Mange ledige – også langtidsledige – får job, når de har været vikarer i jobrotation. Det viser en undersøgelse, som COWI har foretaget for Beskæftigelsesregion Nordjylland. COWI har undersøgt, hvordan jobrotation virker i forhold til at folk kommer i arbejde igen. De er yderst forsigtige i deres vurdering, men uanset hvor mange forbehold, der opereres med, er resultatet klart: Jobrotation virker langt bedre end andre aktiveringsredskaber.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, glæder sig over resultatet.
"FTF har længe – og med held – arbejdet systematisk på at øge mængden af jobrotation, fordi vi tror på, at det er det bedste, vi kan gøre for både de ledige og de beskæftigede medlemmer. Derfor er det en stor fornøjelse at få understreget, hvor godt indsatsen virker", siger hun.
"Det er klogt, at ministeren satser på jobrotation, for det virker langt bedre end de andre aktiveringsredskaber. Samtidig løftes vidensniveauet for de beskæftigede. Bedre kan det næppe blive", siger Bente Sorgenfrey.
En nødvendig del af arbejdspladsen
Hun er ikke overrasket over, at effekten er så meget bedre end andre beskæftigelsestiltag.
"Som rotationsvikar udfører man ordinært arbejde på lige vilkår med kollegerne. Man mødes med de samme forventninger, man er en nødvendig del af arbejdspladsen – og det vokser man af. Det er med til at give den sikkerhed, der er nødvendig for at komme videre i job", siger Bente Sorgenfrey.
I undersøgelsen tages der forbehold for, om rotationsvikarerne er stærkere end andre ledige, og at det kan være årsagen til de gode resultater. Bente Sorgenfrey peger på en sandsynlig positiv effekt af, at både arbejdsgivere og a-kasser er med til at finde de ledige.
"Men det er også vigtigt, at de fleste rotationsprojekter er baseret på frivillighed. De ledige er ganske enkelt motiverede for at deltage, og der er gjort en ekstra indsats for at koble ledige og arbejdspladser bedst muligt sammen. Det er en simpel opskrift på succes – i modsætning til bevidstløs automatik aktivering", siger Bente Sorgenfrey.
Mere smidig ordning til ledige med videregående uddannelse
Hun efterlyser samtidig mere smidige muligheder for FTF-grupperne. I dag skal ledige med en videregående uddannelse hente midler til rotation i en først-til-mølle pulje, mens der ikke er noget økonomisk loft over støtten til jobrotation for faglærte og ufaglærte ledige.
Først-til-mølle princippet giver ifølge Bente Sorgenfrey stor usikkerhed i forhold til at oprette projekter. Man ved aldrig, hvornår kassen pludselig er tom, og det giver tendens til at man hamstrer flere midler end nødvendigt for at være sikker. I øvrigt skal man igennem bureaukratisk søgeproces for at søge midler til puljen.
"Jeg vil fortsat appellere til, at også de ledige med videregående uddannelser smidigt kan få midler i en rammebevilling, ligesom det i dag er muligt for faglærte og ufaglærte ledige. Et redskab der virker så godt, må ikke udsættes for administrative problemer", siger Bente Sorgenfrey.