Der er snart ikke flere penge at forske for på landets professionshøjskoler, der blandt andet uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Cirka fire ud af 10 med en videregående uddannelse har taget den på en af landets professionshøjskoler.
Alligevel er der ikke sat et fast beløb af til udvikling af ny viden på skolerne.
I 2012 udløber Globaliseringspuljen. Så er der ikke flere penge. Det er den pulje, der i en årrække har sikret professionshøjskolerne cirka 300 millioner kroner til udvikling af kvalitet og ny viden.
Derfor må politikerne allerede nu overveje, hvor der skal hentes penge. Og der er akut brug for at få taget en beslutning, mener Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol i København.
"Politikerne har store ambitioner for, hvad vores område skal bidrage med. Derfor bliver vi nødt til at få klarhed over, hvor pengene skal komme fra og hvornår", siger Stefan Hermann.
Det er svært at lægge planer
Han forklarer, at professionshøjskolerne ikke skal ligne universiteterne, når det kommer til forskning og udvikling af viden. Men der bliver i dag bevilget så få penge til forskning på professionshøjskolerne, at der på antropologi-studiet i København er flere ph.d.-studerende, end der er på læreruddannelserne i hele landet.
"Når vi ikke ved, om bevillingen fortsætter, så er det svært at planlægge. Vores udvikling af ny viden og kvalitet hviler på et meget skrøbeligt grundlag," siger Stefan Hermann og tilføjer:
"Det kræver lang tid at få bygget et ordentligt miljø op omkring udvikling af ny viden. Uden sikkerhed for økonomien og stillingsstrukturer kan vi ikke holde på folk. Politikerne må seriøst overveje, om de vil denne her sektor, som er en vigtig nøgle til en bedre offentlig sektor."
Vil politikerne prioritere professionshøjskolerne?
I 2010 var statens udgifter til professionshøjskoler 35 procent af pengene til de videregående uddannelser. Professionshøjskolerne uddanner 39 procent af dimittenderne fra videregående uddannelser. Universiteterne fik 70 procent af pengene og uddanner 41 procent af dimittenderne.
FTF er hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte – blandt andre rigtig mange lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre fra professionshøjskolerne. FTF’s formand Bente Sorgenfrey håber derfor, at regeringen snart vil komme med en klar udmelding i forhold til uddannelserne.
"Det handler om at sende et klart politisk signal nu til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Deres økonomi er ikke så fleksibel som universiteternes, så der er behov for handling. Det kan ikke vente til, finansloven er på plads," siger Bente Sorgenfrey.
På Professionshøjskolen Metropol i København har den økonomiske usikkerhed store konsekvenser, forklarer rektor Stefan Hermann.
"Der er gjort et stort arbejde for at skabe ny viden knyttet til uddannelse og behov i praksis. Usikkerheden om globaliseringsmidlerne er for os ikke en skrænt som universiteterne kalder det, men en afgrund. Ikke alene for os som institutioner men for fremtidens pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker etc. Og dermed for patienter, ældre, børn og unge osv." siger rektoren.