprørte over. Men de hvis de overhovedet vil gå videre med sagen, vil de under ingen omstændigheder have deres navn frem”, fortæller han.
Ifølge Peter Ibsen hersker der indenfor Politiet en stemning af, at det absolut ikke er karrierefremmende at gå ud med kritik af arbejdsforholdene. Det begyndte for alvor med Politireformen i 2007, og siden er det bare blevet værre og værre.
Stort hul i kontrol af illegal indvandring
Som et eksempel nævner Peter Ibsen den manglende kontrol af illegale indvandrere i lufthavnen, som er en officiel hemmelighed i Politiet. Året rundt passerer mange illegale indvandrere uantastet slusen for indrejsende fra Schengen-landene, som ikke skal kontrolleres – selv om de ikke er fra et Schengen-land. Mellem 10 og 70 slipper illegalt ind hver dag, vurderer Peter Ibsen.
”Som illegale kan de ikke få offentlige ydelser i Danmark, men noget skal de jo leve af; det er nærliggende at tro, at det så bliver kriminalitet og prostitution. Det er vigtigt, at offentligheden får kendskab til sådan et hul i systemet, men sagen svækkes af, at ingen vil stå frem – hverken på gulvet eller længere oppe i systemet. Ingen skal have ørerne i maskinen”, siger Peter Ibsen.
Rigide måltal
Som et andet eksempel nævner han den stående diskussion i Politiet af de måltal, som den øverste ledelse har meldt ud, og som den enkelte medarbejder skal overholde. Der skal indberettes et bestemt antal rapporter om de fleste typer af indsatser, fx om bilisters manglende brug af sikkerhedsseler.
”Flere kolleger har henledt vores opmærksomhed på, at ressourcerne bruges på at udstationere folk på stille villaveje om natten for at få nogle rapporter i kassen. Hvor klogt er det at følge et rigidt måltal? Man kunne bruge ressourcerne bedre i arbejdet for at nå det overordnede mål, som jo er at mindske antallet af trafikdræbte. Men ingen ønsker at stå frem. Heller ikke områdechefen”, siger Peter Ibsen.
Stille resignation
Han advarer mod, at selvcensuren blandt de ansatte risikerer at føre til stille resignation:
”Medarbejdere, der ellers har været optændt af den hellige ild for at lave noget godt politiarbejde, risikerer at resignere, hvis de den ene gang efter den anden må brænde inde med viden om dårlig kvalitet i arbejdet. Hvis det sker, så er vi ilde stedt. Politiet lever af de mange ildsjæle, der brænder for deres arbejde. Hvis medarbejderne resignerer, mister vi noget ganske væsentligt”, siger Peter Ibsen.
Stærkt bekymrende
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, finder den udbredte frygt for at åbne munden blandt statsansatte stærkt bekymrende. Hun peger på, at nye store besparelser i staten truer kvaliteten. Fx er der i finansloven lagt op til, at Forsvaret skal spare 2,7 mia. kr. om året. Skat skal spare hvad der svarer til ca. 1.000 stillinger væk frem til 2016. Og i Politiet er der siden 2011 blevet nedlagt 400 stillinger.
”De store besparelser vil uundgåeligt få betydning for, hvor godt de ansatte er i stand til at løse deres opgave – og det vil forringe den kvalitet, som borgerne får for deres skattekroner. Her er det dybt betænkeligt, at vi i stort omfang må undvære, at de ansatte råber vagt i gevær og blander sig i debatten. For det er den kritiske debat, der sikrer, at der bliver sparet de rigtige steder”, siger Bente Sorgenfrey.